Ordet & Israel Discipelskolen Joffi Yad Va Lev
LOGIN
Hvem er vi?ArtiklerMedieArbejdet i IsraelArbejdet i DanmarkButikGiv en gaveKontaktEnglishNyt byggeri
Nyt byggeri
Et dansk hus ved Genesaret Sø
Indvielsesfest
Byggeriet i billeder - november 2012
Byggeriet i billeder - oktober 2012
Byggeriet i billeder - september 2012
Byggeriet i billeder - august 2012
Byggeriet i billeder - juli 2012
Byggeriet i billeder - juni 2012
Byggeriet i billeder - maj 2012
Byggeriet i billeder - april 2012
Byggeriet i billeder - marts 2012
Byggeriet i billeder - februar 2012
Byggeriet i billeder - januar 2012
Byggeriet i billeder - november 2011
Byggeriet i billeder - december 2011
Staus på byggeriet uge for uge
Arbejdsteam til dansk hus ved Genesaret Sø (Fuldtegnet)
 

Et dansk hus ved Genesaret Sø


Et dansk hus ved Genesaret Sø - til bibelbegejstring

Israel giver muligheder for udforskning af Bibelen som intet andet sted på jorden. Derfor er området ved Genesaret Sø det helt oplagte sted at placere et dansk hus, der skal bruges til bibelundervisning.

I november 2007 købte Ordet og Israel en byggegrund i Poriya Illit på skrænten over Genesaret Sø. I november 2011 begyndte byggeriet af »et dansk hus« på grunden.

Visionen er, at huset skal bruges til bibelundervisning af danskere på kortere eller længere ophold i Israel.

Siden 2002 har i alt 300 unge danskere opholdt sig tre eller fire måneder på Ordet og Israels »Discipelskole« i Israel. Mange andre har deltaget i Minibibelskoler eller andre korte ophold i landet. Her har de udforsket Bibelen og dens jødiske baggrund. Mange har fået aha-oplevelser og ny indsigt i Bibelen og er vendt hjem til Danmark med en stærkere begejstring for Bibelen og dybere kærlighed til Israel.

Det danske hus ved Genesaret Sø skal give mange flere danskere i alle aldre mulighed for at udforske Bibelen i Bibelens land.

De nye bygninger skal danne rammen for Discipelskolen, Minibibelskoler, bibelkurser og temarejser for alle aldersgrupper, for forkyndere, lærere, studerende og alle, der gerne vil lære Bibelen bedre at kende.
Et dansk hus ved Genesaret Sø – for bibelglædens skyld!

Projektet

Det danske hus ved Genesaret Sø bygges på en 2.800 kvadratmeter stor grund.

Grundens placering på skrænten 320 meter over Genesaret Sø giver en fantastisk udsigt. Mod øst og sydøst ligger søen og Jordandalen. Mod vest ligger Yavne’el-dalen og Tabor bjerg.

Projektet omfatter to bygninger i to etager. I alt bygges der 718 kvadratmeter.

Mod øst med udsigt over søen ligger elevfløjen med ti dobbeltværelser, fem badeværelser, køkken, spisestue og dagligstue. På første sal er der desuden en meget stor terrasse ud mod søen og Jordandalen.

Mod vest ligger undervisningsfløjen. Ud over et moderne indrettet undervisningslokale bliver der her tre værelser til volontører og underviser og en lejlighed til lederparret. Fra altanen bliver der udsigt til solnedgangen bag Tabors bjerg.

På længere kurser giver bygningerne plads til 20 deltagere foruden ledere, undervisere og volontører. På kortere kurser kan der bo en del flere i bygningerne.

Den store grund giver god plads til indretning af skyggefulde pladser til ro og fordybelse, terrasser og bålplads til fællesskab og en boldbane til de aktive.

Hele indretningen er styret af ønsket om at skabe optimale rammer for visionen: At unge og ældre må få indsigt i Bibelen med udsigt over Genesaret Sø.
 

Historien

Der ligger en lang og bemærkelsesværdig forhistorie bag byggeriet af et dansk hus ved Genesaret Sø.

Allerede i 2004 begyndte Ordet og Israel at søge efter et egnet hus til Discipelskolen i Tiberias. Det var der flere grunde til.

Først og fremmest var det lejede hus i Tiberias, som rummede Discipelskolen og andre bibelkurser, for trangt. Huset var kun egnet til »sovesals-unge« og gav ikke mulighed for afholdelse af kurser for andre aldergrupper. For det andet ville det i længden blive for dyrt at drive kurserne i lejede lokaler.

I 2005 samledes Ordet og Israels økonomiudvalg for at regne på de økonomiske muligheder. Spørgsmålet var, hvor stort et lån der kunne finansieres ved den bedre driftsøkonomi, som et nyt hus ville give.

Inden økonomiudvalgets møde var afsluttet, skete der noget fuldstændig overraskende. Fra to forskellige steder i landet og helt uafhængigt af hinanden kom der telefonisk besked om, at der ville indgå to meget store arvebeløb til Ordet og Israel. Den ene arv var på knap 1 million kroner, den anden på knap 4 millioner.

På én og samme eftermiddag, mens økonomiudvalget sad og regnede på lånemulighederne, indløb meddelelserne om de to langt største arvebeløb, som Ordet og Israel nogensinde havde modtaget!

Den oplevelse var så overvældende, at bestyrelsen gav grønt lys til for alvor at arbejde videre med planerne om »et dansk hus til bibelundervisning« ved Genesaret Sø.

I november 2007 købte Ordet og Israel den store grund i Poriya Illit ved sydenden af søen.

I oktober 2008 blev der indsendt en ansøgning om byggetilladelse til myndighederne. Den første ansøgning blev afvist, men efter mange ændringer og forhandlinger gav myndighederne i juni 2011 endeligt grønt lys til byggeriet.

I august-september 2011 blev der gennemført en licitation, og den 6. november 2011 blev det første spadestik taget. 

  

 

 

Du kan være med i projektet!

Visionen om bibelundervisning ved Genesaret Sø er stærk. Behovet er stort. Grunden, tegningerne og alle tilladelser forefindes. Byggeriet er i gang. Vi har også en stor del af pengene, men vi har brug for din økonomiske hjælp til at føre visionen ud i livet.

Hele projektet koster 10-11 millioner kroner. Det dækker køb af grund, byggeri af 718 kvadratmeter, alle gebyrer og skatter og indretning af de nye lokaler. Af dette beløb har Ordet og Israel cirka 7 millioner kroner, der er indkommet ved tre store arvebeløb og ved gaver til byggeriet.

2/3 af pengene er altså allerede indkommet. Vi mangler den sidste tredjedel, det vil sige 3-3,5 million kroner.

Vil du være med til at skabe rammerne for en levende bibelundervisning for danskere i alle aldre ved Genesaret Sø? Her har du muligheden for at være med til at give bibelbegejstring videre til andre – og ikke mindst til den næste generation!

Projektet kan støttes på forskellige måder med gaver eller lån. Send en gave eller udfyld skemaet som findes i brochuren for byggeprojektet.

Brochuren om byggeprojektet kan downloades i pdf-format HER.


 
 d


  Værktøjer  
  Tip en ven Print artikel  
  Aktuelt RSS  
  Utilfreds bankkunde dræber fire personer
21. maj 2013
En mand gik mandag amok i en bank i Beer Sheva. Han skød mod ansatte og kunder i banken og dræbte fi... Læs mere
Der er endnu ingen kommentarer

 
  Kidnapninger på Sinaj er fælles problem for Egypten og Israel
19. maj 2013
Det er ikke kun Israel, der er bekymret over udviklingen i den nordlige del af Sinaj. Også for de eg... Læs mere
Der er endnu ingen kommentarer

 
  Bølge af urovækkende rapporter om Syrien
17. maj 2013
I Israel har den sidste uge yderligere styrket bekymringen over situationen i Syrien og dens mulige ... Læs mere
Der er endnu ingen kommentarer

 
   
Forside BeadcrumbPath Nyt byggeri BeadcrumbPath Et dansk hus ved Genesaret Sø
Fakta om ordet & israel Støt arbejdet
Ordet og Israel er en kristen, dansk bevægelse. Vi driver dels et arbejde i Danmark og dels et arbejde i Israel. I Danmark medvirker Ordet og Israels ansatte med forkyndelse og undervisning ved gudstjenester,
møder og andre arrangementer. I Israel driver Ordet og Israel et socielt-diakonalt hjælpearbejde (Yad va Lev), et arbejde blandt unge danskere (Joffi) samt en Discipelskole i Tiberias.