Blodig weekend i Israel: 700 raketter og fire dræbte

Hamas og Israel har endnu en gang været så tæt på en regulær krig som overhovedet muligt – og er det i skrivende stund stadig, selvom der går rygter om en våbenhvile.

Det hele startede i fredags, hvor to israelske soldater, som holdt vagt ved grænsen til Gaza, blev skudt og såret af en palæstinensisk snigskytte.

Israel svarede igen ved at angribe Hamas-mål i Gaza. Flere Hamasmedlemmer døde i angrebet. Dette fik Hamas – og Islamisk Jihad, der er den næststørste terrorgruppe i Gaza – til at indlede et massivt raketangreb mod det sydlige Israel.

Siden lørdag morgen er cirka 700 raketter blev sendt ind over grænsen med retning mod israelske byer. Ifølge det israelske militær, IDF, landede cirka 70 procent af dem i åbent landområde. Af de resterende kunne missilforsvaret Jernkuplen eliminere nogle i luften. Men der var også en del raketter, der ramte deres mål, nemlig huse og andre bygninger i de sydisraelske byer –især Ashkelon og Sderot.

Fire civile israelere har mistet livet. Mindst ti er blevet hårdt såret, og 234 har fået behandling på hospitalet. Det er det højeste dødstal i forbindelse med raketangreb siden krigen i 2014. Hamas oplyser, at 29 palæstinensere har mistet livet – hvoraf mange af dem er Hamaskrigere (det vides dog ikke præcis hvor mange).

De fire israelere, som mistede livet, var: Moshe Agadi, 58 år. Zaid al Hammamdeh, 47 år. Moshe Feder, 60 år. Pinchas Menachem Prezuazman, 21 år. Alle fire mænd efterlod sig kone og børn.

Gazastriben set fra Israel. (Foto: Kobi Gideon/GPO)

Anvender målrettede likvideringer

De seneste år har Israel ikke anvendt den praksis at angribe og dræbe højtstående Hamas-medlemmer. Men i weekenden valgte IDF at angribe og dræbe en person, som ifølge militæret er ansvarlig for at transportere penge fra Iran til Hamas.

Ud over dette usædvanlige angreb gennemførte IDF flere hundreder angreb mod Hamas’ infrastruktur. Blandt andet to fleretagers-bygninger.

Uofficiel våbenhvile

Mandag morgen forlyder det, at parterne er nået til enighed om en uofficiel våbenhvile – med Egypten som mægler. Der har i hvert fald været en pause i angrebene, og IDF har ophævet sikkerhedsrestriktionerne, således at skoler i de ramte byer åbnede her til morgen. IDF har dog ikke bekræftet en våbenhvile, men de løftede restriktioner ses som en indirekte bekræftelse.

Samtidig har premierminister Netanyahu her til formiddag sagt, at ”det ikke er ovre endnu”, og at ”Israel forbereder sig på, at kampene fortsætter”. ”I de seneste dage har vi ramt Hamas og Islamisk Jihad med stor styrke. Vi har ramt mere end 350 mål, ramt terroroperatører og deres leder, og ramt terrorinfrastruktur,” lød det i en udtalelse.

Kritik af Netanyahu

Flere af Netanyahus politiske rivaler har dog kritiseret ham for håndteringen af situationen. Bl.a. Benny Gantz fra Blå og Hvid har sagt, at Israel burde ramme Hamas endnu hårdere, og at det blot er et spørgsmål om tid, før de næste raketter kommer flyvende. I Israel tales der meget om ”afskrækkelse”. Mange mener, at Hamas ikke længere er afskrækket af at angribe Israel, fordi de ganske enkelt vurderer, at den pris, de betaler, så at sige er det hele værd.

Hvad Israel eventuelt skal ”betale” for at få en våbenhvile, vides ikke. Men i november indvilgede Netanyahu i at overføre 90 millioner dollars fra Qatar til Hamas – noget, som han blev meget kritiseret for.

Status quo

”Morgenen efter den sidste runde af angreb ser ud præcis som morgenen før kampene.” Sådan skriver kommentator Avi Issacharoff på Times of Israel mandag middag. Her tænker han naturligvis ikke på de tragiske tab af liv, men på forholdet mellem Israel og Hamas.

Lige nu forsøger begge parter at overbevise offentligheden om, at man ”vandt”. Hamas kan sige, at deres angreb viste sig at være dødelige i modsætning til de fleste tidligere angreb. De kan sige, at deres affyringsramper er effektive, når de kan affyre så mange raketter på relativt kort tid. Og de kan konstatere, at stort set hele deres lederskab er i god behold.

Israel har endnu en gang påført stor skade på Hamas’ infrastruktur, og siger selv, at de har ”ramt hårdt” – hvilket Hamas har modsagt.

For den civile israeler er situationen måske en smule værre end før. Frygten for det næste angreb er måske vokset – ikke mindst på grund af omfanget og det faktum, at fire helt tilfældige mennesker mistede livet.

Internationale reaktioner

Mange i det internationale samfund har reageret på weekendens hændelser. EU’s Federica Mogherini var meget klar i sin fordømmelse af raketangrebene mod Israel og understregede Israels ret til at forsvare sig. FN’s generalsekretær Guterres fordømte også angrebene mod Israel og opfordrede begge parter til at ”udvise tilbageholdenhed”.

Mange europæiske lande reagerede også. Irland, hvis regering betragtes som en af de mest pro-palæstinensiske, fordømte også ”de tilfældige raketangreb fra Gaza, som har ført til civile tab”.

Sveriges udenrigsminister, Margot Wallstrøm, som også er meget Israel-kritisk, adresserede ”den alarmerende eskalering i Gaza og det sydlige Israel” og ”de tragiske tab af liv” og udtrykte støtte til FN og Egyptens forsøg på at få en aftale om våbenhvile. Men hun fordømte ikke direkte de palæstinensiske raketangreb mod Israel. Generelt har reaktionerne dog været i form af fordømmelser af Hamas og understregninger af Israels ret til at forsvare sig.

Begivenhedsrige uger

I denne uge skal Israel først mindes de soldater, som i statens historie er faldet i kamp. Mindedagen bliver afløst af Uafhængighedsdagen, hvor man fejrer statens oprettelse. Og om mindre end to uger skal Tel Aviv være vært for Eurovision Melodi Grand Prix. Samtidig er Netanyahu i fuld gang med at få sin nye regering på plads.

Det betyder, at Israel i højere grad end normalt er interesseret i at holde ro på gemytterne. Men netop det er også grunden til, at Hamas kan være interesseret i at angribe igen. De vil nemlig forvente, at den pris, de skal betale, er relativt lille, fordi Netanyahu særligt i disse uger vil undgå, at det udvikler sig til regulær krig.