Nedslående!Af Torben Mathiesen
Som det kan læses andetsteds i dette blad, har Vatikanet for nylig afholdt en synode med deltagelse af mere end 200 biskopper og andre kirkeledere.
Resultatet af synoden var nedslående!
Nedslående på grund af kirkens manglende evne til at udtale en afbalanceret holdning til den politiske konflikt i Mellemøsten. Og nedslående på grund af den katolske kirkes manglende vilje til at bevæge sig væk fra en dybt rodfæstet erstatningsteologi.
Formålet med synoden var at diskutere de kristnes situation i Mellemøsten i lyset af den stadig stigende kristne emigration fra regionen. Mødet lagde derfor også naturligt op til en debat om dybt alvorlige emner som den islamistiske trussel mod kristne mindretal og visse staters systematiske diskriminering af disse.
Tilsyneladende har den katolske kirke dog slet ikke modet til at imødegå den islamiske fundamentalisme og den generelle muslimske diskriminering af kristne i Mellemøsten. Tværtimod virker det som om, at synoden i sidste ende forsøgte at tækkes de muslimske lande ved i stedet at inddrage konflikten mellem israelere og palæstinensere.
I hvert fald er det grotesk, at mødet efterlader det klare indtryk, at løsningen af konflikten mellem Israel og palæstinenserne er nøglen til løsningen af de kristnes problemer i Mellemøsten.
Lyder denne besynderlige »logik« bekendt?
Igennem årtier har forskellige arabiske regimer i Mellemøsten anvendt en stensikker strategi, når de arabiske folkemassers opmærksomhed skulle afledes fra massive interne problemer. Parolen har været: »Når bare ’Israels-problemet’ bliver løst, så bliver der paradis på jord i Mellemøsten!«
Det lyder umiskendeligt som en katolsk afart af denne parole, når synoden konkluderer, at det er en løsning af den israelsk-palæstinensiske konflikt, der er nøglen til løsningen af de kristnes problemer i Mellemøsten.
Når det gælder kristnes forhold, så er virkeligheden den, at Israel er det eneste land i Mellemøsten, hvor det kristne mindretal nyder reelle demokratiske rettigheder og kan føle sig trygge – i stærk kontrast til lande som Libanon, Egypten, Saudi-Arabien og Irak.
Den katolske kirkes forsøg på at tækkes de muslimske lande ved at flytte de kristnes problemer væk fra disse lande og over på den israelsk-palæstinensiske konflikt er usaglig, stærkt problematisk og dybt nedslående!
|
