Ordet & Israel Discipelskolen Joffi Yad Va Lev
LOGIN
Hvem er vi?ArtiklerMedieArbejdet i IsraelArbejdet i DanmarkButikGiv en gaveKontaktEnglishNyt byggeri
Aktuelt
 

Assad-styret vakler, og usikkerheden i Mellemøsten stiger

Tirsdag den 14. august 2012

Syriens tidligere premierminister Riyad Hijab, der for en uge siden forlod sin stilling i Damaskus, flygtede til Jordan og sluttede sig til oprørerne, sagde i dag på en pressekonference, at Assad-styret nu kun kontrollerer 30 procent af landet.

»Mentalt og økonomisk er regimet ved at kollapse,« lyder det fra manden, der indtil for en uge siden var Syriens premierminister.

En russisk viceudenrigsminister citeres af en saudiarabisk avis for at sige, at præsident Bashars bror, Maher Assad, blev livsfarligt såret af den bombe, der dræbte en række af Syriens mest indflydelsesrige sikkerhedschefer den 18. juli.

Maher er kommandant for hærens Fjerde Armerede Division og hører til en af de mest magtfulde personer i landet. Ifølge den russiske minister mistede han begge ben i eksplosionen og er stadig i livsfare. Rapporten er ikke bekræftet af andre kilder.

I Israel følges begivenhederne i Syrien stadig nøje.

På kort sigt er der størst fokus på, hvad der vil ske med de store syriske lagre af missiler og kemiske våben. Frygten er, at nogle af våbnene skal komme i hænderne på enten Hizbollah i Libanon eller sunni-islamistiske terrorister i Syrien.

På længere sigt mener de fleste israelske kommentatorer stadig, at Assad-styrets fald vil styrke Israel strategisk. Assads Syrien har været en meget vigtig bro mellem Israels største fjende, Iran, og den shiitiske terrororganisation Hizbollah i Libanon, der med sine 70.000 missiler udgør en meget alvorlig trussel mod Israels civilbefolkning. Hvis eller når Assad-styret forsvinder, vil aksen mellem Iran, Syrien og Hizbollah med stor sandsynlighed blive brudt. Det vil svække Hizbollah.

På den anden side gør stadig flere israelske kommentatorer samtidig opmærksom på, at den interne udvikling i Syrien kan give Israel store problemer. Hvis der efter Assad opstår kaotiske sikkerhedsforhold i Syrien, kan det betyde store muligheder for sunni-islamistiske grupper, der ønsker at bruge syrisk jord som udgangspunkt for angreb på Israel.

Hvis det sker, vil Syrien kunne blive et nyt Nord-Sinaj, bare i meget værre udgave.
Kilde link - Klik her (Åbner i nyt vindue)
Skriv kommentar
Navn
Email Din e-adresse vil ikke blive vist til andre brugere.
Kommentar
Du skal have javascript aktiveret for at kunne afgive en kommentar

0 kommentarer
 
Relaterede emner
Bølge af urovækkende rapporter om Syrien
I Israel har den sidste uge yderligere styrket bekymringen over situationen i Syrien og dens mulige
Israelsk luftangreb på Syrien
Natten til søndag angreb israelske fly et mål nær den syriske hovedstad Damaskus. Syrisk TV siger, a
Syrisk borgerkrig påvirker Israel og især Golan
Tirsdag aften blev Golan ramt af en mortergranat affyret fra Syrien. Israelske medier fortæller desu
Kidnapning på Golan varsler ikke godt
21 FN-soldater blev onsdag i sidste uge kidnappet på Golanhøjderne. Soldaterne tilhører UNDOF-styrke
  Værktøjer  
  Tip en ven Print artikel  
  Aktuelt RSS  
  Årtiers gigantbryllup i Jerusalem vækker opsigt
25. maj 2013
Brudgommen var kun lige fyldt 18 år, og mange i Israel havde aldrig før hørt om ham eller om bruden.... Læs mere
Der er endnu ingen kommentarer

 
  Utrættelig udenrigsminister forsøger sig igen i Israel og på Vestbredden
24. maj 2013
I de sidste to dage har de israelske og palæstinensiske ledere igen haft besøg af USA’s udenrigsmini... Læs mere
Der er endnu ingen kommentarer

 
  Israelsk soldat dræbt på Golan
22. maj 2013
Det gik helt galt, da en gruppe israelske soldater tirsdag skulle rydde et gammelt minefelt på Golan... Læs mere
Der er endnu ingen kommentarer

 
   
Forside BeadcrumbPath Aktuelt BeadcrumbPath Assad-styret vakler, og usikkerheden i Mellemøsten stiger
Fakta om ordet & israel Støt arbejdet
Ordet og Israel er en kristen, dansk bevægelse. Vi driver dels et arbejde i Danmark og dels et arbejde i Israel. I Danmark medvirker Ordet og Israels ansatte med forkyndelse og undervisning ved gudstjenester,
møder og andre arrangementer. I Israel driver Ordet og Israel et socielt-diakonalt hjælpearbejde (Yad va Lev), et arbejde blandt unge danskere (Joffi) samt en Discipelskole i Tiberias.