Ordet & Israel Discipelskolen Det danske hus Joffi Yad Va Lev
LOGIN
Hvem er vi?ArtiklerMedieArbejdet i IsraelArbejdet i DanmarkButikGiv en gaveKontaktEnglish
Aktuelt
 

Afrikanske indvandrere vækker hadfyldt stemning i Israel

Torsdag den 7. juni 2012

Distriktdomstolen i Jerusalem afgjorde i dag, at staten Israel har lov til at sende illegale indvandrere fra Sydsudan tilbage til deres hjemland. Beslutningen om deportationen blev taget af indenrigsminister Eli Yishai, men menneskerettighedsorganisationer, der arbejder blandt de mange afrikanere, der opholder sig illegalt i Israel, havde klaget over beslutningen.

Domstolen afviste imidlertid klagen med henvisning til, at forholdene i Sydsudan i dag tillader, at illegale indvandrere kan sendes tilbage uden risiko for deres liv.

Senere i dag meddelte det israelske forsvarsministerium, at det arbejder på at opføre fem teltlejre med plads til 20-25.000 illegale indvandrere i det sydlige Israel. Formålet er at hindre de mange illegale indvandrere, der kommer over grænsen fra Sinaj, i at nå frem til de store israelske bysamfund omkring Tel Aviv og Jerusalem.

Dagens to begivenheder kommer efter tre uger, hvor de afrikanske asylansøgere for alvor er blevet forsidestof i de israelske medier.

Midt i maj blev fire illegale indvandrere fra Eritrea arresteret i det fattige kvarter omkring den gamle busstation i den sydlige del af Tel Aviv. En politipatrulje overraskede de afrikanske mænd, da de havde røvet og voldtaget en 19-årig pige. Historien vakte stor opsigt, og sammen med en række andre historier om kriminalitet begået af afrikanere skabte den stor vrede, ikke mindst i de socialt belastede kvarterer i det sydlige Tel Aviv.

Indenrigsminister Eli Yishai krævede, at alle asylansøgere fra Afrika skal udvises. Kun deciderede flygtninge vil han give opholdstilladelse i Israel. Yishai er ultraortodoks og principiel modstander af, at Israel modtager ikke-jøder i stort tal.

Den 23. maj blev der i Tel Aviv gennemført en stor demonstration mod de afrikanske indvandrere. I en tale til demonstranterne kaldte Knesset-medlem Miri Regev fra Likud sudaneserne for »en kræftsvulst i vores legeme« - noget hun få dage senere måtte sige undskyld for.

Stemningen ved demonstrationen var hadfyldt. Nogle demonstranter gik til angreb på afrikanere i kvarteret, mens andre satte ild til affaldscontainere eller knuste ruder i butikker, der bruges af afrikanere. 17 demonstranter blev arresteret af politiet for vold eller hærværk.

Siden har debatten raset i Israel. Mange er vrede og kræver afrikanerne sendt retur til deres oprindelseslande. Nogle på grund af fremmedhad, andre på grund af frygt for kriminalitet eller af bekymring for Israels fremtid som en jødisk stat.

Men der findes også israelere, der mener, at Israel har pligt til at hjælpe mennesker, der er på flugt fra krig, forfølgelser eller forfærdelige levevilkår. En del afrikanere har levet i Israel i mange år, og deres børn taler hebraisk og har aldrig kendt til andet end Israel. Derfor bør de ikke sendes tilbage til Afrika, siger deres israelske fortalere.

Nogle af asylansøgerne fra Sydsudan er evangeliske kristne, og en del messianske jøder gør et stort arbejde for at hjælpe dem i deres ulykkelige situation.

Vurderingerne af, hvor mange asylansøgere fra Sydsudan der opholder sig i Israel, varierer fra 700 til 1.500. Men dertil kommer mange hundrede fra Eritrea, Nordsudan og andre afrikanske lande.

Nogle af de illegale indvandrere fra Afrika er flygtninge fra krig og undertrykkelse. Andre er indvandrere, der har forladt deres hjemlande i søgen efter arbejde og bedre levevilkår.
Kilde link - Klik her (Åbner i nyt vindue)
Skriv kommentar
Navn
Email Din e-adresse vil ikke blive vist til andre brugere.
Kommentar
Du skal have javascript aktiveret for at kunne afgive en kommentar

0 kommentarer
 
Relaterede emner
Asylsøgere demonstrerer i Tel Aviv
Omkring 30.000 afrikanske asylansøgere demonstrerede søndag i Tel Avivs gader i et forsøg på at få I
Plan om udvisning af børn af udenlandske arbejdere skaber ophed
»Synet af politifolk, der fjerner børn og forældre fra deres hjem for at deportere dem, vil forårsag
  Værktøjer  
  Tip en ven Print artikel  
  Aktuelt RSS  
  Gazakrig puster til antisemitisme og Hitler-begejstring
29. juli 2014
I Gaza og Israel fortsætter krigen tirsdag med fornyet styrke. Samtidig kaster krigen en mørk skygge... Læs mere
Der er endnu ingen kommentarer

 
  Våbenhvile – ja, nej, måske, alligevel ikke…
27. juli 2014
Søndag aften fortsatte både raketangrebene på Israel og den israelske militæroperation i Gaza. Det s... Læs mere
Der er 1 kommentar

 
  Palæstinensiske demonstranter afbryder fredsmøde for Israel i København
25. juli 2014
Det var en skamplet på den danske tradition for ytringsfrihed og tolerance, da propalæstinensiske de... Læs mere
Der er 5 kommentarer

 
   
Forside BeadcrumbPath Aktuelt BeadcrumbPath Afrikanske indvandrere vækker hadfyldt stemning i Israel
Fakta om ordet & israel Støt arbejdet
Ordet og Israel er en kristen, dansk bevægelse. Vi driver dels et arbejde i Danmark og dels et arbejde i Israel. I Danmark medvirker Ordet og Israels ansatte med forkyndelse og undervisning ved gudstjenester,
møder og andre arrangementer. I Israel driver Ordet og Israel et socielt-diakonalt hjælpearbejde (Yad va Lev), et arbejde blandt unge danskere (Joffi) samt en Discipelskole i Tiberias.