De iranske missiler forårsager stadig ødelæggelse i Israel

Selvom antallet af iranske missiler, der affyres mod Israel, er faldet sammenlignet med begyndelsen af krigen, så er der stadig missiler, der rammer i israelske byer.

Israelerne må da også stadig op om natten for at søge ly i beskyttelsesrum. Og om dagen skal de holde sig tæt på et sted, hvor de kan søge ly, når alarmerne fortæller, at et missil er på vej.

Jerusalem Post skriver mandag, at der i løbet af natten og mandag formiddag har været nedslag hele 10 steder i Israel. Nogle steder er det nedskudte missilrester, der lander. Andre steder er det skyts fra de klyngebomber, som iranerne har affyret mange af.

Ingen personer kom alvorligt til skade, men en kvinde i trediverne måtte behandles for et angstanfald, efter at et missil var landet tæt på hendes hjem.

Natten fra lørdag til søndag affyrede Iran missiler ad syv omgange, hvilket førte til, at otte personer blev lettere såret.

Et videoklip, som blev delt af politiet, viser, hvordan det kan se ud, når en klyngebombe rammer en gade i det centrale Israel. Klyngebomberne er svære at skyde ned, og de rammer vilkårligt, fordi de spreder sig og rammer mange forskellige steder i det samme område.

Et andet klip viser ødelæggelserne i et hjem i det centrale Israel efter et angreb.

Israels sundhedsministerium sagde, at der fra lørdag morgen til søndag morgen var 108 personer i Israel, som måtte på hospitalet som følge af krigen. Af dem var to i moderat tilstand, mens de øvrige var i god tilstand.

En regional krig

Iran fortsætter også angrebene mod flere arabiske lande i Mellemøsten. Søndag meddelte både Emiraterne og Bahrain, at de havde været under angreb med missiler. Og Saudi-Arabien sagde, at de havde nedskudt ti droner.

Bahrains luftforsvar har siden krigens begyndelse elimineret 125 missiler og mere end 200 droner. Angrebene mod Bahrain, som huser en del af USA’s flåde, har  kostet mindst en person livet og har desuden ramt en havn, et hotel og et afsaltningsanlæg.

Der er altså ikke bare tale om symbolske angreb, der skal skræmme de arabiske naboer.

Tidligere i krigen undskyldte Irans præsident over for de arabiske lande, men angrebene er fortsat. Nogle tolker dette som et tegn på, at der er uenighed i den iranske ledelse mht. hvordan man skal gribe krigen an.

Vil ødelægge hele Irans forsvarsindustri

Et bud er, at iranerne håber at ride stormen af, og at USA og Israel på et tidspunkt stopper bombardementerne, fordi de har ramt de mål, de havde sat sig for.

Men det mål omfatter tilsyneladende hele Irans militær-industri – et ekstremt omfattende mål. Men Israel og USA har nu været i gang i mere end to uger, og IDF har i den periode ramt over 1700 mål. Ifølge Israels hær forventer man at fortsætte mindst tre uger endnu. Man vil kort sagt ramme alt det, der har med Irans militær at gøre.

Så selv hvis det skulle lykkes regimet at overleve krigen, så vil det være et sønderbombet regime, der er tilbage. Og de vil – hvis det går efter planen – være meget langt fra at udgøre en eksistentiel trussel for Israel.

For det iranske folk vil regimets trussel dog ikke forsvinde, medmindre det bliver væltet. Det håber Netanyahu og Trump også vil ske. Men de har begge indrømmet, at det bliver svært, og de har sagt, at de ikke alene kan vælte styret. Det kræver også et oprør indefra i Iran.

I januar lykkedes det styret at slå et stort oprør ned. Spørgsmålet er, om mange ugers luftangreb har svækket så styret og Revolutionsgarden så meget, at et nyt oprør kan ende med et andet udfald.