I år er det 40 år siden den værste katastrofe, der nogen sinde har ramt de olympiske lege – terrorangrebet i München i 1972, hvor 11 israelske sportsfolk og trænere blev kidnappet af palæstinensiske terrorister og senere dræbt.
Pårørende til de dræbte israelere havde bedt Den Internationale Olympiske Komite (IOC) om at markere 40-årsdagen med et minuts stilhed under åbningsceremonien fredag aften.
Ønsket er blevet bakket offentligt op af præsident Barack Obama og ministre og parlamentsmedlemmer fra mange lande, inklusiv Tyskland, hvor terrorangrebet fandt sted.
Men IOC med formanden Jacques Rogge i spidsen har blankt afvist det. Der har været to argumenter for afvisningen. Dels at det ville være en sammenblanding af sport og politik, og dels at åbningsceremonien ikke er velegnet til en mindeceremoni.
Afvisningen har vakt vrede og undren. IOC har tidligere tilladt forskellige mindeceremonier i forbindelsen med åbningsarrangementet, selv om de, der blev mindet, ikke havde nogen direkte forbindelse til OL. For eksempel blev ofrene for 11. september mindet ved OL i 2002, uden at man af den grund talte om sammenblanding af sport og politik. I 2010 blev en sportsmand, der var død lige før åbningen, mindet med et minuts stilhed.
De 11 israelere var sportsfolk, der blev dræbt under et angreb på OL, og så vil OL ikke mindes dem!
Helt grotesk blev IOC’s argumenter, da der under åbningsceremonien fredag aften faktisk blev brugt tid på et øjebliks stilhed til minde om britiske døde.
En af de pårørende til de dræbte israelere sagde bagefter dybt skuffet, at de dræbte er så uheldige at tilføre det forkerte folk og den forkerte religion – det er eneste grund til, at de ikke kan blive mindet.
Tidligere fredag blev der på Trafalgar Square og en række andre steder i London holdt et minuts stilhed til minde om de dræbte israelske sportsfolk. Omkring 20.000 deltog i ceremonierne. Også i Los Angeles blev der holdt et minuts stilhed.
Efter at israelsk TV havde vist den israelske delegations indmarch ved åbningsceremonien, blev transmissionen afbrudt, mens der blev vist fotos af de 11 dræbte fra 1972, og deres navne blev læst op. Derefter var der et halvt minuts stilhed, inden transmissionen fra London blev genoptaget.
Der deltager 38 israelske atleter i 10 forskellige sportsgrene i OL i London. Israel har flest atleter med i sejlsport, svømning og judo.
Traditionelt vinder Israel ikke mange medaljer ved OL. Faktisk har Israel kun vundet i alt syv medaljer ved de 15 lege, landet har deltaget i.
I Egypten og flere arabiske lande er der blevet lagt stærkt pres på atleterne for at få dem til at boykotte eventuelle konkurrencer med israelere. Det strider mod OL’s regler, og IOC har på forhånd lovet hårde sanktioner, hvis det skulle ske.
Ved OL i 2004 og 2008 nægtede iranske sportsfolk med forskellige begrundelser at konkurrere mod israelere, men da de bagefter benægtede, at der var tale om boykot, blev de ikke straffet.
Ordet og Israel er en kristen, dansk bevægelse. Vi driver dels et arbejde i Danmark og dels et arbejde i Israel. I Danmark medvirker Ordet og Israels ansatte med forkyndelse og undervisning ved gudstjenester,
møder og andre arrangementer. I Israel driver Ordet og Israel et socielt-diakonalt hjælpearbejde (Yad va Lev), et arbejde blandt unge danskere (Joffi) samt en Discipelskole i Tiberias.
