Volontør på handicaphjem
Hvis du gerne vil arbejde som volontør på et handicaphjem i Israel i nogle måneder, er du velkommen til at henvende dig til Ordet og Israel og stille spørgsmål ang. muligheden. Ordet og Israel vil også gerne hjælpe i forbindelse med ansøgningen, men har ikke noget ansvar for dit ophold.
Hvis du vælger denne mulighed
- Får du kontakt med mennesker, der er særdeles godt kendte med forholdene for volontører i Israel, og som kan give dig en masse gode råd.
- Du har mulighed at deltage i alle tilbuddene til vores volontører i det omfang handicaphjemmet giver frihed til det (altså også eftermiddagsundervisning).
Generelt om arbejdet:
Generelt for handicaphjemmene gælder det, at du får logi på 2-5 mands værelse, kost i et vist omfang og lommepenge på 500-1000 kr. pr. måned. Du vil komme til at arbejde 35-40 timer om ugen i både dag-, aften- og nattevagter. (Ikke nattevagter alle steder). Arbejdet som volontør  ligner de fleste steder hinanden. Forskellen ligger normalt i at boboerne er forskellige: Børn, voksne, fysisk eller psykisk handicappede.
Nogle hjem har en arbejdsforsikring, men den erstatter ikke en decideret rejseforsikring, som du selv skal sørge for.
Sådan søger du:
"Medical statement" udfyldes af din egen læge.
Læs en lille reportage fra et handicaphjem der har haft mange danske volontører her.
HUSK: Uanset hvor du er volontør er du meget velkommen til at gøre brug af Joffi's forskellige tilbud.
Volontør i kibbutz eller moshav
 Som volontør i en kibbutz kan man komme til at arbejde med mange forskellige ting: Landbrug, køkken, værksted, vaskeri, plantage, fabrik osv. Nogle kibbutzer har kurser i hebraisk.
I en kibbutz kommer du til at opleve en enestående israelsk livsform. Fælles for dem er, at fundamentet i sin tid var en socialistisk ideologi. Alt var fælles: penge, tøj, ejendom, ja selv børnene. Sådan er det ikke mere. Udviklingen blandt kibbutzerne har resulteret i en voksende inflydelse af kapitalistike værdier.
Nogle kibbutzer ligger langt fra Jerusalem og andre større byer, men til gengæld tæt i naturskønne omgivelser. De findes over hele landet.
For at kunne blive volontør, skal man være fyldt 18 år og mange steder er der en øvre aldersgrænse på 30-35 år. Du få kost, logi, lidt lommepenge og andre fornødenheder. Du skal selv sørge for en rejseforsikring.
Felixrejser arrangere kibbutzvolontørophold i Israel. www.felixrejser.dk
HUSK: Uanset hvor du opholder dig i Israel, er du meget velkommen til at gøre brug af Joffi's forskellige tilbud.
|