Kurser i Det Danske Hus

I løbet af året afholdes der kurser i Det Danske Hus. De er af forskellig varighed og til forskellige målgrupper. Alle har de dog som mål at skabe bibelglæde.
Kurser
Adventskursus 2026: 18. - 28. november 2026 - tilmelding er åben
Undervisere: Niels Jørn og Marie Fogh
Forårskursus 1: 13. - 21. april 2027 - tilmelding er åben
Underviser: Jens Lomborg
Vi skal til Galilæa og have bibelundervisning, dér hvor Bibelens beretninger fandt sted og i Det Dansk Hus med udsigt over Genesaret Sø. Vi kommer til at arbejde med Bibelen som den bog, Gud har givet os gennem Israel.
Forårskursus 2: 30. maj - 6. juni 2027 - tilmelding er åben
Underviser: Jens Bruun Kofoed
På dette kursus tager vi på rejse ind i Israels historie i 1 Mosebog, og ser hvordan Gud udvælger Abraham, Isak og Jakob og indgår sin pagt med dem og deres efterkommere. Her lægges grundstenen til Guds frelsesplan, hvor Israel får en særlig plads som det folk, Gud vil føre sin historie igennem – til velsignelse for alle jordens slægter. Tag med på tur ind i Bibelens frelseshistorie – on location i det land, hvor patriarkernes efterkommere nu bor – og opdag, hvordan Gud indgår i relation med mennesker - og hvad det betyder for vores relationer til hinanden.
Adventskursus: 17. - 24. november 2027 - tilmelding er åben
Underviser: Hakon Christensen
Igennem hele Israels historie har Gud tændt det ene lys efter det andet for at forkynde håbet: Herren kommer. Vi vil i løbet af kurset dykke ned i nogle af disse glimt og se, hvordan Gud har brugt og stadig bruger folket og landet som en megafon for denne fanfare: Herren kommer!
Se mere om de enkelte kurser og tilmelding via menuen til venstre.
