Face Israel

Ordet og Israel vil som kristen organisation gerne være med til at sende volontører til arbejde på institutioner i Israel. Den gren af arbejdet hedder Face Israel.

Face Israel – kom tæt på det israelske folk.
Face Israel – for unge, der ønsker at være volontører i Israel.

Volontør i Israel

At være volontør i Israel er en spændende måde at opleve kulturen på og samtidig være med til at give en positiv forandring i menneskers liv.
Ordet og Israel vil som kristen organisation gerne være med til at sende volontører til arbejde på institutioner i Israel. Institutionerne kan være meget forskellige, men de er alle institutioner for mennesker med særlige behov.

 

Vi formidler kontakten

Face Israel formidler kontakten mellem dig, der gerne vil være volontør, og VOIS(Volunteer in Israel)-programmet, som hører under det israelske ”Ministry of Labour, Social Affairs and Social Services”.

 

Vilkår

Du skal være mindst 18 år, du skal forpligte dig til at være volontør i 6-12 måneder og til at arbejde 5 dage/35 timer om ugen. Du er selv ansvarlig for visum-ansøgning, flybillet og forsikring. Du modtager lommepenge fra volontørstedet (ca. 1500kr/mdr.). Derudover får du kost og logi.

Du kommer til at bo i en volontørlejlighed enten på volontørstedet eller et andet sted i byen sammen med volontører fra andre lande. Se mere her: Informationshæfte

 

Det særlige ved at tilmelde dig gennem
Face Israel

Når du vælger at tilmelde dig gennem Face Israel, vil du i løbet af din første tid i Israel få et velkomstbesøg fra Joffihuset (Ordet og Israels hus i Jerusalem) og blive inviteret til at deltage i Joffi-arrangementer.

Du får altså et internationalt fællesskab på din arbejdsplads og har mulighed for et kristent, dansk fællesskab i Joffi-huset med spændende Joffi-aftner, sabbats-aftner og Joffi-ture.

 

Pris

Det er gebyrfrit at tilmelde dig som Face Israel volontør, men du betaler for deltagelse i arrangementer i og ud fra Joffihuset.

 

Send os en mail

Hvis du tænker, at Face Israel er lige dig, så send os en mail på: signe@ordetogisrael.dk og fortæl os, hvornår du ønsker at rejse, så sender vi dig de informationer, du har brug for til at komme videre.

 

Tidligere volontør i Face Israel fortæller

Tidligere volontør i Face Israel, Karoline Dolva, skriver om sine oplevelser i Face Israel:
” Man står på egne ben i en mellemøstlig kultur, hvor normerne og grænserne er anderledes. Men det var lige netop derfor Face Israel hjalp mig til at udvikle mig og lære mig nyt…Med sabbatsmåltider, undervisningsdage, og spændende ture med folkene fra Joffihuset, fik jeg den perfekte blanding af udfordring, selvstændighed og åndelig vækst både alene og i et fællesskab.”