OrdetOgIsrael.dk Aktuelt http://www.OrdetOgIsrael.dk/ Nyheder da-dk OrdetOgIsrael.dk http://www.OrdetOgIsrael.dk/images/icon_site_o.jpg http://www.OrdetOgIsrael.dk/ Eksplosion i forbudt Hizbollah-våbenlager http://www.OrdetOgIsrael.dk/nyheder.php?action=laesnyhed&id=2728
I går offentliggjorde den israelske hær en spionvideo af bygningen optaget fra en ubemandet israelsk drone, der fløj over stedet. Filmen viser angiveligt, hvordan Hizbollah-folk efter eksplosionen fjernede raketter og våben fra det ødelagte hus og transporterede dem til andre våbenlagre i området.

Israelske efterretningskilder siger, at de kendte til våbenlageret i Shehabiyeh før eksplosionen, og at landsbyen udgør et vigtigt kommandocenter for Hizbollah syd for Litani-floden.

To gange tidligere har der været eksplosioner i Hizbollahs våbenlagre i Sydlibanon: den 14. juli 2009 og den 12. oktober 2009.

Krigen i 2006 endte med FN-resolution 1701, der forbyder Hizbollah at have våben og militærstillinger syd for Litani-floden. For at kontrollere overholdelsen har FN sendt en større styrke, UNIFIL, til Sydlibanon.

Våbenlageret i Shehabiyeh er en helt klar overtrædelse af FN-resolutionen. Israelske kilder siger, at Hizbollah har indrettet våbenlagre, kommandocentraler og militære stillinger i rigtig mange af de shiitiske landsbyer i Sydlibanon. I praksis har det vist sig, at UNIFIL-styrken ikke kan stille noget op over for Hizbollahs aktiviteter i de shiitiske landsbyer.

Hizbollahs enorme oprustning gør det muligt for organisationen at ramme store dele af Israel med raketter i tilfælde af en ny krig. Sker det, vil Israel slå hårdt igen mod Libanon. Det betyder, at ny krig vil koste civilbefolkningerne dyrt i både Israel og Libanon. Derfor er det en alvorlig tragedie, at FN og det internationale samfund ikke har kunnet eller villet hindre Hizbollahs omfattende brud på FN-resolution 1701. ]]>
info@ordetogisrael.dk (OrdetOgIsrael) Mon, 06 Sep 2010 12:00:00 +0200 http://www.OrdetOgIsrael.dk/nyheder.php?action=laesnyhed&id=2728
Iran skændes med Egypten, og Hizbollah og Hamas raser over fredsforhandlingerne http://www.OrdetOgIsrael.dk/nyheder.php?action=laesnyhed&id=2727
I går aflyste Egypten i vrede et møde med Irans udenrigsminister. Årsagen var, at udenrigsminister Manouchehr Mottaki har kaldt de arabiske ledere, der deltog i fredsforhandlingstopmødet i USA for »forrædere mod deres folk«.

Egyptens præsident Hosni Mubarak deltog i mødet, og han er ikke en mand, der finder sig i ærekrænkende udtalelser af den art. Så mødet med den iranske udenrigsminister blev aflyst.

Hizbollahs generalsekretær Hassan Nasrallah har også benyttet anledningen til igen at lufte sin totale uforsonlighed.

»Palæstina fra Jordanfloden til Middelhavet er det palæstinensiske folks, arabernes og muslimernes,« lød det fredag fra Nasrallah. »Intet menneske har ret til at give noget af det væk, ikke ét sandkorn eller én dråbe vand.«

Hamas nøjes ikke med at udtrykke sin vrede med ord, men har givet sine terrorgrupper på Vestbredden ordre til at angribe israelske bosættere. I to alvorlige terrorangreb den sidste uge er fire blevet dræbt og to såret. Og Hamas’ talsmand siger, at angrebene vil fortsætte.

Lørdag blev Israel ramt af en Kassam-raket affyret fra Gazastriben, der kontrolleres af Hamas.

De vrede reaktioner på fredsforhandlingerne viser, hvor splittet både den muslimsk-arabiske verden og palæstinenserne er.

Det Palæstinensiske Selvstyre på Vestbredden ønsker at slutte fred med staten Israel mod selv at få en palæstinensisk stat på Vestbredden og i Gaza. Det støttes af lande som Egypten og Jordan.

Hamas, der kontrollerer Gaza, afviser enhver anerkendelse af staten Israel og har som mål at udslette Israel med brug af vold. Det støttes af Hizbollah i Libanon og af Iran.

Denne splittelse mellem ’moderate’ og ’ekstremister’ blandt palæstinenserne og deres støtter betyder, at selv om Abu Mazen og Netanyahu mod forventning skulle opnå enighed om en fredsaftale, bliver der ikke virkelig fred i Mellemøsten.

For islamisterne er af religiøse grunde urokkelige modstandere af fred med Israel. ]]>
info@ordetogisrael.dk (OrdetOgIsrael) Sat, 04 Sep 2010 12:00:00 +0200 http://www.OrdetOgIsrael.dk/nyheder.php?action=laesnyhed&id=2727
Israel og det Palæstinensiske Selvstyre indleder direkte fredsforhandlinger http://www.OrdetOgIsrael.dk/nyheder.php?action=laesnyhed&id=2726
Israels premierminister Benjamin Netanyahu og den palæstinensiske selvstyrepræsident Abu Mazen (Mahmoud Abbas) var hovedpersoner ved en officiel middag i Det Hvide Hus. Også Jordans kong Abdullah, Egyptens præsident Hosni Mubarak, udsendingen for Kvartetten Tony Blair og den amerikanske udenrigsminister Hillery Clinton deltog i topmødet.

Inden middagen havde Obama holdt individuelle møder med Abu Mazen og Netanyahu. »Jeg sagde til dem, at dette er mulighedernes øjeblik, som måske ikke vender tilbage foreløbig,« fortalte Obama i forbindelse med middagen. »De har ikke råd til, at lade muligheden glide fra dem.«

Premierminister Benjamin Netanyahu henvendte sig i sin korte tale direkte til den palæstinensiske leder og sagde: »Præsident Abbas, du er min fredspartner. Jeg kom her i dag for at finde et historisk kompromis«.

Abu Mazen benyttede sin tale til at tage klart afstand fra de to blodige skudangreb på israelere, som Hamas i de sidste to døgn har gennemført på Vestbredden.

Selve forhandlingsprocessen begynder i dag, når Hillery Clinton leder et møde med Abu Mazen og Netanyahu.

Det er tredje gang siden fredsprocessens begyndelse i 1993, at der indledes en intensiv forhandlingsrunde med det formål at skabe en endegyldig fredsslutning mellem israelere og palæstinensere.

I sommeren 2000 stod den amerikanske præsident Bill Clinton i spidsen for en fredskonference i Camp David i USA. Fredsforhandlingerne mislykkedes, og bare to måneder senere begyndte den anden palæstinensiske intifada, der bragte død og ødelæggelse over mange palæstinensere og israelere.

I november 2007 var den amerikanske præsident George Bush vært for et stort topmøde i Annapolis i USA, hvor palæstinenserne og israelerne lovede at gøre et nyt forsøg. Det skete ved en række direkte forhandlinger mellem daværende israelske premierminister Ehud Olmert og selvstyrepræsident Abu Mazen. I august-september 2008 fremsatte Olmert et vidtgående forslag om en endelig fredsaftale, som Abu Mazen afviste. Forhandlingerne gik i stå, da Olmert måtte udskrive valg og forlade israelsk politik på grund af korruptionsbeskyldninger.

Nu er det så den næste amerikanske præsident, der forsøger sig. To forhold gør denne runde meget vanskelig.

For det første har Hamas overtaget magten i Gazastriben. Det betyder, at selv om forhandlingerne skulle lykkes, bliver der kun tale om fred mellem Israel og Vestbredden, mens konflikten fortsætter med Hamas i Gaza.

For det andet er den israelske regering nu en centrum-højre regering, der næppe vil strække sig så langt, som Ehud Olmert gjorde i 2008. Når Abu Mazen og Ehud Olmert ikke kunne enes om en aftale, er det svært at forestille sig, at Abu Mazen og Netanyahu kan. Omvendt vil Netanyahu have langt bedre muligheder for at få den israelske befolkning til at acceptere en eventuel fredsaftale, end Olmert havde.

Både blandt israelere og palæstinensere er der meget stor skepsis over for den nye forhandlingsrunde. Uenigheden om det israelske byggestop i bosættelserne, der udløber den 26. september, hænger som en sort trussel over forhandlingsstarten og truer med at sætte en stopper for Obamas projekt, endnu inden det er kommet rigtig i gang. ]]>
info@ordetogisrael.dk (OrdetOgIsrael) Thu, 02 Sep 2010 12:00:00 +0200 http://www.OrdetOgIsrael.dk/nyheder.php?action=laesnyhed&id=2726
4 israelere dræbt i det blodigste terrorangreb i flere år http://www.OrdetOgIsrael.dk/nyheder.php?action=laesnyhed&id=2725
Efter at have skudt mod bilen gik terroristerne ifølge de første medierapporter helt hen til den og affyrede på nærmeste hold talrige skud mod de fire personer, der sad i bilen.

Ofrene var et ægtepar og yderligere en mand og en kvinde. En af kvinderne var gravid.

Ifølge Ha’aretz har en talsmand for Hamas påtaget sig skylden for angrebet. Talsmanden kalder det koldblodige mord på en gravid kvinde og tre andre personer for »en heroisk aktion«.

Angrebet er det blodigste terrorangreb i Israel i to og et halvt år.

Det kommer dagen før topmødet i Washington i morgen, der skal markere genåbningen af direkte fredsforhandlinger mellem det Palæstinensiske Selvstyre og Israel.

Angrebet følger dermed et mønster, der er set talrige gange i de sidste 17 år: Hver gang fredsprocessen ser ud til at tage et markant skridt fremad, forsøger de palæstinensiske terrorgrupper, der er modstandere af at slutte fred med Israel, at stoppe processen ved at gennemføre terrorangreb på Israel. ]]>
info@ordetogisrael.dk (OrdetOgIsrael) Tue, 31 Aug 2010 12:00:00 +0200 http://www.OrdetOgIsrael.dk/nyheder.php?action=laesnyhed&id=2725
Fandt kæmpelager af raketter, der skulle bruges mod Israel http://www.OrdetOgIsrael.dk/nyheder.php?action=laesnyhed&id=2724
Lørdag fortalte det palæstinensiske nyhedsbureau Maan News, at egypterne havde fundet 190 antiluftskytsmissiler foruden en større mængde ammunition.

I dag kan den israelske avis Ha’aretz fortælle, at egypterne i går fandt yderligere 110 raketter og et stort lager med sprængstoffer.

Ifølge medierne er der blandt andet tale om de såkaldte SA-7 Strela-raketter, der er populære blandt terrorgrupper, fordi de er enkle at bruge og kan nedskyde fly og helikoptere.

Våbensmuglingen til Hamas i Gazastriben og Hizbollah i Sydlibanon er et af Mellemøstens alvorligste problemer. Om få dage indleder Israel og det Palæstinensiske Selvstyre på Vestbredden direkte fredsforhandlinger, men selv om disse forhandlinger eventuelt skulle føre til en fredsaftale mellem Israel og Vestbredden, bliver der ikke fred i Mellemøsten.

Hamas i Gaza og Hizbollah i Libanon har erklæret, at de aldrig vil slutte fred med Israel. Og i disse år opruster de voldsomt med hjælp af Iran og Syrien.
Hamas og Hizbollah er urokkelige i deres ønske om at udslette Israel. Derfor er der ingen tvivl om, at der før eller siden igen udbryder krig mellem dem og Israel. Det er det, der gør våbensmuglingen så alvorlig. På grund af de ekstreme mængder af indsmuglede våben vil den næste krig blive uhyggelig blodig på begge sider af fronten.

Egypten har med amerikansk hjælp optrappet kampen mod våbensmuglingen. Men de vestlige lande har undladt at lægge det pres på Iran, Syrien og deres allierede, der er nødvendigt for at bremse våbensmuglingen.

Denne manglende indsats er medvirkende årsag til, at der på et tidspunkt i de kommende år i en ny krig vil blive dræbt tusindvis af israelere, palæstinensere og libanesere. ]]>
info@ordetogisrael.dk (OrdetOgIsrael) Mon, 30 Aug 2010 12:00:00 +0200 http://www.OrdetOgIsrael.dk/nyheder.php?action=laesnyhed&id=2724