Yad va Lev 40+
Yad va Lev 40+ er et 4 ugers tilbud til folk, der måske stadig er på arbejdsmarkedet og er mellem 40 og ca. 60 år. Læs her på siden mere om, hvad det handler om.
Hvad er Yad va Lev 40+?
I Yad va Lev 40+ er man i Jerusalem i 4 uger. I og med at der også er turdage, bliver det samlet op til 14 arbejdsdage i løbet af et ophold. Det primære formål med Yad va Lev 40+ er at give af sin tid og sin arbejdskraft til udsatte mennesker i Jerusalem i 4 uger. Yad va Lev er et diakonalt arbejde, hvor vi hjælper med hånd og hjerte.
I og med at det foregår i Jerusalem i Israel, er der en enestående mulighed for samtidig at få en oplevelse af landet og folket med sig hjem og at få bibelundervisning on location. Som en del af opholdet kommer man på ørkentur samt på en 3 dages tur til Det Danske Hus i Poriya. Der er også mulighed for individuelle ture på fridage.
Man bor i en 4værelses lejlighed sammen med et lederpar og 5 andre. Man betaler selv sin rejse, sin kost og sit ophold.
"Hårdt arbejde der gør en forskel" - læs her
Hvis du har lyst at læse en artikel skrevet af vores pilotprojekt-hold i Yad va Lev 40+ kan du finde den her: Hårdt arbejde, der gør en forskel
Huset vi bor i
Her kan du få en lille rundvisning i den lejlighed, Yad va Lev 40+ og senior bor i.
Yad va Lev 40+ i 2025
Hold 2b: 25.maj - 22. juni
Med forbehold for småændringer.
Ansøgning til Yad va Lev 40+
Vi gør opmærksom på, at der er et begrænset antal pladser, og at ansøgningerne behandles i den rækkefølge, de kommer ind.
Der kan dog også indgå andre forhold i vurderingen af ansøgningerne.
Afvent mail med bekræftelse
Du er ikke sikret en plads, før du har modtaget en mail fra kontoret. Med bekræftelsen kommer også betalingsoplysninger vedr. depositum på 2.000,-
Depositum tilbagebetales ikke ved senere afmelding.
Kontakt
Koordinatorpar for Yad va Lev 40+: Gurli og Olaf Lagoni
Mail:olagoni@city.dk
Tlf.:3024 0742 Gurli
Tlf.: 2063 4898 Olaf
Pris
Priser i 2025: 4 uger: 12.600 kr.
Prisen reguleres hvert år.
Beløbet dækker introdag i Danmark, kost, logi, undervisning og programsatte ture. Herudover sørger man selv for rejse og forsikring. Ordet og Israel dækker omkostningerne ved arbejdet.
Der tages forbehold for væsentlige ændringer i valutakurserne og andre ting, som kan ændre på prisen.
Administrationsgebyr
Senest 6 måneder før opstart betales administrationsgebyr på 2.500 kr. Dette fratrækkes den endelige betaling.
Administrationsgebyret tilbagebetales ikke ved framelding.
Vilkår for betaling, framelding mv.
Bemærk: Hvis Udenrigsministeriet på udrejsetidspunktet direkte fraråder rejser til Israel af sikkerhedsgrunde, og opholdet derfor må aflyses, tilbagebetales indbetalte beløb vedrørende deltagelse i Ordet og Israels aktivitet i Israel. Også administrationsgebyr.
Forsikring
Det er vigtigt at tegne en rejseforsikring for opholdet, som også dækker ved ulønnet arbejde. Måske kan du tegne forsikring hos dit eget forsikringsselskab.
Find nyttig og opdateret info på Rejseforsikringsguiden