Siden 1977 har Ordet og Israel drevet et socialt/diakonalt hjælpearbejde i Israel. Vi kalder arbejdet Yad va Lev. Det er hebræisk og betyder "med hånd og hjerte".
Ordet og Israel sender hvert år op mod 70 kristne danskere til Israel, hvor de arbejder i forskellige former for socialt arbejde. Det er muligt at blive volontør i arbejdet som ung og senior.
En stor del af arbejdet sker i samarbejde med Jerusalem kommune. Arbejdet er hovedsageligt koncentreret omkring lejlighedsistandsættelse og hjælp i et lokalt suppekøkken for fattige borgere i Jerusalem.

Ordet og Israels hjælpearbejde skal betragtes som en gave fra kristne i Danmark til det jødiske folk.
Som kristne har vi modtaget nogle af de største ting i vores liv fra Israel: Bibelen og Jesus Messias. Derfor står vi i en taknemmelighedsgæld til Israel. Ordet og Israels sociale hjælpearbejde er en konkret måde for kristne i Danmark at give udtryk for denne taknemlighed på.
Ønsker du at vide mere eller blive volontør i Yad va Lev, så find mere info på siden www.yadvalev.dk

|