Antisemitismen er blevet mainstream i Vesteuropa

Flere og flere europæiske jøder oplever antisemitisme. Det viser en ny undersøgelse blandt netop de jøder, som bor i Vesteuropa. I Danmark vælger mange at skjule deres jødiske identitet.

I Spanien males der hagekors på jødiske institutioner, og i Frankrig bliver jødiske grave skændet. Jævnligt dukker der nyheder op om antisemitiske hændelser. De senere år har vist en negativ tendens i retning af en stigende antisemitisme verden over. Også i Vesteuropa føler stadigt flere jøder sig utrygge på grund af hadforbrydelser i deres lokalsamfund.

Omfanget af antisemitismens udbredelse bliver ofte debatteret blandt både politikere og almindelige mennesker på sociale medier. På trods af historier om overfald og hadforbrydelser beskyldes jøder ofte for at overdrive problemet og for at trække »offerkortet«.

En omfattende rapport, som EU-kommissionen udgav i slutningen af 2018, giver dog grund til stor bekymring for de europæiske jøders forhold.

Antisemitismens omfattende omfang

I december 2018 udgav EU-Kommissionen en rapport, som omhandlede europæiske jøders oplevelse af antisemitisme – defineret som ”diskrimination og hadforbrydelser mod jøder”. Rapporten blev lavet på baggrund af et omfattende spørgeskema, som blev besvaret af hele 16.500 jøder fra 12 forskellige EU-lande (herunder også Danmark). De mange besvarelser betyder, at der er tale om den største undersøgelse af fænomenet antisemitisme nogensinde.

Allerede i forordet til rapporten konkluderes det, at antisemitisme udgør et meget alvorligt problem for de europæiske jøder, og at fænomenet på mange måder er blevet foruroligende normaliseret.

En af rapportens oprørerende konklusioner er, at mere end hver fjerde af de adspurgte jøder i de sidste år selv har oplevet antisemitiske chikane.

Bekymrende resultater i rapport

EU-Kommissionens rapport, som udkom i december 2018, viser, at de europæiske jøder i høj grad oplever antisemitisme. Her er nogle af rapportens centrale resultater:

• 28 procent har oplevet chikane af antisemitisk karakter i løbet af de sidste år, mens det samme gør sig gældende for 37 procent af dem, der offentligt bærer synlige jødiske kendetegn (eksempelvis kippa og davidsstjerne).
• 85 procent mener, at antisemitisme udgør et alvorligt problem.
• 89 procent oplever, at der er sket en stigning i antisemitisme i deres land i løbet af de sidste fem år.
• Mere end en tredjedel af Europas jøder overvejer at emigrere til Israel.

Konkrete eksempler på antisemitiske hændelser

Det er selvsagt slående, at hele 89 procent af de adspurgte jøder oplever, at der er sket en stigning i antisemitisme over de seneste fem år. Men hvad er grunden til den oplevelse? Hvilke konkrete hændelser ligger til grund for den utryghed og frygt, der eksisterer i de jødiske samfund?

Mens nyhedsmedierne melder om mange forskellige typer af antisemitiske hændelser, er der i øjeblikket en særlig trend, når det gælder hadforbrydelserne mod jøder. Nazistiske symboler som hagekorset og den tyske ørn bliver i stigende grad benyttet til at chikanere Europas jøder. Særligt i lande som Grækenland, Polen, Spanien og Frankrig kan der i løbet af det seneste år nævnes flere tilfælde, hvor nazi-symboler er blevet spraymalet på jødiske institutioner og jødiske hjem.

Eksempelvis blev en række jødiske gravstene i den franske by Strasbourg overmalet med hagekors så sent som i februar i år. Ligeledes blev der i de sidste dage af 2018 malet hagekors på synagogen i Dublin.

En af de personer, der har været direkte genstand for den slags chikane, er den franske jøde Olivier Feldmand. En morgen i februar 2019 kunne han stå op til synet af, at der var blevet spraymalet hagekors på hans hoveddør. Til den israelske avis Haaretz udtalte han, at »det er en forfærdelig følelse, men mit liv er her«.

Han tilføjede dog, at hans syn på Frankrig har ændret sig efter hændelsen. »Jeg frygter for min kone, mine børn og mig selv,« sagde han. »Jeg ser anderledes på folk nu, og hver dag spørger jeg mig selv, om det kunne ske igen«.

Olivier Feldmands historie, som desværre langtfra er enestående, giver en rammende beskrivelse af, hvordan sådanne hændelser skaber frygt rundtomkring i de jødiske samfund.

Antisemitisme er en normaltilstand

Når jødiske grave, hjem og institutioner spraymales med nazi-symboler, vælger medierne som regel at fortælle historien – som i Olivier Feldmands tilfælde. EU-rapporten konkluderer imidlertid, at en stor del af den antisemitisme, der foregår, får lov til at gå forholdsvist ubemærket hen.

Antisemitisme er i mange lande blevet en normaltilstand. Det kan blandt andet ses, ved at 80 procent af de adspurgte jøder i høj grad forbinder antisemitisme med chikane på internettet og de sociale medier. De oplever, at der her foregår en slags hverdags-antisemitisme, som ikke får megen opmærksomhed.

Mange jøder har for eksempel oplevet, at personer på de sociale medier sammenligner staten Israel med nazisterne under Anden Verdenskrig – især når Israel/Palæstina-konflikten debatteres. De har en oplevelse af, at det er blevet legitimt at komme med den slags sammenligninger.

Derudover er det problematisk, at en stor del af hadforbrydelser mod jøder aldrig meldes til politiet. Det er med til at skjule problemets store omfang. Årsagen til de manglende anmeldelser er, at hele 48 procent af de europæiske jøder, som har været udsat for antisemitisk chikane, ikke forventer, at der vil blive taget hånd om problemet, hvis de melder det til politiet.

Følelsen af utryghed og frygt stammer altså ikke kun fra de hændelser, der rapporteres om i medierne. Der er meget, der tyder på, at antisemitisme både er blevet en normaltilstand og et usynligt problem rundtomkring i de europæiske lande.

Foregår over et bredt politisk spektrum

Der er også sket en anden udvikling, som underbygger påstanden om, at antisemitisme er blevet en normaltilstand.  Kigger man på det politiske tilhørsforhold for de mennesker, der udfører antisemitismen, bliver det nemlig klart, at der ikke kun er tale om én gruppe ekstremister. Nej, antisemitismen fordeler sig over et bredt politisk spektrum.

Nedenstående tal fra EU-rapporten viser den politiske eller religiøse baggrund hos de mennesker, der står bag de mest alvorlige hadforbrydelser mod jøder:

• Ekstremistiske muslimer (30 procent)
• Den politiske venstrefløj (21 procent)
• Den politiske højrefløj (16 procent)
• Ukendt (31 procent).

Antisemitismen lever altså i ekstremistiske grupper både til højre og venstre for den politiske midte og blandt muslimer, der er emigreret til Europa. Det understreger problemets alvor.

Forskellige årsager til antisemitisme

At antisemitismen kommer fra flere forskellige grupper, betyder også, at der er stor forskel på årsagerne til hadet mod jøder. Forskere peger på, at der er sket en øget tilslutning til højrenationale grupperinger de senere år grundet de store bølger af indvandrere og flygtninge, som er kommet til Europa fra Mellemøsten.

Denne øgede tilslutning har ikke kun negative konsekvenser for de tilrejsende muslimer. Også jøderne bliver udsat for chikane af højrefløjsekstremister, som helst ser den lokale jødiske befolkning rejse til Israel og bo der. Deres had til jøder har med andre ord ikke så meget at gøre med et had til Israel.  

De antisemitiske hændelser, som bliver begået af ekstremistiske muslimer og folk på den yderste venstrefløj, har en anden karakter. Den er nemlig i høj grad forbundet med et fjendtligt syn på staten Israel.

Her er tale om, at Israel/Palæstina-konflikten så at sige importeres til Europa. Når bølgerne går højt i Israel mellem palæstinensere og israelere, bliver de europæiske jøder typisk også draget ind i konflikten.

Hadet til Israel blandt ekstremistiske muslimer og folk på den yderste venstrefløj spreder sig som ringe i vandet, og rammer også de europæiske jøder. Det er en helt klassisk og tydelig tendens, at når mediernes fokus på Israel stiger, bliver et stigende antal jøder udenfor Israel udsat for hadforbrydelser.

Et eksempel på det er Donald Trumps beslutning om at flytte den amerikanske ambassade fra Tel Aviv til Jerusalem i maj sidste år. Det var en beslutning, der på den storpolitiske scene førte til voldsom debat, og som fyldte aviserne verden over. Det er påfaldende – og meget sigende – at der netop i maj blev indrapporteret allerflest antisemitiske hændelser i år 2018. Det illustrerer tendensen mellem øget mediefokus på Israel og frekvensen af angreb på jøder verden over.

Israel følger med i udviklingen

Det er ikke kun i EU, at man bekymrer sig om de europæiske jøders forhold. I Israel ser man naturligvis med stor alvor på de seneste års triste udvikling.

Hvert år udgiver ministeriet for diaspora-jøder (jøder, der ikke bor i Israel) en rapport, som undersøger antisemitismen globalt. Rapporten for 2018 konkluderede, at der var tale om det værste år, siden man begyndte at måle for 25 år siden.

Naftali Bennet, der på det tidspunkt var diaspora-minister, udtalte blandt andet: "2018 var et rekordår for antisemitisme på gaderne, online og i de politiske arenaer verden over.  Jeg opfordrer alle regeringer verden over til at handle: befri jeres samfund fra antisemitisme, og tag skarp afstand overfor had rettet mod jøder!” 

Israel har som følge af den stigende antisemitisme oplevet en øget indvandring fra jøder verden over de seneste år. Rusland, Frankrig og USA er nogle af de lande, hvor allerflest immigrerer fra.

I 2018 immigrerede cirka 30.000 jøder til Israel, hvilket er en fordobling i forhold til tallene for ti år siden. På grund af den jødiske indvandringsbølge har Israel med sine cirka 6,5 millioner jøder nu overtaget USA’s status som det land, der har allerflest jøder boende. Organisationen Jewish Agency opfordrer endnu flere jøder til at flytte til Israel, hvor de kan blive fri for den »dagligdags-antisemitisme«, som de oplever i Europa.  

Men er immigration til Israel den eneste løsning? EU opfordrer i sin rapport til, at EU-landene samarbejder tæt med det jødiske samfund, udarbejder en strategi for at nedbringe hadforbrydelser mod jøder og opmuntrer jøder til i højere grad at melde antisemitisme til politiet.

Gælder også i Danmark

Danmark er ikke det EU-land, hvor antisemitismen er værst. Det betyder dog ikke, at de danske jøder lever uden bekymring. Faktisk svarer hele 89 procent af de danske jøder i EU-undersøgelsen, at de i nogen grad vælger at skjule deres jødiske identitet for at undgå ubehagelige oplevelser.

At også de danske jøder er truet, kommer blandt andet til udtryk, ved at den danske stat hvert år må bruge mange millioner kroner på at beskytte de jødiske institutioner, ikke mindst synagogen i København og Carolineskolen. Det er kun blevet endnu mere nødvendigt efter terrorangrebet på synagogen i 2015, der kostede en jødisk vagt livet.