Striden om ’direkte forhandlinger’ har flyttet presset
Lørdag den 31. juli 2010
Den sidste måned har vendt forholdsvis drastisk op og ned på forholdet mellem USA, Israel og det Palæstinensiske Selvstyre.
I november 2009 accepterede Israel under hårdt pres fra USA et ti måneder langt byggestop i bosættelserne på Vestbredden. Meningen var, at de ti måneder skulle bruges til igen at få gang i fredsforhandlingerne, som havde ligget stille siden Abu Mazen og daværende premierminister Ehud Olmerts intensive forhandlinger i efteråret 2008.
Det trak imidlertid ud, og først den 9. maj i år kunne USA meddele, at forhandlingerne ville blive genoptaget. Det ville imidlertid ske som indirekte forhandlinger, hvor den amerikanske udsending George Mitchell skulle fungere som mellemmand.
Israel har hele tiden ønsket direkte forhandlinger mellem palæstinensiske og israelske forhandlere. Selvstyret har imidlertid stillet en række betingelser for at ville gå fra indirekte til direkte forhandlinger. Palæstinenserne har to hovedkrav. Dels at byggestoppet i bosættelserne bliver forlænget ud over de ti måneder, og dels at forhandlingernes udgangspunkt bliver grænserne fra 1967.
Palæstinensiske udtalelser tyder på, at Abu Mazen simpelthen ikke tror på, at han vil kunne nå til enighed med Netanyahu om en fredsløsning. Netanyahu vil ikke strække sig så langt, som Olmert gjorde i 2008. Og Abu Mazen afviste Olmerts udspil i 2008, fordi det set med hans øjne ikke strakte sig langt nok. Derfor tror Abu Mazen ikke på, at direkte forhandlinger vil føre til noget – de vil blot lette det internationale pres på Israel.
Abu Mazen kræver derfor, at byggestoppet i bosættelserne skal forlænges. Hvis Netanyahu ikke gør det, håber palæstinenserne, at Israel vil få skylden for sammenbruddet i forhandlingerne. Og hvis Netanyahu gør det, er der reel risiko for, at hans regering falder – hvad Abu Mazen vil hilse velkommen.
Abu Mazens problem er bare, at præsident Barack Obama vil have fremgang i fredsprocessen. Han har været præsident i halvandet år, og fredsprocessen går stadig dårligere end under hans forgænger George Bush i efteråret 2008.
Obama-administrationen har indset, at indirekte forhandlinger ikke fører nogen vegne. Derfor støtter USA i dag helhjertet det israelske krav om direkte forhandlinger.
I løbet af juli er hele det amerikanske pres derfor flyttet fra Israel over på Abu Mazen. Men trods alle amerikanske trusler har Abu Mazen fastholdt sit nej til direkte forhandlinger.
I torsdags mødtes et udvalg af udenrigsministre fra Den Arabiske Liga for at tage stilling til spørgsmålet. Abu Mazen bad dem om støtte til at afvise kravet om direkte forhandlinger. Men det fik han til manges overraskelse ikke.
USA havde lagt et massivt pres på de toneangivende lande i Ligaen. Resultatet blev derfor en grumset og uklar erklæring fra Ligaen om, at den i princippet støtter direkte forhandlinger, men på den anden side stadig stiller visse krav og i det hele taget vil lade afgørelsen være op til palæstinenserne selv.
USA hilste afgørelsen velkommen, og alt pres ligger nu på Abu Mazen.
Netanyahu kan dog ikke ånde alt for lettet op. Den 26. september udløber byggestoppet i bosættelserne. Hvis Abu Mazen modstår det amerikanske pres indtil da, vil der igen komme fuldt fokus på bosættelserne, og så er der en risiko for, at Obamas pres flytter tilbage på Israel.
Ordet og Israel er en kristen, dansk bevægelse. Vi driver dels et arbejde i Danmark og dels et arbejde i Israel. I Danmark medvirker Ordet og Israels ansatte med forkyndelse og undervisning ved gudstjenester,
møder og andre arrangementer. I Israel driver Ordet og Israel et socielt-diakonalt hjælpearbejde (Yad va Lev), et arbejde blandt unge danskere (Joffi) samt en Discipelskole i Tiberias.
