Ordet & Israel Discipelskolen Joffi Yad Va Lev
LOGIN
Hvem er vi?ArtiklerMedieArbejdet i IsraelArbejdet i DanmarkButikGiv en gaveKontaktEnglishNyt byggeri
Arbejdet i Danmark
Sommerstævne 2013
Hvad er Ordet og Israel
Støt Ordet og Israel
Bestil en underviser til et møde
Månedsbladet Ordet & Israel
Joffi - Ordet og Israels ungdomsarbejde
Turistrejser 2013
Joffi-kids
Kalender
 

Hvad er Ordet og Israel


Ordet og Israel er en kristen, dansk bevægelse. Vi driver dels et arbejde i Danmark og dels et arbejde i Israel.

Ordet og Israels formål er at arbejde for, at den kristne menighed må få Bibelens syn på Israel, og at det jødiske folk må få Bibelens syn på Jesus Messias.

Bevægeisens motto er "Skriften kan ikke rokkes" (Joh 10,35). Det betyder, at Ordet og Israel arbejder udfra den opfattelse, at hele Bibelen er Guds Ord til mennesker.


Baggrund


Gud bruger på en enestående måde det jødiskefolk i historien. Folket er blevet tugtet som ingen andre og velsignet som ingen andre. Gud udvalgte folket som redskab for sin frelsesplan for verden, og han kalder det sit ejendomsfolk. Derfor skal vi beskæftige os med Israel.

Vi lever i dag i en tid, hvor Gud på afgørende måde griber ind i verdenshistorien og vender sit folks skæbne. Efter næsten 2000 års landflygtighed vender jøder nu tilbage til Israel fra hele verden i et hidtil uset antal, ørkenen blomstrer og Israels ødelagte byer genopbygges.

Alt dette er forud sagt af profeterne i Det Gamle Testamente, og det sker, fordi Gud holder sine løfter til sit folk. "Gud har ikke forkastet sit folk", skriver Paulus i Rom 11,2.

Det gælder også i dag. Israels udvælgelse står fast og Israel er stadig en betydningsfuld aktør i Guds frelsesplan for verden.
Derfor er det vigtigt, at kristne er opmærksomme på Guds handlen med Israel -til styrkelse for troen og til vidnesbyrd om, at Jesus snart kommer igen. 
 

Men det er også vigtigt i dag, som på Jesu tid, at jøderne hører evangeliet om Jesus Messias, der har ofret sit liv for verden, for der er ikke frelse i nogen anden end ham.


Forhistorie
Ordet og Israel blev stiftet i 1946. Stifterne var sognepræst Georg Bartholdy, kontorchef Eyvind Sivertsen og højskoleforstander Frits Larsen.

Ordet og Israels stiftere var overbeviste om, at de levede i en vigtig tid i verdenshistorien, hvor det, der skete med det jødiske folk og landet Israel ikke alene var af verdenshistorisk, men også af frelseshistorisk betydning.

Holocaust og begivenhederne omkring staten Israels oprettelse i 1948 styrkede overbevisningen om, at der var brug for et arbejde som Ordet og Israel.

(Billede: Talerne ved stævnet i 1947)

 

 

Vækst i arbejdet
Ordet og Israels arbejde voksede hurtigt efter stiftelsen. I 1951 begyndte udgivelsen af månedbladet 'Ordet og Israel', og der blev holdt mange møder og stævner. Ud over stifterne var det især Frode Thorngreen og Henry Seligmann, der gennem deres indsats gjorde Ordet og Israel kendt i en videre kreds.

Væksten fortsatte op gennem 1960'erne og 70'erne. Ud over månedsbladet og de mange møder spillede også turistrejser til Israel og udgivelse af bøger og hæfter en stor rolle.

I 1977 etablerede Benedicte Strunge på Ordet og Israels vegne et arbejde i Jerusalem. En aftale med Jerusalems Kommune åbnede for udsendelse af unge danskere til et socialt/diakonalt hjælpearbejde i nært samarbejde med kommunen.

I 1985 fik Ordet og Israel sit eget ungdomsarbejde under navnet Joffi. Joffi-arbejdet udviklede sig hurtigt både i Israel og i Danmark og har haft uvurderlig betydning for Ordet og Israels vækst i de sidste 15 år.

I 1990'erne blev der taget endnu to væsentlige skridt i udviklingen af Ordet og Israels arbejde i Israel.

I 1994 købte bevægelsen en ejendom i Talpiot-kvarteret i Jerusalem og indrettede den til et åbent dansk hjem, og i 1995 blev der oprettet en afdeling af Joffi i Tiberias i det nordlige Israel.

Som noget helt nyt tog Ordet og Israel i 2001 initiativ til at påbegynde en bibelskole under navnet Discipelskolen i Tiberias. Første hold med 12 elever ankom til Israel i januar 2002.



Oversigt 2012
Formand
Hakon Christensen

Generalsekretær
Ole Andersen

Landssekretær
Torben Mathiesen

Ungdomssekretær Anders Aagaard

Kontorsekretær/
forretningsfører
Lisbet Mejlgaard

Status: Folkekirkelig organisation

Budget: 3.500.000 kr. der indkommer ved gaver fra organisationens venner

Ansatte: 4 i Danmark og 6 i Israel

Månedsblad: 'Ordet og Israel' udkommer 11 gange om året i 4000 eksemplarer.

(Billedet er fra medarbejderkonventet i Israel oktober 2010).

Ordet og Israel er

Ordet og Israels formål er at arbejde for, at den kristne menighed må få Bibelens syn på Israel, og at det jødiske folk må få Bibelens syn på Jesus Messias.

Bevægeisens motto er "Skriften kan ikke rokkes" (Joh 10,35). Det betyder, at Ordet og Israel arbejder udfra den opfattelse, at hele Bibelen er Guds Ord til mennesker.

  


  Værktøjer  
  Tip en ven Print artikel  
  Aktuelt RSS  
  Israelsk soldat dræbt på Golan
22. maj 2013
Det gik helt galt, da en gruppe israelske soldater tirsdag skulle rydde et gammelt minefelt på Golan... Læs mere
Der er endnu ingen kommentarer

 
  Utilfreds bankkunde dræber fire personer
21. maj 2013
En mand gik mandag amok i en bank i Beer Sheva. Han skød mod ansatte og kunder i banken og dræbte fi... Læs mere
Der er endnu ingen kommentarer

 
  Kidnapninger på Sinaj er fælles problem for Egypten og Israel
19. maj 2013
Det er ikke kun Israel, der er bekymret over udviklingen i den nordlige del af Sinaj. Også for de eg... Læs mere
Der er endnu ingen kommentarer

 
   
Forside BeadcrumbPath Arbejdet i Danmark BeadcrumbPath Hvad er Ordet og Israel
Fakta om ordet & israel Støt arbejdet
Ordet og Israel er en kristen, dansk bevægelse. Vi driver dels et arbejde i Danmark og dels et arbejde i Israel. I Danmark medvirker Ordet og Israels ansatte med forkyndelse og undervisning ved gudstjenester,
møder og andre arrangementer. I Israel driver Ordet og Israel et socielt-diakonalt hjælpearbejde (Yad va Lev), et arbejde blandt unge danskere (Joffi) samt en Discipelskole i Tiberias.