Yad va Lev

Siden 1977 har Ordet og Israel drevet et socialt og diakonalt hjælpearbejde i Israel. Vi betragter arbejdet som en gave fra kristne i Danmark og som en del af kirkens udstrakte hænder til det jødiske folk.

Som kristne har vi fået rigtig meget gennem Israel: Bibelen og Jesus Messias – velsignelsen fra Abrahams efterkommere. Vi står i en taknemmelighedsgæld til Israel, og derfor sender vi hvert år mange volontører til Jerusalem for at vise den taknemlighed. Her møder de det jødiske folk og giver dem noget tilbage.

Den største del af hjælpearbejdet hedder Yad va Lev, som på hebraisk betyder ”med hånd og hjerte”. 

Hvert år sender vi unge og seniorer afsted til Yad va Levs volontørarbejde i Jerusalem.

Der rejser to hold bestående af otte unge afsted forår og efterår for at arbejde i et halvt år. Derudover er der hvert år fire hold på otte seniorvolontører, som er afsted otte uger.

I Yad va Lev hjælper de med istandsættelse af lejligheder og mange andre opgaver. Vi har vi fire-fem ansatte i Jerusalem til at lede arbejdet. Ud over Yad va Lev har vi også volontørprogrammet Face Israel.

Via menuen til venstre kan du læse mere om de mange muligheder for at blive volontør og få et spændende og lærerigt møde med Israel og det jødiske folk.