Tidligere premierminister frikendt for det, der førte til hans fald
Tirsdag den 10. juli 2012
Distriktsdomstolen i Jerusalem afsagde tirsdag dom i den langvarige retssag mod tidligere premierminister Ehud Olmert.
Olmert var premierminister fra 2006-2009. Tidligere var han først i ti år borgmester i Jerusalem og senere industriminister.
Retssagen har drejet sig om tre forskellige korruptionssager.
Den såkaldte »Rishon Tours-sag« handler om, at Olmert som premierminister skulle have haft et system, der skaffede ham refundering af de samme flybilletter to eller tre gange, og at han på den måde skulle have bedraget både staten og en række velgørende foreninger. Men domstolen frikendte Olmert for anklagen og sagde, at der ikke er fundet beviser på bedrageri.
I »Talansky-sagen« var Olmert anklaget for at have modtaget store beløb i bestikkelse fra en amerikansk rigmand og fundraiser, Moshe Talansky. Også denne anklage frikendte domstolen Olmert for.
I »The Investment Center-sagen« blev Olmert anklaget for i sin tid som industriminister at have foretaget ulovlige udnævnelser af medlemmer af Likud, som han på det tidspunkt var medlem af. Domstolen dømte ham skyldig i at have forbrudt sig mod den opførsel, som hans stilling krævede. I sammenligning med anklagerne om korruption er det en relativt mild forseelse. Olmert selv understregede efter dommen, at der var tale om brud på procedurer og ikke om korruption, der berigede ham selv.
Det var Talansky-sagen, der i efteråret 2008 tvang Olmert til at udskrive nyvalg, så han måtte gå af i begyndelsen af 2009. At han i dag blev frikendt i sagen, har sat et betydeligt spørgsmålstegn ved anklagemyndighedens rolle.
På den ene side er det jo netop anklagemyndighedens opgave at rejse sager, når der er begrundet mistanke, og så lade domstolene afgøre dem. Dette er så meget vigtigere, når der er tale om mistanke om magtmisbrug og korruption på nogle af samfundets højeste poster.
På den anden side er der her tale om, at anklagemyndigheden har tvunget en demokratisk valgt premierminister til at træde tilbage på grund af en anklage, som en domstol altså senere afviser. Det betyder, at anklagemyndigheden på fejlagtigt grundlag har haft meget stor og direkte indflydelse på israelsk politik på højeste niveau.
I efteråret 2008 var Olmert i tætte forhandlinger med den palæstinensiske leder Abu Mazen om en fredsaftale, og meget tyder på, at parterne var tættere på en aftale end nogensinde. Da Olmert blev tvunget til at gå af på grund af Talansky-sagen, faldt hele forhandlingsprocessen sammen og er aldrig siden for alvor kommet i gang igen.
Olmert er også en af hovedpersonerne i en anden meget stor korruptionssag, »Holyland-sagen«, som handler om bestikkelser i forbindelse med et stort byggeprojekt i Jerusalem. Selv om der ikke er direkte sammenhæng mellem sagerne, siger flere kommentatorer i dag, at det er et åbent spørgsmål, om anklagemyndighedens beslutning om at rejse sag mod Olmert i Holyland-sagen har været påvirket af de sager, der i dag er blevet afvist.
Frifindelserne i dag ændrer ikke ved, at retssagen har afsløret både roderi og ukorrekt opførsel af Olmert. Men frifindelserne viser også, at der i hvert fald i disse tre sager ikke var grund nok til, at Olmert blev tvunget til at gå af som premierminister.
Det er en både alvorlig og tragisk sag for et demokrati.
Ordet og Israel er en kristen, dansk bevægelse. Vi driver dels et arbejde i Danmark og dels et arbejde i Israel. I Danmark medvirker Ordet og Israels ansatte med forkyndelse og undervisning ved gudstjenester,
møder og andre arrangementer. I Israel driver Ordet og Israel et socielt-diakonalt hjælpearbejde (Yad va Lev), et arbejde blandt unge danskere (Joffi) samt en Discipelskole i Tiberias.
