|
|
| Israel og det Palæstinensiske Selvstyre indleder direkte fredsforhandlinger |
02.09.10 |
Onsdag var den amerikanske præsident Barack Obama vært for et topmøde, der markerede den officielle start på en ny runde direkte forhandlinger mellem Israel og det Palæstinensiske Selvstyre på Vestbredden.
Israels premierminister Benjamin Netanyahu og den palæstinensiske selvstyrepræsident Abu Mazen (Mahmoud Abbas) var hovedpersoner ved en officiel middag i Det Hvide Hus. Også Jordans kong Abdullah, Egyptens præsident Hosni Mubarak, udsendingen for Kvartetten Tony Blair og den amerikanske udenrigsminister Hillery Clinton deltog i topmødet.
Inden middagen havde Obama holdt individuelle møder med Abu Mazen og Netanyahu. »Jeg sagde til dem, at dette er mulighedernes øjeblik, som måske ikke vender tilbage foreløbig,« fortalte Obama i forbindelse med middagen. »De har ikke råd til, at lade muligheden glide fra dem.«
Premierminister Benjamin Netanyahu henvendte sig i sin korte tale direkte til den palæstinensiske leder og sagde: »Præsident Abbas, du er min fredspartner. Jeg kom her i dag for at finde et historisk kompromis«.
Abu Mazen benyttede sin tale til at tage klart afstand fra de to blodige skudangreb på israelere, som Hamas i de sidste to døgn har gennemført på Vestbredden.
Selve forhandlingsprocessen begynder i dag, når Hillery Clinton leder et møde med Abu Mazen og Netanyahu.
Det er tredje gang siden fredsprocessens begyndelse i 1993, at der indledes en intensiv forhandlingsrunde med det formål at skabe en endegyldig fredsslutning mellem israelere og palæstinensere.
I sommeren 2000 stod den amerikanske præsident Bill Clinton i spidsen for en fredskonference i Camp David i USA. Fredsforhandlingerne mislykkedes, og bare to måneder senere begyndte den anden palæstinensiske intifada, der bragte død og ødelæggelse over mange palæstinensere og israelere.
I november 2007 var den amerikanske præsident George Bush vært for et stort topmøde i Annapolis i USA, hvor palæstinenserne og israelerne lovede at gøre et nyt forsøg. Det skete ved en række direkte forhandlinger mellem daværende israelske premierminister Ehud Olmert og selvstyrepræsident Abu Mazen. I august-september 2008 fremsatte Olmert et vidtgående forslag om en endelig fredsaftale, som Abu Mazen afviste. Forhandlingerne gik i stå, da Olmert måtte udskrive valg og forlade israelsk politik på grund af korruptionsbeskyldninger.
Nu er det så den næste amerikanske præsident, der forsøger sig. To forhold gør denne runde meget vanskelig.
For det første har Hamas overtaget magten i Gazastriben. Det betyder, at selv om forhandlingerne skulle lykkes, bliver der kun tale om fred mellem Israel og Vestbredden, mens konflikten fortsætter med Hamas i Gaza.
For det andet er den israelske regering nu en centrum-højre regering, der næppe vil strække sig så langt, som Ehud Olmert gjorde i 2008. Når Abu Mazen og Ehud Olmert ikke kunne enes om en aftale, er det svært at forestille sig, at Abu Mazen og Netanyahu kan. Omvendt vil Netanyahu have langt bedre muligheder for at få den israelske befolkning til at acceptere en eventuel fredsaftale, end Olmert havde.
Både blandt israelere og palæstinensere er der meget stor skepsis over for den nye forhandlingsrunde. Uenigheden om det israelske byggestop i bosættelserne, der udløber den 26. september, hænger som en sort trussel over forhandlingsstarten og truer med at sætte en stopper for Obamas projekt, endnu inden det er kommet rigtig i gang.
Læs andre relaterede aktuelt. |
|
| 4 israelere dræbt i det blodigste terrorangreb i flere år |
31.08.10 |
Palæstinensiske terrorister skød onsdag aften mod en bil med fire israelere på hovedvej 60 lige syd for Kiryat Arba og Hebron. Alle fire blev dræbt.
Efter at have skudt mod bilen gik terroristerne ifølge de første medierapporter helt hen til den og affyrede på nærmeste hold talrige skud mod de fire personer, der sad i bilen.
Ofrene var et ægtepar og yderligere en mand og en kvinde. En af kvinderne var gravid.
Ifølge Ha’aretz har en talsmand for Hamas påtaget sig skylden for angrebet. Talsmanden kalder det koldblodige mord på en gravid kvinde og tre andre personer for »en heroisk aktion«.
Angrebet er det blodigste terrorangreb i Israel i to og et halvt år.
Det kommer dagen før topmødet i Washington i morgen, der skal markere genåbningen af direkte fredsforhandlinger mellem det Palæstinensiske Selvstyre og Israel.
Angrebet følger dermed et mønster, der er set talrige gange i de sidste 17 år: Hver gang fredsprocessen ser ud til at tage et markant skridt fremad, forsøger de palæstinensiske terrorgrupper, der er modstandere af at slutte fred med Israel, at stoppe processen ved at gennemføre terrorangreb på Israel.
Læs andre relaterede aktuelt. |
|
| Fandt kæmpelager af raketter, der skulle bruges mod Israel |
30.08.10 |
I løbet af weekenden har de egyptiske myndigheder fundet fem store våbenlagre i den nordlige del af Sinaj. Våbnene ventede på at blive smuglet ind i Gazastriben, hvorfra de ville kunne bruges mod Israel.
Lørdag fortalte det palæstinensiske nyhedsbureau Maan News, at egypterne havde fundet 190 antiluftskytsmissiler foruden en større mængde ammunition.
I dag kan den israelske avis Ha’aretz fortælle, at egypterne i går fandt yderligere 110 raketter og et stort lager med sprængstoffer.
Ifølge medierne er der blandt andet tale om de såkaldte SA-7 Strela-raketter, der er populære blandt terrorgrupper, fordi de er enkle at bruge og kan nedskyde fly og helikoptere.
Våbensmuglingen til Hamas i Gazastriben og Hizbollah i Sydlibanon er et af Mellemøstens alvorligste problemer. Om få dage indleder Israel og det Palæstinensiske Selvstyre på Vestbredden direkte fredsforhandlinger, men selv om disse forhandlinger eventuelt skulle føre til en fredsaftale mellem Israel og Vestbredden, bliver der ikke fred i Mellemøsten.
Hamas i Gaza og Hizbollah i Libanon har erklæret, at de aldrig vil slutte fred med Israel. Og i disse år opruster de voldsomt med hjælp af Iran og Syrien.
Hamas og Hizbollah er urokkelige i deres ønske om at udslette Israel. Derfor er der ingen tvivl om, at der før eller siden igen udbryder krig mellem dem og Israel. Det er det, der gør våbensmuglingen så alvorlig. På grund af de ekstreme mængder af indsmuglede våben vil den næste krig blive uhyggelig blodig på begge sider af fronten.
Egypten har med amerikansk hjælp optrappet kampen mod våbensmuglingen. Men de vestlige lande har undladt at lægge det pres på Iran, Syrien og deres allierede, der er nødvendigt for at bremse våbensmuglingen.
Denne manglende indsats er medvirkende årsag til, at der på et tidspunkt i de kommende år i en ny krig vil blive dræbt tusindvis af israelere, palæstinensere og libanesere.
Læs andre relaterede aktuelt. |
|
| Hamas-leder: Forhandlinger med Israel er en ’forbrydelse’ |
29.08.10 |
Hamas er indædte modstandere af fredsforhandlinger med Israel. Lederne af Hamas og de øvrige palæstinensiske terrororganisationer har derfor i disse dage travlt med at fordømme det Palæstinensiske Selvstyre, der har indvilliget i at indlede en ny runde af direkte fredsforhandlinger med Israel den 2. september.
Hamas’ premierminister i Gaza, Ismail Haniyeh beskriver direkte forhandlingerne med Israel som en »forbrydelse«.
»Palæstinensere ud over hele jorden vil ikke støtte en bevægelse, der fører absurde forhandlinger med Israel,« siger Haniyeh.
Han fastslår videre, at ingen palæstinensisk forhandler, der er villig til at opgive Jerusalem, har noget mandat fra det palæstinensiske folk.
Haniyehs udtalelser er i fuld overensstemmelse med Hamas’ politik. Organisationen har det erklærede mål, at Israel skal udslettes. Men det mål kan kun nås gennem væbnet kamp, derfor er Hamas principielt imod fredsforhandlinger med Israel.
Læs andre relaterede aktuelt. |
|
| Obama har brug for gennembrud i fredsprocessen |
27.08.10 |
For en uge siden bekendtgjorde den amerikanske udenrigsminister Hillery Clinton, at den palæstinensiske selvstyrepræsident Abu Mazen og den israelske premierminister Benjamin Netanyahu er inviteret til Washington den 1. og 2. september for at indlede direkte fredsforhandlinger.
Der er gået mere end halvandet år siden, Barack Obama overtog præsidentposten i USA. Og først nu genoptager parterne de direkte fredsforhandlinger, som kørte for fuldt tryk under Obamas forgænger, George Bush, indtil efteråret 2008.
Alene at få gang i forhandlingerne har krævet et umådeligt pres fra USA. Først lå presset på Israel, der i november 2009 blev tvunget til at udråbe 10 måneders byggestop i bosættelserne på Vestbredden. I de sidste måneder har presset ligget på det Palæstinensiske Selvstyre, der er blevet tvunget til at acceptere de direkte forhandlinger uden at have fået opfyldt sine krav om blandt andet en fortsættelse af byggestoppet.
Ikke ret mange palæstinensere eller israelere tror på, at forhandlingerne vil føre til noget som helst. Faktisk er risikoen stor for, at de allerede få uger efter topmødet i Washington vil blive afbrudt på grund af uenighed om byggestoppet.
Hvorfor sætter USA netop nu så meget ind på at presse en genoplivning af fredsprocessen igennem?
Nogle iagttagere ser en sammenhæng med dels krisen om Irans atomprogram og dels USA’s netop gennemførte tilbagetrækning af kampsoldaterne fra Irak. Selv om der stadig er tusinder af amerikanske soldater i Irak i forskellige funktioner, ved præsident Obama, at tilbagetrækningen risikerer at styrke ekstremisterne i Mellemøsten.
Irans fortsatte atomprogram og udviklingen i Irak betyder, at Obama har brug for at styrke de moderate arabiske lande og forene dem i en stærk blok mod Iran. Det kan i Obama-administrationens øjne bedst ske, hvis der er fremgang i fredsprocessen mellem palæstinensere og israelere.
Samtidig er Obama hårdt presset indenrigspolitisk. Hans popularitetstal er de dårligste siden hans tiltrædelse, og det demokratiske parti er presset før midtvejsvalget i november. Han har derfor hårdt brug for en diplomatisk sejr, der vil kunne genoplive begejstringen fra valgkampen i 2008.
Chancerne for et gennembrud i fredsprocessen er imidlertid små. Især af to grunde.
For det første fordi Hamas sidder på magten i Gazastriben. Det betyder, at Abu Mazen ikke kan give de nødvendige indrømmelser i fredsforhandlingerne, fordi han risikerer at skubbe sin egen befolkning over til Hamas.
For det andet fordi Netanyahus regering hverken kan eller vil give så store indrømmelser i forhandlingerne, som daværende premierminister Ehud Olmert gav i efteråret 2008 – og dengang afviste palæstinenserne Olmerts fredstilbud som utilstrækkeligt.
Men trods de ringe chancer for succes presser Obama hårdt på, fordi han selv har brug for det. Det er, hvad den israelske kommentator Akiva Eldar kalder for »gambling« på et højt niveau.
For Obama er risikoen, at han presser Abu Mazen og Benjamin Netanyahu så hårdt, at de mister opbakningen i deres egne befolkninger, for så er en eventuel aftale intet værd. Eller at han presser Israel så hårdt, at han får problemer med sit eget bagland i USA.
De kommende uger vil vise, om dette nyeste forsøg på at sætte gang i fredsprocessen er dødfødt, eller om det lykkes Obama at presse reelle fredsforhandlinger i gang igen.
Læs andre relaterede aktuelt. |
|
| Plan om udvisning af børn af udenlandske arbejdere skaber ophedet debat |
26.08.10 |
»Synet af politifolk, der fjerner børn og forældre fra deres hjem for at deportere dem, vil forårsage uoprettelig skade på Israel.« Så stærkt lød det i går fra Israels forsvarsminister Ehud Barak.
Baraks udtalelse indgår i en følelsesladet debat om indvandrere. Debatten viser, at spørgsmålet om indvandring og fremmede ikke kun er et stridsemne i europæiske lande som Danmark, men også i et indvandresamfund som Israel.
Israel har i dag et stort antal udenlandske arbejdere og flygtninge. Nogle af dem er kommet illegalt ind i landet, mens andre er kommet helt legalt. Mange er imidlertid blevet i Israel, selv om deres opholds- og arbejdstilladelse for længst er udløbet. Mange har opholdt sig i Israel i mange år, har stiftet familie og fået børn.
Debatten i disse uger drejer sig om 1200 børn af udenlandske arbejdere. Mange af dem har aldrig boet andre steder, taler hebraisk og føler, at Israel er deres hjemland.
For ortodokse og traditionelle israelere er problemet, at disse børn ikke er jøder. Hvis de får lov til at blive permanent i Israel, vil de igennem nogle generationer komme til at udgøre et stort ikke-jødisk mindretal i den jødiske stat med alle de problemer, det vil medføre i form af for eksempel blandede ægteskaber og uklar identitet.
Den 1. august vedtog regeringen et kompromis, der var foreslået af et ministerudvalg. Beslutningen betyder, at 800 af børnene sammen med deres familier kan blive i Israel. Det drejer sig om børn, der enten er født i Israel eller kommet hertil, inden de blev 13 år, som taler hebraisk og går i israelske skoler.
De øvrige 400 børn skal sammen med deres forældre udvises af landet.
Debatten vækker stærke følelser i Israel. På den ene side er de ortodokse bange for, at statens jødiske karakter skal trues, og ønsker derfor ikke blot de 400 men alle 1200 udvist. På den anden side peger mange israelere på, at jøder selv gennem historien har oplevet talrige fordrivelse og derfor nu må vise barmhjertighed og lade de fremmede familier blive i landet.
Forsvarsminister Ehud Barak vil have regeringens beslutning taget op til genovervejelse. Torsdag erklærede præsident Shimon Peres, at også han mener, at børnene og deres familier skal have tilladelse til at blive.
Hvor stort indtryk debatten gør på mange israelere, ses blandt andet af, at Sara Netanyahu, premierministerens kone, for to uger siden tog det usædvanlige skridt, at sende et personligt, meget følelsesladet brev til indenrigsminister Eli Yishai, hvori hun opfordrer ham til at lade børnene og deres familier blive i Israel.
Men også blandt de ortodokse er der mange følelser i klemme i sagen, og intet tyder på, at de ultraortodokse partier med indenrigsminister Yishai i spidsen vil lade sig presse til at ændre beslutningen om udvisning af de 400 børn og deres familier.
Læs andre relaterede aktuelt. |
|
| Antallet af israelske turister i Tyrkiet falder 90 procent |
25.08.10 |
Den diplomatiske krise mellem Tyrkiet og Israel har fået israelske turister til at holde sig væk fra Tyrkiet. I juli besøgte kun 4.500 israelere Tyrkiet mod 43.000 i juli 2009. Det er et fald på 90 procent.
Tyrkiet har i mange år været det helt store israelske turistrejsemål. Især Antalya har hver sommer været fyldt med israelske turister.
Siden Retfærdigheds- og udviklingspartiet (AKP), der har islamistiske rødder, vandt valget i 2002 har partiets leder, Recep Tayyip Erdogan, langsomt men sikkert drejet Tyrkiet væk fra Vesten og i retning af Iran, Syrien, Hizbollah og Hamas.
Det har vakt bekymring i moderate arabiske lande som Egypten og Jordan, men det er først og fremmest gået ud over Tyrkiets forhold til Israel.
Tyrkiet reagerede særdeles voldsomt på Gaza-krigen i januar 2009. Helt galt gik det, da israelske kommandosoldater den 31. maj i år stoppede et tyrkisk aktivistskib undervejs til Gaza og dræbte ni tyrkiske aktivister.
Den diplomatiske krise mellem de to lande kan direkte aflæses af turisttallet. I juni og juli 2008 besøgte 140.000 israelske turister Tyrkiet. I samme periode i 2009 var antallet faldet til 70.000. I år endte tallet for juni og juli på i alt 7.100 israelske turister.
Læs andre relaterede aktuelt. |
|
| Politibeskyttelse efter bølge af antisemitisk hærværk |
24.08.10 |
Myndighederne i Chiles hovedstad Santiago har givet politibeskyttelse til lederen af det jødiske samfund i landet, Gabriel Zaliasnik.
Det usædvanlige tiltag kommer efter, at der i de seneste uger har været en stribe tilfælde af hærværk mod jødiske skoler, gravpladser og synagoger i Chile.
I hovedstaden Santiago blev der på muren ind til den jødiske Chaim Weizmann-skole malet en graffiti med det tyske udtryk »Juden Raus« (jøder ud!). Zaliasnik siger til Jerusalem Post, at han i sine 43 leveår aldrig har oplevet noget lignende.
Der er tegn på, at der står nynazister bag de antisemitiske angreb, men Zaliasnik siger, at landets 200.000 palæstinensiske indvandrere har stor politisk indflydelse og er med til at skabe en antiisraelsk folkestemning.
Der bor mellem 15.000 og 20.000 jøder i Chile.
Læs andre relaterede aktuelt. |
|
| Iran fortsætter atomprogram, truer USA og opruster voldsomt |
23.08.10 |
Trusler og krigsrygter svirrer i luften, mens Iran uden tøven fortsætter sit atomprogram.
Lørdag begyndte Iran i samarbejde med Rusland at installere atombrændstof i den nyopførte atomreaktor i Bushehr. Opladningen vil tage en uge, og efter to til tre måneder vil reaktoren begynde at producere elektricitet.
Atombrændstoffet til reaktoren bliver leveret af Rusland, der også har lovet, at alt brugt brændstof vil blive ført tilbage til Rusland. På den baggrund mener USA ikke, at reaktoren vil øge Irans muligheder for at fremstille en atombombe.
Langt alvorligere er det, at Iran på fuld styrke fortsætter sin berigelse af uran trods FN’s forbud. Israel og vestlige efterretningstjenester mener, at uranberigelsen er et vigtigt led i landets bestræbelser på at fremstille en atombombe.
Der har i adskillige år været rapporter om, at Israel forbereder et militært angreb på Iran. Israelske fly har trænet langdistanceflyvninger langt fra Israels eget luftrum, og flådefartøjer er flere gange sejlet gennem Suezkanalen i retning mod Iran.
Eksperter har diskuteret, om Israel har de midler, der er nødvendige for at gennemføre et angreb, men i sagens natur kan ingen udenforstående vurdere det. Irans præsident Mahmoud Ahmadinejad forsikrede lørdag om, at Israel er for svag til at angribe Iran.
I de senere måneder har der været tiltagende rygter om, at USA trods modstand fra nogle amerikanske ledere skulle overveje et angreb. Det har resulteret i en strøm af trusler fra Iran. Senest har en højtstående officer i Revolutionsgarden sagt, at Iran i tilfælde af et amerikansk angreb vil gennemføre gengældelsesangreb på amerikanske mål uden for Mellemøsten.
Samtidig opruster Iran voldsomt. Søndag præsenterede præsident Ahmadinejad et nyudviklet iransk ubemandet fly med en rækkevidde på 1000 kilometer. I dag har landets forsvarsminister præsenteret to nye hurtigtsejlende flådefartøjer, der skal udrustes med missiler og torpedoer.
Læs andre relaterede aktuelt. |
|
| Direkte forhandlinger genoptages om en uge under dyb skepsis |
23.08.10 |
Israel og det Palæstinensiske Selvstyre genoptager direkte forhandlinger om en fredsløsning.
I fredags meddelte den amerikanske udenrigsminister Hillery Clinton, at USA har inviteret selvstyrepræsident Abu Mazen (Mahmoud Abbas) og premierminister Benjamin Netanyahu til USA for at markere åbningen af de direkte forhandlinger.
Den 1. september vil præsident Barack Obama mødes med Abu Mazen og Netanyahu til særskilte forhandlinger, og dagen efter vil Hillery Clinton forestå åbningen af de direkte forhandlinger. Også den egyptiske præsident Hosni Mubarak, Jordans kong Abdullah II og lederen af Kvartetten Tony Blair er inviteret med til topmødet.
Clinton sagde, at formålet med forhandlingerne er at nå en fredsaftale, der indebærer oprettelsen af en palæstinensisk stat inden 1 år.
Selvstyret har under hårdt pres accepteret det israelske og amerikanske krav om direkte forhandlinger uden at have fået opfyldt kravene om, at Israel på forhånd skal love at forlænge byggestoppet i bosættelserne, og at Israel på forhånd skal acceptere, at 1967-grænserne er udgangspunkt. Men Abu Mazen har i et brev understreget, at forhandlingerne vil blive afbrudt, hvis Israel ikke fornyer byggestoppet i bosættelserne, når det udløber den 26. september.
Hamas og de øvrige terrorgrupper, der ikke anerkender Israel, tog vredt afstand fra genoptagelsen af direkte forhandlinger. Men også mange palæstinensiske intellektuelle og offentlige personer udtrykker dyb skepsis. De tror simpelthen ikke på, at Netanyahu vil give sig nok i forhandlingerne. De ønsker derfor, at det internationale samfund skal presse en fredsløsning igennem, der giver palæstinenserne det, de kræver.
Heller ikke i Israel er der mange, der tror på, at forhandlingerne vil føre til fred. Det er meget svært at forestille sig, at Netanyahu vil tilbyde palæstinenserne mere end daværende premierminister Ehud Olmert tilbød, da forhandlingerne gik i stå i efteråret 2008. Og dengang blev Olmerts tilbud afvist af Abu Mazen som utilstrækkeligt.
Dertil kommer en helt afgørende faktor, som USA og EU har valgt at ignorere. Det Palæstinensiske Selvstyre kontrollere kun en del af det palæstinensiske område. Hamas har siden 2007 siddet tungt på magten i Gazastriben og er imod enhver fredsslutning med Israel.
Det skaber et dobbelt problem.
1) Abu Mazen vil næppe turde give de nødvendige indrømmelser til Israel, så længe Hamas sidder på magten i Gaza. Han vil være bange for, at opbakningen til Hamas så skal stige og true hans stilling på Vestbredden.
2) Selv om det usandsynlige skulle ske, at Abu Mazen og Netanyahu kunne enes om en fredsplan, ville Hamas afvise det. En sådan fred ville derfor højst omfatte Vestbredden, men ikke Gaza.
Det er selvfølgelig godt, at parterne taler direkte sammen. Men allerede i forbindelse med udløbet af byggestoppet den 26. september vil forhandlingerne løbe ind i en krise. Og selv om de skulle klare den, tyder ikke meget på, at Abu Mazen og Netanyahu vil kunne indgå en fredsaftale.
Læs andre relaterede aktuelt. |
|
| Er Israel ved at få en ny allieret ved Middelhavet? |
20.08.10 |
Premierminister Benjamin Netanyahu var i denne uge på et todages officielt besøg i Grækenland. Møderne med de græske ledere drejede sig blandt andet om udbyggelse af samhandlen, turisme og det militære samarbejde.
Besøgets betydning bliver sat i relief af, at det er første gang nogensinde, at en israelsk premierminister har været på officielt besøg i Grækenland.
Besøget kommer en måned efter, at Grækenlands premierminister George Papandreou var på officielt besøg i Israel. Det var det første græske premierministerbesøg i Israel i 30 år.
Israel har gennem mange år lagt stor vægt på samarbejdet med Tyrkiet, som ikke mindst militært har været en nær allieret for Israel. Men Tyrkiet og Grækenland har altid ligget i konflikt. Derfor betød det israelsk-tyrkiske samarbejde, at forholdet mellem Grækenland og Israel var køligt. Grækenland har til gengæld haft nære forbindelser til en del af de arabiske lande.
Nu hvor forholdet mellem Tyrkiet og Israel er i en dyb og måske uoprettelig krise, er der åbent mulighed for en markant forbedring af forbindelserne mellem Grækenland og Israel.
For Israel er det vigtigt at have gode allierede omkring Middelhavet, blandt andet af hensyn til militærøvelser, fordi landets eget luftrum er så lille.
Den almindelige israelske befolkning ser allerede ud til så småt at være ved at tage Grækenland til sig. I hvert fald flyttede mange israelere, der tidligere tog på ferie i Tyrkiet, i denne sommer deres ferierejse til Grækenland.
Læs andre relaterede aktuelt. |
|
| Intriger og et mystisk dokument splitter Israels hærledelse |
18.08.10 |
Den øverste ledelse af den israelske hær er i disse uger indblandet i en grotesk og ødelæggende sag om et falsk dokument, løgne og fortielser og mulige sammensværgelser.
Baggrunden er, at den øverstbefalende for hæren, general Ashkenazi, går af i februar næste år. Forsvarsminister Ehud Barak er derfor gået i gang med den proces, der skal resultere i udnævnelsen af en ny forsvarschef.
Flere højtstående generaler er kandidater til posten. Men kendere af forholdene i hæren mener, at især to personer har gode chancer: Generalmajor Benny Gantz, der er hærens næstkommanderende, og generalmajor Yoav Galant, der står forsvarsminister Ehud Barak nær.
For to uger siden offentliggjorde israelsk TV et dokument fra et af Israels ledende PR-firmaer, der indeholdt en hemmelig strategiplan for en mediekampagne, der skulle skade Benny Gantz og styrke Yoav Galant. Samtidig skulle kampagnen skade den nuværende øverstbefalende og måske endda presse ham til at trække sig før tiden.
Offentliggørelsen af dokumentet så ud til at kunne blive et ødelæggende slag mod Galant og indirekte mod forsvarsminister Barak.
Men en politiundersøgelse har ifølge mediernes oplysninger vist, at dokumentet er en forfalskning. Og så er hele sagen pludselig vendt på hovedet. Nu er spørgsmålet, om ledende officerer i hæren kan have fremstillet dokumentet for at skade Galant og forsvarsminister Barak.
Medierne er fulde af rygter og mere eller mindre fantasifulde teorier om sammensværgelser på kryds og tværs blandt topofficerer og folk i forsvarsministeriet. Politiets undersøgelse fortsætter blandt andet med afhøringer af topofficerer. Arbejdet med udnævnelsen af den næste chef for hæren er gået i stå, indtil sagen om det forfalskede dokument er opklaret.
Endnu ved ingen, hvem der har fremstillet det forfalskede dokument. Men uanset det ser det i dag ud til, at den øverste ledelse af Israels hær er dybt splittet af intriger og en magtkamp, hvor der bruges alle midler, også de mest beskidte.
Det er en katastrofe for Israel på et tidspunkt, hvor situationen langs grænsen til Libanon er mere ustabil end i de sidste fire år, og hvor muligheden for en omfattende krig med Iran lurer lige under overfladen.
Læs andre relaterede aktuelt. |
|
| Hamas-politi banker venstreorienterede palæstinensere |
16.08.10 |
I tirsdags gik Hamas-politiet i Gazastriben løs på en gruppe aktivister fra PFLP, der ville demonstrere i Gaza by.
Politiets brutalitet kan virke overraskende, fordi PFLP ligesom Hamas nægter at anerkende Israel, afviser Oslo-aftalerne og er imod fredsforhandlinger med Israel. Begge grupper har også gjort brug af terror i kampen mod Israels eksistens. Hvorfor slår den ene gruppes politi så løs på den anden gruppes demonstranter?
Demonstrationen var arrangeret af det venstreorienterede PFLP i protest mod de daglige perioder uden el i Gaza. En bitter strid mellem det Palæstinensiske Selvstyre på Vestbredden og Hamas-styret i Gazastriben om betalingen af elforsyningen har medført mangel på brændstof til elværkerne i Gaza, der derfor må slukke for strømmen i en del timer hvert døgn.
PFLP havde bedt Hamas-myndighederne om tilladelse til demonstrationen, men fået nej.
Da PFLP besluttede alligevel at demonstrere, blev de mødt af et opbud af betjente, der truede den chauffør, der skulle levere højttaleranlægget til demonstrationen, til at køre væk. Derpå slog betjentene løs på demonstranterne med riffelkolber. Et kvindeligt øjenvidne fra PFLP fortæller til den israelske journalist Amira Hass fra Ha’aretz, at mange blev såret.
Hamas-politiet forhindrede pressefotografer i at fotografere demonstrationen og politiets indgriben.
Amira Hass, der selv hører til på den israelske venstrefløj og er kendt for sin meget stærke kritik af Israels politik over for palæstinenserne, mener, at Hamas’ voldsomme indgriben over for andre organisationers demonstrationer er udtryk for styrets manglende opbakning i befolkningen. Hamas er simpelthen så bange for at miste magten, at organisationen med vold holder enhver opposition nede.
Den palæstinensiske kvinde fra PFLP, der fortæller om demonstrationen, giver udtryk for en bitter vrede over, at venstreorienterede i Europa har et så romantiseret billede af Hamas. Hvordan kan venstreorienterede i Europa støtte et islamistisk styre, der slår brutalt ned på lokale venstreorienterede?
»Jeg ville ønske, at billeder af dette ville nå frem til de venstreorienterede i udlandet,« siger hun.
Hendes undren rammer også venstrefløjen i Danmark. Her har det i flere årtier været ’in’ i Enhedslisten, SF og forskellige marxistiske grupper at støtte netop PFLP. Men samtidig er disse partier også trofaste støtter af Hamas-styret i Gaza, der med vold bekæmper al opposition, også den venstreorienterede i PFLP! Forklar det, hvem der kan!
Læs andre relaterede aktuelt. |
|
| Beskyttelsesmur i Gilo fjernes |
15.08.10 |
Den israelske hær begyndte søndag at fjerne en af de mest bastante rester fra den anden intifada, den palæstinensiske opstand.
I begyndelsen af oktober 2000 – bare få dage efter intifadaens start – skød palæstinensiske terrorister fra byen Beit Jala (sammenvokset med Betlehem) tværs over dalen mod Gilo, der er en forstad til Jerusalem.
I de følgende uger udviklede skyderierne sig voldsomt, og mange private lejligheder i Gilo blev ramt af skud. Værst gik det ud over gaden Ha’anafa, men også andre gader blev hårdt ramt. Unge danskere, der arbejdede på handicaphjem i Jerusalem og boede i lejligheder i Gilo, oplevede skudangrebene på nærmeste hånd.
For at beskytte indbyggerne opstillede den israelske hær meget hurtigt nogle høje betonklodser, der gav dækning til blandt andet Ha’anafa-gaden. Senere blev der sat skudsikre vinduer i en del lejligheder, der lå mest udsat.
Skyderierne fortsatte med jævne mellemrum gennem to og et halvt år. En del beboere blev såret, og mange fik deres hverdagsliv ødelagt af angsten for at blive ramt.
Men meget er forandret siden. Sikkerhedssituationen på Vestbredden er nu så god, at den israelske hær søndag fjernede de første 80 af de cirka 800 opstillede betonklodser. De øvrige vil blive fjernet i løbet af de næste to uger.
Den palæstinensiske intifada er for længst afsluttet. Og selv om der stadig ikke er sluttet fred mellem palæstinensere og israelere, er fjernelsen af muren i Gilo et klart tegn på den stærkt forbedrede sikkerhed, som Israels borgere nyder i dag.
Læs andre relaterede aktuelt. |
|
| Tyskland løslader påstået Mossad-agent |
14.08.10 |
Torsdag udleverede Polen en israelsk statsborger, der går under navnet Uri Brodsky, til Tyskland. Brodsky blev på tysk foranledning arresteret, da han landede i Warszawa den 4. juni.
Tyskland mener, at han med hjælp af falske oplysninger har fået udstedt et tysk pas, der blev brugt af en af gerningsmændene i attentatet på en militant Hamas-leder i Dubai i januar i år.
Efter en retssag i Polen udviste de polske myndigheder torsdag Brodsky til Tyskland. Men af juridiske grunde skete udvisningen alene på grundlag af en anklage om dokumentfalsk og ikke på mistanken om, at Brodsky er agent for den israelske efterretningstjeneste Mossad.
Fordi anklagen om dokumentfalsk er mild i sammenligning med en anklage for spionage, valgte de tyske myndigheder fredag at løslade israeleren mod kaution. En tysk talsmand sagde, at sagen alligevel sandsynligvis vil ende med en bøde, og at der derfor ikke er noget grundlag for at tilbageholde ham.
Frigivelsen ser ud til at spare Israel for en sag, der ville kunne have udviklet sig meget pinligt. Brugen af falske pas fra Tyskland, Storbritannien, Irland, Australien og Frankrig i forbindelse med attentatet i Dubai har vakt stor vrede i flere af disse lande og skadet forbindelserne mellem deres efterretningstjenester og Mossad.
En retssag i Tyskland mod Brodsky for at være israelsk agent kunne have skadet Mossad yderligere. I forvejen er efterretningstjenesten stærkt belastet dels af afsløringen af dens metoder i forbindelse med Dubai-attentatet, og dels fordi et stort antal libanesere, der angiveligt spionerede til fordel for Israel, er blevet arresteret i Libanon i den senere tid.
Læs andre relaterede aktuelt. |
|
| Arkæologer finder største guldmønt nogensinde i Israel |
12.08.10 |
En usædvanlig stor guldmønt er i sommer blevet fundet i en arkæologisk udgravning i det nordlige Israel.
Mønten vejer 28 gram og er den største, der nogensinde er fundet i Israel. Mønten er præget i 191 f.Kr. i Alexandria, der på det tidspunkt blev regeret af Ptolemæus V (204-180 f.Kr.).
Mønten blev fundet under udgravninger af Tel Kedesh, der ligger syd for Kiryat Shmona nær grænsen til Libanon.
Kedesh er kendt fra Det Gamle Testamente, hvor den nævnes som en af de kana’anæiske byer, som israelitterne erobrede (Jos 12,22). Senere blev den gjort til en israelitisk ’tilflugtsby’ (Jos 20,7). Den blev erobret af Assyrien få år før det israelitiske Nordriges undergang i 722 f.Kr. (2 Kong 15.29).
De nuværende udgravninger har stået på siden 1997 og har blandt andet afdækket en stor administrationsbygning fra persisk-hellenistisk tid, altså den periode, guldmønten stammer fra.
Læs andre relaterede aktuelt. |
|
| Bosættere slås med politiet ved gammel synagoge |
11.08.10 |
En gammel jødisk synagoge nær Jeriko blev i går rammen for et slagsmål mellem israelsk politi og en gruppe højreorienterede nationalreligiøse aktivister.
Synagogen, der er fra 500-tallet e.Kr., ligger i Na’aran, cirka 7 km nord for Jerikos centrum. Området hører sammen med Jeriko til det palæstinensiske selvstyreområde. Efter den anden intifada trak den israelske hær sig ud af området i marts 2005. Israelere har normalt ikke adgang til stedet, hvad der skaber vrede hos ortodokse jøder, der ønsker at bede i den gamle synagoge.
Som led i en tre dage lang march, der havde til formål at demonstrere jøders krav på Vestbredden, trængte aktivisterne tirsdag gennem de israelske afspærringer og nåede frem til synagogen.
Da politiet ville fjerne aktivisterne, udviklede det sig til slåskamp og hærværk. Et større antal aktivister blev arresteret, og enkelte kom til skade under urolighederne.
Læs andre relaterede aktuelt. |
|
| 5 år gammelt attentat truer Libanons fremtid og fører til beskyldninger mod Israel |
10.08.10 |
Den 14. februar 2005 eksploderede en meget kraftig bombe i Beirut. 23 blev dræbt og 100 såret. Blandt de dræbte var Libanons tidligere premierminister Rafik Hariri.
Attentatet fik store følger i Libanon. Syrien blev tvunget til at trække sin hær ud af landet, og en provestlig og antisyrisk alliance gik stærkt frem i popularitet.
FN nedsatte en undersøgelseskommission og senere en særlig international domstol, der skulle finde de skyldige. Mistanken rettede sig i første omgang særligt mod Syrien. Men i maj 2009 kunne den tyske avis Der Spiegel rapportere, at FN-undersøgelsen havde vist, at det var Syriens allierede i Libanon, Hizbollah, der havde udført attentatet mod organisationens politiske rival Rafik Hariri.
I marts i år indkaldte FN’s tribunal en række militante ledere fra Hizbollah til afhøringer. Det pustede nyt liv i teorien om, at Hizbollah stod bag attentatet.
I juli erklærede Hizbollahs generalsekretær Hassan Nasrallah så, at han af den libanesiske regering havde fået at vide, at FN-tribunalet senere på året vil konkludere, at attentatet blev udført af Hizbollah-folk. Nasrallah afviste med stor vrede beskyldningerne.
Hizbollah er i alvorlig knibe. Organisationen, der er i nær alliance med Iran og Syrien, kæmper for at overtage den politiske magt i Libanon. I øjeblikket har Hizbollah indgået en regeringsaftale med premierminister Saad Hariri, der er søn af den dræbte Rafik Hariri og leder af landets provestlige alliance.
Hvis det bevises, at Hizbollah stod bag mordet på premierministerens far, kan regeringssamarbejdet bryde sammen. Det vil gøre det nærmest umuligt at regere Libanon, og der vil være en vis fare for en genoptagning af borgerkrigen. Samtidig vil Hizbollahs popularitet lide skade i den ikke-shiitiske del af befolkningen.
Derfor har Hizbollah i de seneste uger indledt en næsten desperat kamp for sin position i Libanon. Hizbollah ser foreløbig ud til at gøre brug af tre våben:
1) Så tvivl om FN-tribunalet med voldsomme beskyldninger.
2) Give Israel skylden – en metode, der stort set altid bliver brugt, når der opstår den slags kriser i et arabisk land. I går aftes holdt Nasrallah en pressekonference, hvor han – påstod han – fremlagde ’beviser’ for, at det i virkeligheden var Israel, der dræbte Hariri i 2005. ’Beviserne’ beviste nu ikke noget, og Nasrallah undlod at fortælle, hvorfor Hizbollah først offentliggør disse ’beviser’ nu fem år efter attentatet – og så netop på det tidspunkt, hvor FN angiveligt har afsløret, at Hizbollah stod bag!
3) Aflede opmærksomheden ved at skabe sammenhold mod en fælles fjende. Ifølge nogle israelske iagttagere var det forklaringen på det libanesiske skarpskyttemord på en israelsk officer ved Libanon-grænsen i sidste uge, der endte med en voldsom skudduel mellem libanesiske og israelske soldater.
De to store spørgsmål er nu, dels om FN-tribunalet lader sig true til at svække anklagerne mod Hizbollah, og dels hvad der vil ske, hvis domstolen virkelig anklager ledende Hizbollah-folk for attentatet i 2005. De spørgsmål får stor betydning for både Libanon og Israel.
Læs andre relaterede aktuelt. |
|
| Libyen frigiver israeler efter hemmelig handel |
09.08.10 |
En 34-årig israeler, Rafael Haddad, blev søndag aften løsladt af de libyske myndigheder og fløjet til Wien. Her blev han modtaget af Israels udenrigsminister Avigdor Lieberman, der i måneder har arbejdet for hans frigivelse.
Haddad, der har både israelsk og tunesisk pas, rejste i begyndelsen af 2010 til Libyen for en libysk-jødisk organisation. Avisen Ha’aretz fortæller, at hans opgave var at fotografere ejendomme, der tidligere har tilhørt medlemmer af det jødiske samfund i Libyen.
I marts blev han arresteret af de libyske myndigheder, der mistænkte ham for at være spion. Hele sagen blev holdt hemmelig, mens Israel brugte forbindelser i Italien, Frankrig og USA i et forgæves forsøg på at få ham frigivet.
I maj tog udenrigsminister Avigdor Lieberman kontakt til den rige østrigske jøde Martin Schlaff, der har forretningsforbindelser med Libyen, og bad ham gå ind i sagen. Det resulterede i hemmelige forhandlinger mellem Libyen og Israel.
Libyen krævede, at Israel skulle lade et aktivistskib fra Libyen sejle til Gaza med forsyninger. Det nægtede Israel. Men senere blev der indgået et forlig, så skibet den 14. juli lagde til havn i El-Arish i Sinaj, hvorfra lasten blev bragt til Gaza over land. Til gengæld skulle Libyen frigive israeleren.
Udenrigsminister Lieberman rejste i går aftes til Wien for at modtage Haddad. For Lieberman er frigivelsen en kærkommen anledning til at styrke sit noget blakkede image i Israel.
Læs andre relaterede aktuelt. |
|
| Syriske agenter i Israel på jagt efter afhoppet pilot |
06.08.10 |
De israelske myndigheder har arresteret to drusere fra Hermon og en israelsk-araber, som ifølge myndighederne har spioneret for Syrien.
De tre mistænkte blev arresteret i juli, men først i forbindelse med sigtelsen mod dem ved en domstol i går blev detaljerne i sagen offentliggjort.
Israel anklager de tre for at have givet Syrien informationer om den israelske hær og flåde. De sigtede skal have holdt møder i blandt andet Jordan og Cairo med syriske agenter.
Ifølge anklageskriftet var en af de opgaver, Syrien gav spionerne, at opspore en syrisk pilot, der i 1989 fløj sit MIG-23 fly til Israel og bad om politisk asyl. Piloten har fået en ny identitet og bor i dag i Israel. Agenterne mente, at de havde fundet frem til ham i en israelsk-arabisk by og planlagde at kidnappe ham, bedøve ham og bringe ham til Syrien, så han kunne blive straffet.
To af de sigtede er drusere og kommer fra byen Majdal Shams, der ligger ved grænsen til Syrien på Hermon-bjergets skråninger, der er en del af Golanhøjderne.
Den syriske udenrigsminister sendte i går et brev til FN og det Internationale Røde Kors med en klage over den israelske arrestation af to syriske statsborgere. Udenrigsministeren beskylder Israel for at have fabrikeret anklagerne mod de to drusere.
Læs andre relaterede aktuelt. |
|
| FN giver Israel ret – men kamuflerer det grundigt |
05.08.10 |
I går meddelte FN-styrken i Sydlibanon, UNIFIL, at en undersøgelse på stedet har vist, at den bevoksning, som israelske soldater var i færd med at rydde, da de i tirsdags blev beskudt af libanesiske soldater, står på israelske territorium.
En højtstående israelsk officer blev dræbt af de libanesiske soldater, og i den efterfølgende ildkamp blev to libanesiske soldater og en journalist dræbt.
Libanons ledere erklærede vredt, at de israelske soldater var trængt ind på libanesisk jord. Hizbollah, Syrien og Iran beskyldte Israel for at have angrebet Libanon.
Men nu giver FN altså helt og fuldt Israel ret. Træerne står på israelske territorium, og de israelske soldater havde derfor ifølge international lov al mulig ret til at beskære dem. Og tilmed havde Israel på forhånd koordineret aktionen med FN.
FN’s undersøgelse er klar. Libanons hær havde ikke lov til at skyde mod de israelske soldater. Og præsidenterne for Libanon og Syrien lyver, når de hævder, at de israelske soldater havde overtrådt grænsen.
Så langt så godt. Men der er et men!
I overensstemmelse med en gammel antiisraelsk FN-tradition bliver den kendsgerning, at Israel har ret, godt og grundigt kamufleret i den officielle pressemeddelelse fra FN’s nyhedstjeneste.
Først 17 linjer nede i pressemeddelelsen kommer der én enkelt sætning med den afgørende nyhed: træfældningsoperationen foregik på israelsk territorium. Resten af den relativt lange pressemeddelelse undlader behændigt at henvise til resultatet af UNIFIL-undersøgelsen.
Og værre endnu: Når FN-pressemeddelelsen skal gøre rede for årsagen til skudvekslingen, skriver den ikke – som rimeligt ville være – at libanesiske soldater uprovokeret skød mod israelske soldater på israelsk territorium. Nej, FN skriver: »Episoden blev udløst af Israels meddelelse om, at det ville fælde et træ nær Den Blå Linje [dvs. den FN-fastlagt grænse]«!
Så på trods af FN’s egen undersøgelse får FN’s nyhedstjeneste med en smart formulering drejet sagen, så Israel alligevel ender med at få skylden for at have udløst den tragiske episode!
De mange medier verden over, der i mandags fejlagtigt påstod, at israelske soldater var trængt ind på libanesisk jord, kan ånde lettet op. FN’s nyhedstjeneste skal nok pakke sandheden så meget ind, at de fleste mennesker ikke opdager den, men fortsætter med at tro, at episoden blev udløst af en israelsk »aggression«!
Læs andre relaterede aktuelt. |
|
| Hvem stod bag voldsom eksplosion i Gazastriben? |
04.08.10 |
Mandag morgen blev flygtningelejren Deir el-Balah i Gazastriben ramt af en meget kraftig eksplosion. 58 personer blev såret, og 37 huse blev ødelagt eller beskadiget.
Palæstinensiske kilder gav straks Israel skylden. Et af de ødelagte huse tilhører Ala Ad-Danaf, der er en af lederne af Hamas’ militante fløj. Derfor udsendte Hamas et »militært kommuniké«, der fastslår, at angrebet var en »kujonagtig« handling udført af Israel som led i landets »sataniske planer«.
Men var det nu også det? Den israelske hær, der ellers gerne tager ansvaret for dens angreb i Gaza, har fra første øjeblik blankt afvist, at den havde noget med eksplosionen at gøre.
Nu har den palæstinensiske menneskerettighedsgruppe, Palestinian Center for Human Rights (PCHR), i en erklæring opfordret myndighederne i Gaza til at indlede en undersøgelse. Centret henviser til flere mistænkelige omstændigheder ved eksplosionen. Blandt andet blev huset straks efter eksplosionen omringet af militante palæstinensere, som ifølge vidner kørte bomber væk fra stedet.
I lys af de underlige omstændigheder konkluderer PCHR, at der er grund til at tro, at eksplosionen skyldtes en ’arbejdsulykke’ i forbindelse med militante palæstinenseres fremstilling eller opbevaring af sprængstoffer og bomber.
PCHR udtrykker derfor sin bekymring over, at de palæstinensiske terrorgrupper bliver ved med at oplagre bomber i tætbefolkede områder, hvad der ifølge organisationen er en overtrædelse af international lovgivning.
Beskyldningen mod Israel for at stå bag den tragiske eksplosion i mandags var altså åbenbart forhastet og fejlagtig. Måske er den endda et bevidst forsøg fra Hamas’ side på at dække over, at organisationen udsætter almindelige palæstinensere for livsfare ved at oplagre våben i tætbefolkede områder.
Læs andre relaterede aktuelt. |
|
| 4 dræbt i skudveksling mellem libanesiske og israelske soldater |
03.08.10 |
To libanesiske soldater, en libanesisk journalist og en israelsk officer blev tirsdag middag dræbt i en skudveksling mellem libanesiske og israelske soldater ved grænsen mellem de to lande.
Episoden begyndte, da israelske soldater ville fælde et træ, der tog udsigten over grænsen mellem den libanesiske landsby Adaisseh og den israelske kibbutz Misgav Am (lige syd for byen Metullah).
Området, hvor træet står, ligger nord for grænsehegnet. Libanesiske soldater i området sagde, at træet står på libanesisk side, og skød derfor mod israelerne, der svarede igen.
Grænsehegnet er bygget af Israel på israelsk jord, men nogle steder er det af praktiske grunde opført lidt inde på israelsk territorium. Det betyder, at der en del steder langs grænsen er israelske enklaver mellem grænsehegnet og den såkaldte »blå linje«, som er FN’s markering af den internationale grænse. Disse enklaver ligger nord for grænsehegnet, men tilhører ifølge international lov Israel. Siden Libanonkrigen i 2006 har den israelske hær lagt stor vægt på at operere i disse enklaver for at forhindre Hizbollah i at udnytte dem til angreb på Israel.
Den israelske hær siger, at soldaterne ved middagstid i dag netop opererede i sådan en enklave af israelsk territorium mellem grænsehegnet og den internationale grænse. Operationen blev ifølge Israel gennemført i fuld koordinering med UNIFIL (FN-styrken i Sydlibanon). Den israelske officer blev angiveligt dræbt, mens han befandt sig i enklaven.
Skudvekslingen udviklede sig hurtigt alvorligt. Libanesiske kilder siger, at et militært køretøj og to huse ved en militærpost i udkanten af Adaisseh blev ødelagt af missiler fra en israelsk helikopter.
I Israel blev der hørt kraftige eksplosioner, og der var rapporter om, at flere Katyusha-raketter skulle have ramt Nordisrael. Politiet har indtil videre ikke kunnet finde spor af nogen raketter, så rapporterne kan ikke bekræftes.
Israels udenrigsministerium siger, at det vil klage til FN over episoden, fordi de libanesiske soldater skød mod israelske soldater på israelsk territorium i strid med FN-resolution 1701.
Episoden er det alvorligste sammenstød mellem de to lande siden Libanonkrigen i 2006. Den er også meget usædvanlig, fordi der er tale om et sammenstød med Libanons hær og ikke med Hizbollah.
I en analyse i avisen Ha’aretz refererer den anerkendte israelske iagttager Amos Harel overvejelser om, at Hizbollah kan være involveret i episoden, selv om den omfattede den libanesiske hær. I de sidste par måneder har der nemlig været tiltagende spændinger langs grænsen mellem den israelske og den libanesiske hær. Det har især været tilfældet med Libanons Division 9, hvis officerer hovedsageligt er shiitter.
Hizbollah er i øjeblikket hårdt presset, fordi den internationale domstol, der undersøger attentatet på Libanons tidligere premierminister Rafik Hariri i februar 2005, ifølge rapporter snart vil offentliggøre, at det var Hizbollah, der stod bag attentatet. I den komplicerede politiske situation i Libanon er det en eksplosiv konklusion, der kan skabe alvorlig uro. Derfor har Hizbollah netop nu stor interesse i et sammenstød mellem den libanesiske hær og Israel, der kan forene de forskellige libanesiske grupper mod den fælles fjende Israel. Hvis denne teori er rigtig, kan Hizbollah have brugt shiitiske officerer i hæren til at fremprovokere dagens episode.
Læs andre relaterede aktuelt. |
|
| Terrorister affyrer raketter mod Eilat og Aqaba; 1 dræbt |
02.08.10 |
Mandag morgen affyrede terrorister seks Grad-Katyusha raketter mod den israelske by Eilat og nabobyen Aqaba i Jordan.
En raket ramte Eilat, to ramte Det Røde Hav uden for byen, to ramte Aqaba, og en ramte Sinaj.
I Eilat ramte raketten et åbent område i byens hotelkvarter. Der er ingen rapporter om skader. I Aqaba ramte den ene af raketterne området foran Intercontinental Hotel. Ifølge det jordanske nyhedsbureau Petra blev en jordaner dræbt og fem såret, og blandt andet to biler blev ødelagt.
Jordans kommunikationsminister siger til Petra, at raketterne blev affyret fra et område vest for Jordan (det vil sige enten Israel eller Sinaj). Israelske sikkerhedskilder er næsten sikre på, at raketterne blev affyret fra Sinaj.
En anonym egyptisk sikkerhedskilde afviser dog ifølge Ynet, at raketterne kan være affyret fra Sinaj. Han henviser til det store egyptiske sikkerhedsopbud på halvøen. Det argument virker dog ikke særligt overbevisende i lyset af de omfattende terrorangreb, som islamistiske terrorgrupper i de senere år har foretaget på Sinaj trods det egyptiske sikkerhedsopbud.
I 2005 var der et raketangreb på et amerikansk flådefartøj, der lå i Aqabas havn. Dengang blev raketterne affyret fra jordansk område. En raket ramte forbi og landede i Eilat.
I april i år var der igen et raketangreb på Eilat. En eller to raketter ramte havet, og en ramte Aqaba. Ifølge Israel blev raketterne sandsynligvis affyret fra Sinaj.
Læs andre relaterede aktuelt. |
|
| Børn trænes i våben |
02.08.10 |
I år er der et nyt indslag for nogle af de børn, der deltager i Hamas’ sommerlejre i Gazastriben: Et kursus i våbenbrug.
Nogle af Hamas’ ministre deltog for få dage siden i afslutningsceremonien for kurset, hvor børnene viste deres færdigheder.
Premierminister Ismail Haniyeh roste det Hamas-styrede indenrigsministerium for at træne børnene i både »våben, islam og koranen«.
Siden den anden intifada udbrød i år 2000, har der været en del tilfælde af, at terrororganisationerne brugte børn i deres væbnede kamp mod Israel. Brugen af børn har vakt kritik også fra en del palæstinensere.
Læs andre relaterede aktuelt. |
|
| Striden om ’direkte forhandlinger’ har flyttet presset |
31.07.10 |
Den sidste måned har vendt forholdsvis drastisk op og ned på forholdet mellem USA, Israel og det Palæstinensiske Selvstyre.
I november 2009 accepterede Israel under hårdt pres fra USA et ti måneder langt byggestop i bosættelserne på Vestbredden. Meningen var, at de ti måneder skulle bruges til igen at få gang i fredsforhandlingerne, som havde ligget stille siden Abu Mazen og daværende premierminister Ehud Olmerts intensive forhandlinger i efteråret 2008.
Det trak imidlertid ud, og først den 9. maj i år kunne USA meddele, at forhandlingerne ville blive genoptaget. Det ville imidlertid ske som indirekte forhandlinger, hvor den amerikanske udsending George Mitchell skulle fungere som mellemmand.
Israel har hele tiden ønsket direkte forhandlinger mellem palæstinensiske og israelske forhandlere. Selvstyret har imidlertid stillet en række betingelser for at ville gå fra indirekte til direkte forhandlinger. Palæstinenserne har to hovedkrav. Dels at byggestoppet i bosættelserne bliver forlænget ud over de ti måneder, og dels at forhandlingernes udgangspunkt bliver grænserne fra 1967.
Palæstinensiske udtalelser tyder på, at Abu Mazen simpelthen ikke tror på, at han vil kunne nå til enighed med Netanyahu om en fredsløsning. Netanyahu vil ikke strække sig så langt, som Olmert gjorde i 2008. Og Abu Mazen afviste Olmerts udspil i 2008, fordi det set med hans øjne ikke strakte sig langt nok. Derfor tror Abu Mazen ikke på, at direkte forhandlinger vil føre til noget – de vil blot lette det internationale pres på Israel.
Abu Mazen kræver derfor, at byggestoppet i bosættelserne skal forlænges. Hvis Netanyahu ikke gør det, håber palæstinenserne, at Israel vil få skylden for sammenbruddet i forhandlingerne. Og hvis Netanyahu gør det, er der reel risiko for, at hans regering falder – hvad Abu Mazen vil hilse velkommen.
Abu Mazens problem er bare, at præsident Barack Obama vil have fremgang i fredsprocessen. Han har været præsident i halvandet år, og fredsprocessen går stadig dårligere end under hans forgænger George Bush i efteråret 2008.
Obama-administrationen har indset, at indirekte forhandlinger ikke fører nogen vegne. Derfor støtter USA i dag helhjertet det israelske krav om direkte forhandlinger.
I løbet af juli er hele det amerikanske pres derfor flyttet fra Israel over på Abu Mazen. Men trods alle amerikanske trusler har Abu Mazen fastholdt sit nej til direkte forhandlinger.
I torsdags mødtes et udvalg af udenrigsministre fra Den Arabiske Liga for at tage stilling til spørgsmålet. Abu Mazen bad dem om støtte til at afvise kravet om direkte forhandlinger. Men det fik han til manges overraskelse ikke.
USA havde lagt et massivt pres på de toneangivende lande i Ligaen. Resultatet blev derfor en grumset og uklar erklæring fra Ligaen om, at den i princippet støtter direkte forhandlinger, men på den anden side stadig stiller visse krav og i det hele taget vil lade afgørelsen være op til palæstinenserne selv.
USA hilste afgørelsen velkommen, og alt pres ligger nu på Abu Mazen.
Netanyahu kan dog ikke ånde alt for lettet op. Den 26. september udløber byggestoppet i bosættelserne. Hvis Abu Mazen modstår det amerikanske pres indtil da, vil der igen komme fuldt fokus på bosættelserne, og så er der en risiko for, at Obamas pres flytter tilbage på Israel.
Læs andre relaterede aktuelt. |
|
| Land efter land vedtager kraftigere sanktioner mod Iran |
29.07.10 |
Torsdag meddelte Australiens udenrigsminister, at landet nu indfører en række skærpede sanktioner mod Iran.
De nye sanktioner omfatter rejseaktiviteter og økonomiske forbindelser med et større antal iranske firmaer. For første gang vil de australske sanktioner også ramme Irans olie- og gassektor. De nye australske sanktioner går videre end de sanktioner, FN vedtog den 9. juni i år.
Dermed er Australien det seneste i en række lande, der i øjeblikket indfører sanktioner, der går videre end FN’s.
I mandags vedtog EU’s udenrigsministre en række sanktioner, der også er skærpede i forhold til FN-resolutionen fra juni. Også Canada og USA har indført skærpede sanktioner.
Sanktionerne kommer på et tidspunkt, hvor modstanden mod Irans udvikling af atomvåben er taget til.
Først og fremmest tyder mere og mere på, at Obama-administrationen i USA for alvor er begyndt at tage Irans atomtrussel alvorlig. Amerikanske rapporter ser i dag med langt alvorligere øjne på den trussel, en iransk atombombe vil være mod USA’s interesser i Mellemøsten.
Samtidig kommer der flere og flere rapporter om, at modstanden mod de iranske atomplaner er voksende i arabiske lande som Saudi Arabien, Egypten og Golf-staterne.
I de seneste år har stort set alle iagttagere blankt afvist, at Obama skulle kunne tænkes at angribe Iran. Men nu begynder der at komme analyser, der mener, at truslen fra en iransk atombombe kan blive så stærk, at selv et USA under Obama ikke vil kunne leve med det.
Det er baggrunden for rækken af nye sanktioner mod Iran. Skal en krig med alvorlige følger kunne undgås, er der brug for et meget kraftigt pres på Iran.
Læs andre relaterede aktuelt. |
|
| Netanyahu aflægger overraskende besøg i Jordan |
28.07.10 |
Premierminister Benjamin Netanyahu var i går på et overraskende besøg i Jordan, hvor han mødtes med kong Abdullah.
Besøget var ikke offentliggjort på forhånd og blev holdt hemmeligt, indtil det var overstået.
En pressemeddelelse fra Netanyahus kontor siger blot, at de to ledere på deres mere end to timer lange møde talte om »fred og sikkerhed« i regionen. Israelske kilder mener, at Netanyahu forsøgte at få kong Abdullah til at støtte indledningen af direkte forhandlinger mellem det Palæstinensiske Selvstyre og Israel.
Besøget er overraskende, fordi forholdet mellem Abdullah og Netanyahu er dårligt. Netanyahu har kun mødtes med Abdullah én gang, siden han blev premierminister, og det var tilbage i maj 2009. Israelske kilder siger, at de to ledere ikke engang taler i telefon sammen. Det står i kontrast til de mange møder og telefonsamtaler mellem Netanyahu og Egyptens præsident Hosni Mubarak.
Nogle kilder mener, at Abdullah arvede et personligt dårligt forhold til Netanyahu fra sin far kong Hussein, der regerede Jordan under det meste af Netanyahus første regeringsperiode 1996-1999. Hussein og Netanyahu blev aldrig gode venner.
I april i år sagde kong Abdullah i et interview til Wall Street Journal, at forbindelserne mellem de to lande var de dårligste siden fredsslutningen i 1994.
Trods den dårlige kemi mellem lederne har der dog fortsat ifølge flere kilder været et godt samarbejde mellem efterretningstjenesterne i de to lande.
Mødet i går skal da også være blevet arrangeret af Meir Dagan, der er leder af den israelske efterretningstjeneste Mossad. Hans bestræbelser skal være blevet støttet af ikke mindst USA’s præsident Barack Obama, der angiveligt i fredags ringede direkte til kong Abdullah for blandt andet at tale om mødet med Netanyahu.
Gennem årtierne har Israel ofte haft et godt forhold til naboen Jordan. Man kan håbe, at mødet i går vil bidrage til at genoplive det.
Læs andre relaterede aktuelt. |
|
| Seks israelske soldater frygtes dræbt i Rumænien |
27.07.10 |
En helikopter fra det israelske luftvåben styrtede mandag ned under en øvelse i Rumænien. Seks israelske soldater og 1 rumænsk soldat menes at have mistet livet.
Styrtet skete under en fælles rumænsk-israelsk øvelse i et utilgængeligt bjergområde 150 km nordvest for Bukarest.
På grund af dårligt vejr og det ufremkommelige terræn lykkedes det først sent mandag redningsfolk at nå helt frem til nedstyrtningsstedet. Tirsdag morgen havde myndighederne endnu ikke bekræftet, at ligene af de syv savnede soldater var fundet.
Det rumænske og israelske luftvåben indledte den 18. juli en 11 dage lang fællesøvelse, Blue Sky 2010, der omfatter træning i flyvning i lav højde, eftersøgning og redningsaktioner. Øvelsen skulle også træne de israelske soldater i langdistanceflyvning i ukendt område.
Rumænien og Israel indgik i 2006 en aftale om militært samarbejde, der blandt andet omfatter afholdelsen af fælles øvelser.
For det israelske luftvåben, IAF, er træningsflyvninger i udlandet vigtige, fordi det israelske luftrum er så lille, og fordi soldaterne har brug for at træne over ukendt område. I mange år er den slags øvelser især foregået i Tyrkiet, men det dårlige forhold mellem Tyrkiet og Israel har gjort det endnu vigtigere for Israel at afholde fællesøvelser med andre landes luftvåben.
Læs andre relaterede aktuelt. |
|
| Rapport: Mossad-chef i Saudi Arabien for at diskutere angreb på Iran |
26.07.10 |
Lederen af den israelske efterretningstjeneste Mossad, Meir Dagan, har for nylig været på et hemmeligt besøg i Saudi Arabien. Det skriver WorldNetDaily’s israelske korrespondent Aaron Klein. Formålet med besøget var at diskutere udviklingen omkring Irans atomprogram. Klein siger, at han har fået oplysningerne om det hemmelige besøg fra arabiske kilder.
Det er vanskeligt at vurdere om rapporten er rigtig. WorldNetDaily (WND) er temmelig sensationspræget og hører til på den meget konservative fløj i amerikansk politik. Men den israelske korrespondent Aaron Klein har tidligere haft overraskende gode kontakter med arabiske kilder.
Allerede i juli 2009 rapporterede det britiske Sunday Times, at Mossad havde ført hemmelige forhandlinger med saudiarabiske sikkerhedschefer og fået tilladelse til, at det israelske luftvåben under et eventuelt angreb på Iran kan bruge saudiarabisk luftrum. Både Israel og Saudi Arabien afviste blankt rapporten.
Den 12. juni i år gentog The Times imidlertid, at israelske fly har fået tilladelse til at overflyve Saudi Arabien undervejs til et angreb på Iran. Men denne gang stammede oplysningerne fra en amerikansk militær kilde i Golfen.
Sidst i juni hævdede det halvofficielle iranske nyhedsbureau FARS, at israelske helikoptere den 18. eller 19. juni var landet i en lufthavn i Saudi Arabien for at aflæsse materialer, der senere skal bruges til angreb på mål i ’muslimske lande’. Kilder i Israel kalder den iranske påstand for »unøjagtig«.
WND’s rapport om Mossad-chefens besøg i Saudi Arabien er altså tredje rapport i denne sommer om et hemmeligt samarbejde mellem Saudi Arabien og Israel.
Saudi Arabien og Israel er gamle fjender, men de er fælles om en dyb bekymring over udsigten til, at Iran skal få atomvåben. Det sunni-islamiske Saudi Arabien, der betragter sig selv som den islamiske verdens leder, frygter med god grund et alvorligt tab af indflydelse, hvis det shiitiske Iran bliver en atommagt. Og Israel betragter en iransk atombombe som en direkte trussel mod landets eksistens.
Der er ingen tvivl om, at Saudi Arabien og Israel har en fælles interesse i at få stoppet Irans atomprogram. Spørgsmålet er bare, hvor langt Saudi Arabien er parat til at gå i et samarbejde med den gamle »zionistiske fjende« for at stoppe Iran.
Læs andre relaterede aktuelt. |
|
|
|
|
