80 år efter Anne Franks død er hendes dagbog højaktuel

I år er det 80 år siden, Anne Frank døde i koncentrationslejren Bergen-Belsen. Hendes dagbog lever videre, og i dag fortælles hendes vidnesbyrd på mange forskellige måder.

Anne Frank er blot et enkelt menneske blandt seks millioner jøder, der blev myrdet under Anden Verdenskrig. Men takket være den dagbog, hun førte under krigen, og som blev udgivet et par år efter krigens afslutning, er hendes vidnesbyrd et af de mest kendte.

Dagbog fra Baghuset

På sin 13-årsfødselsdag 12. juni 1942 får hun dagbogen, og hun begynder straks at skrive i den. Få uger efter pakkes dagbogen ned i en taske sammen med få andre ting, som Anne tager med hen til det skjulested i en baggård i Amsterdam – som de kaldte Baghuset – hvor hun sammen med sin mor, far og søster samt fire andre jøder kommer til at opholde sig de næste godt to år.

I begyndelsen skriver Anne kun dagbogen til sig selv, men efter at have lyttet til en BBC-udsendelse, hvor en hollandsk minister taler om at offentliggøre breve og dagbøger efter krigen, begynder Anne i foråret 1944 at redigere dagbogen med henblik på udgivelse. Hendes sidste dagbogsnotater er fra 1. august 1944, og få dage efter bliver de otte beboere i Baghuset arresteret. De smides i fængsel og sendes derefter til Auschwitz.

To måneder senere deporteres Anne og hendes søster til koncentrationslejren Bergen-Belsen, hvor de begge dør af tyfus i slutningen af februar eller begyndelsen af marts 1945.

Annes far, Otto Frank, er den eneste af de otte beboere fra Baghuset, som overlever koncentrationslejrene. Efter krigen kommer han tilbage til Baghuset, og han får her overdraget Annes dagbogsoptegnelser, som ud over den bog, hun fik i fødselsdagsgave, også består af en rækker hæfter.

Otto Frank vier resten af sit liv til at dele budskabet om sin datters dagbog. Den første udgave udkommer på hollandsk i 1947, og siden er dagbogen blevet oversat til over 70 sprog. Den er udgivet i forskellige versioner, omskrevet og opført som teater, bearbejdet til musical og dans og filmatiseret talrige gange.

Der bliver stadig føjet flere udgivelser og varianter til, og inden for de seneste år er dagbogen udgivet som tegneserie, animationsfilm og videodagbog på YouTube.

 Et vidnesbyrd om antisemitisme

I dagbogen beretter Anne Frank blandt meget andet om antisemitisme og jødehad.

Hun og familien oplevede selv diskrimination og jødeforfølgelse, inden de gik under jorden. De hørte desuden forskellige underretninger, mens de skjulte sig i Baghuset. Alt dette fortæller Anne om i dagbogen, og således får vi et indblik i ikke bare, hvad der konkret skete, men også hvordan disse handlinger påvirkede den unge pige.

Man skal ikke langt ind i dagbogen, før skildringen af jødeforfølgelser toner frem. Anne fortæller, at familien Frank bliver nødt til at flytte fra Tyskland, hvor hun er født, til Holland, og her forværres vilkårene gradvist på grund af love rettet specifikt mod jøder.

Hun skriver: »Jøder skal gå med en jødestjerne på tøjet. Jøder skal aflevere deres cykler. Jøder må ikke køre med sporvogn. Jøder må ikke køre i bil, heller ikke i en privat bil. Jøder må kun købe ind mellem klokken tre og klokken fem om eftermiddagen. Jøder må kun gå til en jødisk frisør. Jøder må ikke gå udenfor fra klokken otte om aftenen til klokken seks om morgenen. Jøder må ikke gå i teatret, i biografen eller andre steder med underholdning. Jøder må hverken gå i svømmehallen, på tennisbanen, på hockeybanen eller på andre sportspladser. Jøder må ikke tage ud at ro. Jøder må ikke dyrke nogen former for sport offentligt. Jøder må ikke længere sidde ude i deres have efter klokken otte om aftenen, heller ikke hjemme hos deres venner. Jøder må ikke besøge kristne i deres hjem. Jøder skal gå i jødiske skoler, og mere af den slags.«

Alt dette er eksempler på noget, som Anne selv oplever, inden familien går under jorden.

»Er alle jøder alligevel mindre værd?«

Baghusets beboere har flere hjælpere, der sørger for mad, bøger og andre fornødenheder til livet under jorden. Hjælperne giver samtidig underretninger og vidnesbyrd om, hvad der sker i verden udenfor. Derudover lytter de otte beboere til illegale radioudsendelser fra BBC, og på den måde bliver de oplyst om det tiltagende jødehad i verden.

Anne skriver om alt dette i sin dagbog. Hun beretter om jøder, der bliver hentet af Gestapo og kørt væk i kreaturvogne, om Westerbork (hollandsk gennemgangslejr, hvorfra der transporteres jøder videre til Auschwitz), om jøder, der sulter, tørster, får afklippet håret og på anden vis ydmyges. Og om jøder, der bliver myrdet og gasset.

Der er dagbogsoptegnelser om tyskere, der kører rundt i militærkøretøjer, ringer på dørene og tager de jøder med, som bor der, og uddeler dusører til dem, der angiver jøder. Anne skriver desuden i slutningen af dagbogen om en stigende antisemitisme i den hollandske befolkning, som ellers i det meste af dagbogen omtales som mennesker, der hjælper jøderne:

»Til vores store sorg og forfærdelse har vi hørt, at mange har skiftet holdning til os jøder. Vi har hørt, at antisemitismen også breder sig i kredse, som aldrig tænkte tanken før. Det har berørt os alle otte meget, meget dybt. […] Er jøder alligevel mindre værd end alle andre? Åh, det er trist, meget trist, at vi endnu en gang får bekræftet, at når en kristen gør noget, må kun han selv stå til regnskab for det. Når en jøde gør noget, får alle jøder skylden.«

Alle disse konkrete eksempler på antisemitisme, som Anne Frank har oplevet på egen hånd, og som hun har fået videregivet, får personlige konsekvenser for hende. I løbet af dagbogen benyttes stadig stærkere udtryk, når Anne sætter ord på, hvordan krigen påvirker hendes liv. Hun skriver, at hun er meget oprevet, trist, nedtrykt, til døden fortvivlet. At hun lider af angst og depression, hjertebanken, fortvivlelse, og at hun er så ødelagt indeni og udenpå. Hun skriver, at hun har det som en sangfugl, der har fået stækket vingerne, og som bliver ved med at flakse mod tremmerne i sit trange bur.

Anne Franks dagbog giver læseren en konkret viden om antisemitismen under Anden Verdenskrig, men følgeskabet med Anne gennem to år rummer også en enestående mulighed for at få et dybere indblik i et andet menneskes liv. Et liv, som mange af os almindelige danskere ikke kender på egen krop og sind, nemlig livet som forfulgt jøde.

 Aktuelle udgivelser af Anne Franks dagbog

Blandt mange udgivelser og udgaver vil jeg fremhæve tre, som på en særlig måde giver adgang til Anne Franks vidnesbyrd på en aktuel og autentisk måde.

Den første er den seneste danske oversættelse, som blev udgivet i 2021: »Anne Franks dagbog. Dagbogsbreve fra Baghuset 12. juni 1942 – 1. august 1944«.

Udgivelsen er den såkaldte »version D«, som overalt i verden betragtes som den endelige udgave, og den er sammensat af flere bøger og hæfter, som Anne Frank skrev i perioden 12. juni 1942 til 1. august 1944. Ud over selve dagbogen indeholder denne udgivelse også baggrundsviden med tidslinje og ordliste, oplysninger om dagbogen, om beboerne og hjælperne, og om hvad der siden skete.

Den anden er en illustreret version af dagbogen, som manuskriptforfatter Ari Folman og illustrator David Polonsky har bearbejdet: »Anne Franks Dagbog. Graphic diary« fra 2019. Det var et bestillingsværk fra dagbogens rettighedsindehaver, Anne Franks Fond i Basel, og Ari Folman var i første omgang noget betænkelig, men efter genlæsning af dagbogen blev han så fascineret af indholdet, at han tog opgaven til sig. De to kunstnere har haft som mål at »forblive tro mod Anne Franks minde og arven efter hende« samt at »bevare Anne Franks ånd i samtlige tegninger og opslag«. Det lykkes virkelig godt! Fremstillingen af Annes karakter gennem ord og billeder er nuanceret, og værket bidrager til et dybere indblik i hændelser, i relationer og ikke mindst i de psykologiske lag i det at være et forfulgt menneske.

Den tredje og sidste udgave deler måske vandene. Det er en filmatiseret udgave med titlen »Anne Frank Video Diary«. Her er Anne Franks oprindelige dagbog med ternet omslag udskiftet med et kamera. Nu er Anne blevet vlogger (videoblogger) og dokumenterer med håndholdt kamera sin hverdag i Baghuset. Hun og de andre skuespillere taler hollandsk, og optagelserne foregår i de oprindelige rammer og virker på den måde autentisk. Særlig stærkt står Annes frygt og angst for at blive opdaget. Det er det hollandske museum Anne Franks House, der står bag videodagbogen, som består af 15 korte afsnit, og som kan ses på Youtube-kanalen Anne Frank House.

Disse tre udgaver åbner på forskellige måder op for et fint gensyn – eller et første møde – med Anne Franks vidnesbyrd.

Historien må genfortælles

Anne Franks dagbog er ikke kun et vidnesbyrd om antisemitisme og jødehad. Den vinkel er fremhævet her for at vise, at et udbytte ved læsning af dagbogen er, at man kan få viden om, hvordan antisemitisme og jødeforfølgelse så ud, og hvordan det oplevedes af et menneske under Anden Verdenskrig. På den måde er vi måske bedre rustet til at genkende og identificere antisemitisme i nutiden – og ikke mindst leve os ind i, hvad den gør ved det menneske, der oplever den på egen krop.

Formidling gennem de medier, der bruges i dag, kan bidrage til, at historien bliver husket og genfortalt også for nye generationer.

Anne Franks dagbog i nyoversættelse, som tegneserie eller som videodagbog er et godt sted at begynde.