Yad va Lev

Siden 1977 har Ordet og Israel drevet et socialt og diakonalt hjælpearbejde i Israel, hvor unge og seniorer deltager som volontører. Vi betragter arbejdet som en gave fra kristne i Danmark og som en del af kirkens udstrakte hænder til det jødiske folk.

 

Yad va Lev - et diakonalt arbejde

Som kristne har vi fået rigtig meget gennem Israel: Bibelen og Jesus Messias – velsignelsen fra Abrahams efterkommere. Vi står i en taknemmelighedsgæld til Israel, og derfor sender vi hvert år  volontører til Jerusalem for at vise den taknemlighed. Her møder de det jødiske folk og giver dem noget tilbage.

Vores hjælpearbejde hedder Yad va Lev, som på hebraisk betyder ”med hånd og hjerte”. Vi har til huse i Jerusalem. Yad va Lev er både for unge, voksne (40+) og seniorer (60+)

Der rejser to hold bestående af otte unge afsted forår og efterår for at arbejde i et halvt år. Derudover er der hvert år fire hold på otte seniorer, som er afsted fire eller otte uger. Som noget nyt er det nu også muligt at komme afsted i fire uger på et 40+ hold.

I Yad va Lev hjælper vi på institutioner, arbejder med istandsættelse af lejligheder og mange andre opgaver. Vi har vi fire-fem ansatte i Jerusalem til at lede arbejdet.

Adresser

De unge volontører bor i Joffihuset. Det ligger i Talpiot:

Joffihuset
Beit Ha Arava 1
Talpiot, 93389 Jerusalem
Tlf.: 00972 54 883 7929

40+ og Senior bor i en lejlighed i nærheden:

Ordet og Israel
Shalom Yehuda 12
Talpiot, 93395 Jerusalem
Tlf: 00972 26 738 306

Læs mere

Via menuen til venstre kan du læse mere om de mange muligheder for at være med i Yad va Lev og få et spændende og lærerigt møde med Israel og det jødiske folk.