Yad va Lev senior

Kunne du tænke dig sammen med andre seniorer at være med i et diakonalt arbejde i Jerusalem og samtidig få mulighed for at opleve Israel helt tæt på? Så er Yad va Lev senior lige noget for dig. 

Er du mellem 40 og 60 år, så har vi også et godt tilbud til dig: Yad va Lev 40+ se mere her:
Yad va Lev 40+

I Yad va Lev senior giver du:

Din arbejdsindsats i fire, seks eller otte uger i et diakonalt hjælpearbejde
med bl.a. hjælp til istandsættelse af lejligheder
og hjælp på et dagværksted for handicappede.

I Yad va Lev senior får du: 

En spændende og meningsfyldt hverdag i Jerusalem sammen med 
seks-syv andre seniorer med både arbejde, ture, undervisning
samt tid til afslapning og ture på egen hånd.

 

Indhold i arbejdet

Som senior i Yad va Lev følger man et program, der indeholder:

  • Fire ugentlige arbejdsdage fra 8 til 15 (inkl. transport), som ligger fra søndag til torsdag
  • Tre ugentlige dage med ture i og uden for Jerusalem
  • Ophold i Det Danske Hus i Poriya med ture i det nordlige Israel
  • Bibelundervisning og foredrag
  • En hverdag, der følger den jødiske kalender med shabbat og de jødiske højtider

 

Huset, vi bor i

Her kan du se en lille video fra lejligheden, som Yad va Lev senior og 40+ bor i, mens de er i Jerusalem

 

Vil du vide mere

Har du spørgsmål, så skriv til Gurli og Olaf Lagoni, som koordinerer arbejdet: olagoni@city.dk

Du kan også se meget mere om seniorernes oplevelser på Facebook.

Nederst på denne side kan du læse artiklen "Otte anderledes uger", som giver et indblik Yad va Lev Senior.

Krav og forventninger

Arbejdet kræver normal fysisk formåen. Derudover forventes en god og positiv indstilling til programmet, de øvrige seniorer, medarbejdere og ikke mindst det folk, man skal bo iblandt. Boligforholdene med otte mennesker i en lejlighed kræver, at man er indstillet på at være en del af et tæt socialt fællesskab.

Der kan i programmet ikke blive plads til en tur til Sinai/Jordan. Hvis man ønsker at se andre steder i eller uden for Israel, opfordrer vi til, at opholdet forlænges for egen regning.

 

Kost og logi

Som Yad va Lev senior bor man på dobbeltværelser i Ordet og Israels lejlighed i Jerusalem.
Her hjælpes man ad med madlavning og rengøring.

Pris 

Priser i 2024: 8 uger: 22.000 kr. 6 uger: 17.100 kr. 4 uger: 12.200 kr.

Prisen reguleres hvert år.

Beløbet dækker introdag i Danmark, kost, logi, undervisning og programsatte ture. Herudover sørger man selv for rejse og forsikring. Ordet og Israel dækker omkostningerne ved arbejdet.
Der tages forbehold for væsentlige ændringer i valutakurserne og andre ting, som kan ændre på prisen.

Administrationsgebyr

Senest 6 måneder før opstart betales administrationsgebyr på 2.500 kr. Det fratrækkes den endelige betaling.

Administrationsgebyret tilbagebetales ikke ved framelding.

Vilkår for betaling, framelding mv.

Se her

Bemærk: Hvis Udenrigsministeriet på udrejsetidspunktet direkte fraråder rejser til Israel af sikkerhedsgrunde, og opholdet derfor må aflyses, tilbagebetales indbetalte beløb. Også administrationsgebyr.

 

Forsikring

Det er vigtigt at tegne en rejseforsikring for opholdet, som også dækker ved ulønnet arbejde. Måske kan du tegne forsikring hos dit eget forsikringsselskab.

 Find nyttig og opdateret info på Rejseforsikringsguiden

Der kan ske småændringer i datoerne 

 

Hold 2024: Senior 

Hold 1 (8 uger): 25. januar – 21. marts (2 ledige pladser)

Hold 2a (4 uge): 7. april – 5.maj (Ingen ledige pladser) NB 40+ Mulighed for venteliste

Hold 2b (4 uger): 16. maj – 13. juni (3 ledige pladser)

Hold 3 a: 28/8 - 25/9 (4 uger) 2 ledige pladser NB Ekstra  40+ 

Hold 3b (4 uger): 24. september – 24. oktober   

Hold 4 (6 uger): 31. oktober – 12. december 

 

Hold 2025: Senior 

Hold 1(8 uger) 6. febr. - 3. april

Hold 2a (4 uger): 24. april - 22. maj

Hold 2b: 25.maj - 22. juni  NB 40+

Hold 3 (8 uger): 10. aug. - 5. okt.

Hold 4 (6 uger) 16. okt. - 27. nov.

Med forbehold for små ændringer i datoerne.

 

Ansøgningsskema

Ønsker du at blive senior i Yad va Lev, skal du udfylde en ansøgning.

Udfyld ansøgningsskemaet her