WHO-ansat: NGO’er ville bruge ”hungersnød” til at lægge pres på Israel

En ansat i Verdenssundhedsorganisationen (WHO) kom i sidste uge med chokerende udtalelser i en podcast. Medarbejderen hedder Michel Thieren og er WHO’s repræsentant i Israel. Han fortalte, at nødhjælpsorganisationer og NGO’er allerede i december 2023 talte om, at man ville bruge ordet »hungersnød« i sin kommunikation om Gaza for at lægge pres på Israel.

Thieren fortæller, at han deltog i et møde i Geneve i december 2023, altså blot to måneder efter Hamas’ terrorangreb.

»Ved slutningen af mødet var der en gruppe eksperter, som stillede spørgsmålet ret tydeligt. Jeg var der, og jeg var chokeret. Det, de sagde, var sådan set, at man skulle finde en term, der kunne bruges til at lægge pres [på Israel],«fortæller han. Den term var altså »hungersnød«.

»Så når disse folk sagde, at det var nødvendigt at demonstrere hungersnød, var skylden allerede blevet placeret,« lyder det.

Med andre ord: Før der var noget som helst, der tydede på sult i Gaza, forberedte internationale ngo’er sig på at beskylde Israel for at skabe hungersnød – med det formål at modarbejde Israel i krigen mod Hamas og kampen for at befri gidslerne, som der på det tidspunkt var knap 150 af i Gaza.

»Forbrydelserne var allerede blevet konkluderet på forhånd, og organisationerne ville så forsøge at påvise, at de fandt sted,« siger Thieren.

Han siger, at også beskyldningen om folkemord var på bordet allerede i december 2023, men at hans egen organisation ikke valgte at bruge den term.

Anklagerne om folkemord og hungersnød har været massive, ikke mindst siden sommeren 2025, hvor Israel besluttede at gå ind i Gaza By.

I august kom IPC med en rapport, der konkluderede, at der var hungersnød i store dele af Gaza. Men mange mente, at konklusionen var fejlagtigt, fordi det stod klart, at de tre kriterier for hungersnød, som IPC normalt opererer med, ikke var opfyldt. Den ene kriterium er fx, at 2 ud af 10.000 mennesker skal dø dagligt af sult. Ikke engang Hamas’ tal var i nærheden af det.

Fra begyndelsen af marts og cirka to en halv måned frem tillod Israel ikke nødhjælp at komme ind i Gaza. Man håbede, det ville lægge pres på Hamas, men det viste sig, at det stort set kun gik ud over civilbefolkningen.

Efter aftalen, som blev underskrevet 9. oktober, er der kommet meget nødhjælp ind. De fleste dage er der kommet de aftalte 600 lastbiler ind i Gaza. Men fordi Hamas i flere tilfælde har brudt våbenhvilen, har Israel nogle dage reduceret antallet.