Israel afviser rapport om hungersnød i Gaza
Denne artikel konkluderer ikke, om der er eller ikke er hungersnød i Gaza, men den fremhæver nogle af argumenterne for, at der er grund til at være skeptisk over for IPC-rapportens konklusion.
Fredag den 22. august offentliggjorde organisationen IPC (Integrated Food Security Phase Classification) en rapport, som siger, at lidt mere end 500.000 mennesker i Gaza lever under hungersnød. Det er den værste grad af sult, som kun meget sjældent bliver erklæret af IPC.
Ikke overraskende diskuteres det heftigt, om rapporten nu også har ret i, at cirka en fjerdedel af Gazas befolkning lever under hungersnød.
Fra det israelske regeringsorgan COGAT (som hører under Forsvarsministeriet) lyder det for eksempel, at »i stedet for at levere en neutral, professionel og ansvarlig vurdering kommer rapporten med en forudindtaget tilgang med alvorlig metodiske fejl, hvilket svækker troværdigheden.« COGAT mener, at IPC har ignoreret oplysninger givet af Israel og i stedet brugt mangelfulde informationer, eksempelvis antagelser fra UNRWA-ansatte, hvoraf flere »har forbindelse til Hamas«.
Fra Netanyahus kontor afvises rapporten også og kaldes en ”blood libel”, dvs. en antisemitisk løgn.
Tvivl om kriterier
IPC opererer generelt med tre krav, der skal opfyldes, før der kan erklæres hungersnød. 20 procent af befolkningen skal opleve ekstrem mangel på mad, mindst 30 eller 15 procent af børnene skal være akut underernæret (afhængigt af hvilken metode der bruges til at måle underernæering), og 2 ud af 10.000 mennesker skal dagligt dø af sult.
Kritikerne sætter nu spørgsmålstegn ved, om grænserne er nået i den del af Gaza, hvor der er erklæret hungersnød.
For eksempel når det gælder spørgsmålet om underernæring. Her påpeger Israel National Digital Agency, at IPC kun har brugt cirka halvdelen af den tilgængelige data om underernæring blandt børn i juli. IPC har brugt data om 7519 børn, hvor tallene viser, at cirka 16 procent lider af underernæring. Det er altså over grænsen på 15 procent. Men ifølge Israel National Digital Agency forelå der 8. august data om 15449 børn fra Gaza. Disse data viste, at det var 12,2 procent, der led af underernæring – hvilket er under grænsen for, hvornår man kan erklære hungersnød.
Også den danske journalist Jotam Confino stiller sig meget skeptisk over for rapporten. Han nævner for eksempel, at grænsen for dødsfald som følge af sult slet ikke er nået i Gaza.
»I Gazas tilfælde vil det betyde, at 100 mennesker om dagen skulle dø af sult lige nu. Det er tal, som ikke engang det Hamas-kontrollerede sundhedsministerium kan få sig selv til at opdigte,« skriver han.
Også fra USA’s administration er der skepsis. Fra regeringen lyder det, at man »kigger på troværdige meldinger om, at IPC for nylig har ændret sin definition for hungersnød« og at »Hamas systematisk promoverer et falsk narrativ om bevidst masseudsultning for at lægge politisk pres på Israel«.
Andre har kigget på de personer, som har været med til at skrive rapporten. Eitan Fischberger fremhæver Andrew Seal, som er en af forfatterne. Han er ifølge Fischberger ”en fanatisk anti-israelsk aktivist”, og i en tråd på X kommer han med flere eksempler på det.
På Seals X-konto kan man blandt andet se, at han allerede 28. oktober 2023 beskyldte Israel for at begå folkemord. Det var først deromkring, at Israel overhovedet gik ind i Gaza. På X har han også sagt, at de mange angreb fra houthierne i Yemen mod Israel ”er lovlige handlinger for at forhindre folkemordet” i Gaza. Han har i 2018 skrevet om ”nakhba”, da staten Israel blev oprettet, at det var ”ødelæggelsen af staten Palæstina af jødiske oprørere”.
Disse udtalelser beviser selvfølgelig ikke, at der ikke er hungersnød i Gaza. Men de gør det unægtelig sværere at stole på, at rapportens forfattere er objektive og neutrale.
Hvem har skylden?
Når det så gælder spørgsmålet om, hvem der har skylden for den alvorlige situation, er det værd at bemærke, at IPC’s rapport slet ikke nævner Hamas. Al skylden for den alvorlige situation lægges på Israel.
Der nævnes ikke noget om, at Hamas har dræbt palæstinensere, som var ansat ved det omstridte GHF, som siden maj har forsøgt at dele mad ud til civilbefolkningen. Der tales heller ikke om, at Hamas og andre grupper har stjålet af de store mængder mad, som er kommet ind i Gaza.
Rapporten kommer på et kritisk tidspunkt, hvor Israels hær står klar til at gå ind i Gaza By. Samtidig har Hamas for nylig sagt, at de accepterer den aftale om 60 dages våbenhvile, som de afviste tidligere på sommeren. Det er stadig uklart, om Netanyahu og regeringen vil acceptere den aftale (som de accepterede i juli). 1. august sagde Netanyahu, at man nu kun var interesseret i en aftale, der fik alle gidsler løsladt med det samme.
Seneste nyt er, at hærchef Eyal Zamir søndag sagde, at hæren har skabt betingelserne for en aftale, der kan få gidslerne hjem – hvilket må forstås som en klar opfordring til, at regeringen accepterer aftalen. I sidste uge var der store demonstrationer landet over med angiveligt omkring en million israelere på gaden. Tirsdag er der lagt op til nye demonstrationer, hvor man vil presse på for en aftale, der får gidslerne løsladt.