»Århundredets aftale« bliver (måske) fremlagt snart

Det er efterhånden et par år siden, Donald Trump og hans udsendinge, ikke mindst svigersønnen Jared Kushner, begyndte at tale om »århundredets aftale«. Altså den aftale, som skal skabe fred mellem Israel og palæstinenserne.

Gang på gang har den været lige på trapperne. Men hver gang er den blevet udskudt. Nu kunne noget dog tyde på, at vi rent faktisk får den at se inden så længe. Det er i hvert fald udmeldingen fra Det Hvide Hus. Mange i Israel har dog udtrykt skepsis over, at Trump vil offentliggøre planen så kort før et valg. Nogle ser det som et politisk forsøg på at hjælpe Netanyahu til valgsejr. Og derfor kan det være, at offentligheden først ser aftalen efter 2. marts.

Aftalens indhold ifølge rygterne

I dag har både Benjamin Netanyahu og Benny Gantz (som kæmper om premierministerposten ved valget 2. marts) en aftale om at mødes med Trump i Washington. Her forventes det, at de vil diskutere aftalen.

Det store spørgsmål er selvfølgelig, hvad den indeholder. Ad flere omgange har der været rygter om indholdet – og her er så mediernes seneste bud på, hvordan Trump vil løse Mellemøstkonflikten. Flere israelske medier har bragt historien, men kilden er anonym.

Når det gælder delingen af Vestbredden, vil Trump – ifølge rygtet – tillade, at Israel annekterer både Jordandalen og de store bosættelsesblokke, som ligger i område C. Det udgør omtrent en tredjedel af Vestbredden. Cirka 15 af de bosættelser, som ligger isoleret, men som ifølge israelsk lovgivning er lovlige, vil forblive under israelsk kontrol – men ikke blive annekteret med det samme. Omkring 60 ulovlige outposts vil blive rømmet. Denne annektering vil Trump dog først tillade, når/hvis palæstinenserne afviser aftalen – i et håb om at få dem til forhandlingsbordet. Israelerne må i øvrigt ikke udvide bosættelserne. De må bygge inden for det område, der allerede er – men bosættelsernes grænser må ikke udvides.

Palæstinenserne vil få fuld kontrol over det, der i dag er område A og B, men de vil først kunne udråbe en stat i disse områder efter en periode på fire år – en såkaldt forberedelsesperiode, hvor de nærmere detaljer og rammer for en palæstinensisk stat skal indarbejdes. Det forventes, at palæstinenserne – hvis de samarbejder – kan få den resterende del af område C som en del af deres stat. Altså den del af område C, som hverken er Jordandalen eller bosættelser.

Det er desuden tanken, at der skal laves en underjordisk forbindelse mellem Vestbredden og Gaza.

Når det gælder Jerusalem, vil israelerne have autoritet i både øst og vest, men et råd bestående af både israelere og palæstinensere vil administrere Tempelpladsen.

Afviser opkald fra Trump

Palæstinensernes leder, Mahmoud Abbas, har allerede afvist planen fuldstændig. Et tyrkisk medie fortæller i dag, at Trump forud for sine møder med Gantz og Netanyahu har forsøgt at ringe til Abbas. Men at Abbas gentagne gange afviste af besvare opkaldet.

Den amerikanske præsident lader til at have en tilgang, hvor han vil presse palæstinenserne til forhandlingsbordet. Det skal blandt andet ske via sunnimuslimske lande, som han vil få til at lægge pres på palæstinenserne.  Det vil sandsynligvis også være ved at lade det få konsekvenser, så længe de afviser. En sådan konsekvens kunne som nævnt være tilladelse til israelsk annektering.

Selvom situationen på Vestbredden betragtes som midlertidig, har der de seneste mange år været så lidt forhandling, at en tostatsløsning er blevet mere og mere usandsynlig.

Måske brydes dødvandet i denne uge.