Efter aftale: Likud går frem i målinger

Der begynder så småt at komme meningsmålinger, der viser effekten af den aftale, som i mandags bragte de sidste 20 levende gidsler hjem til Israel og samtidig gav en våbenhvile i Gaza og en delvis israelsk tilbagetrækning.

Det er ikke så overraskende, at aftalen har givet en lille fremgang til premierminister Benjamin Netanyahus parti, Likud. Langt de fleste israelere har nemlig sukket efter netop gidslernes løsladelse og en afslutning på krigen, som har kostet mange kræfter – og soldaters liv.

En ny måling offentliggjort af Kanal 12 viser, at Likud vil blive det største parti med 27 mandater. Før aftalen lå partiet på omkring 24 mandater i mange målinger.

Så er der Netanyahus støttepartier: De to ultraortodokse partier (Shas og UTJ) står til i alt 16 mandater (UTJ har lige nu har trukket støtten, men vil nok pege på Netanyahu i tilfælde af valg). Det nationalreligiøse parti Jødisk Styrke (på hebraisk Otzma Yehudit) med Itamar Ben Gvir i spidsen står til at få 8 mandater, mens Bezalel Smotrichs parti, Religiøs Zionisme, står til at ryge ud af Knesset (spærregrænsen er 3,25 procent). Det giver den nuværende regerings partier i alt 51 mandater, hvilket langtfra er nok til et flertal, da der er 120 sæder i Knesset.

Oppositionen tæt på flertal

Når det gælder oppositionen, har de længe set ud til at kunne danne et flertal efter det næste valg (ifølge målingerne altså). Men det begynder at knibe.

Naftali Bennett, som var premierminister i en meget bred regering fra 2021-22, har allerede registreret sit nye parti, som lige nu hedder Bennett 2026. Partiet står til at få 22 mandater i Kanal 12’s måling. Demokraterne (med Yair Golan i spidsen) står til 11, Yesh Atid (Yair Lapid) står til 9, Yisrael Beiteinu (Avigdor Lieberman) står til 9, og Yashar (Gadi Eisenkot – tidligere medlem af Blå og Hvid) står til 8. Det giver i alt 59 mandater – lige under halvdelen.

Benny Gantz’ parti Blå og Hvid ryger under spærregrænsen. Det bliver interessant at se, om Gantz trækker sig helt eller slår sig sammen med et andet parti.

De to arabiske partier får hver 5 mandater.

Selvom oppositionen altså står til tilbagegang, er der stadig grund til optimisme for Bennett. Meget afhænger af hans valgkamp, som ikke sådan for alvor er begyndt endnu. Det er sandsynligt, at han især vil slå på, at Netanyahu er en del af en regering, der ønsker at give høj grad af fritagelse for værnepligt til de ultraortodokse. Det er noget, som kan få sindet i kog hos mange israelere. Han vil muligvis også minde israelerne om, at Netanyahus regering forsøgte radikalt at ændre det juridiske system – og nu igen angiveligt vil gennemføre nogle af lovændringerne. Og så er der spørgsmålet om ansvaret for 7. oktober.

Stiller Netanyahu op til næste valg?

Netanyahu havde sandsynligvis håbet på en lidt større fremgang i kølvandet på Trumps aftale. Der skal senest være valg til oktober 2026, og spørgsmålet er nu, om Netanyahu vurderer, at han til den tid vil stå stærkere, end han gør nu. Hvis han vurderer det, så kommer der nok først valg om et år. En anden mulighed er, at han vil gå til valg med det momentum, der trods alt er nu – især hvis de kommende uger viser, at Hamas ikke kan bevare magten i Gaza, og hvis mange af de sidste 19 døde gidsler leveres tilbage.

Og så er der også en helt anden mulighed, som ingen lader til at spekulere i (ud over forfatteren til denne artikel). Nemlig den mulighed, at Netanyahu slet ikke stiller op til det kommende valg.

Denne mulighed kan bestemt ikke udelukkes, hvis meningsmålingerne forbliver så relativt dårlige, som de trods alt stadig er. Netanyahu må formodes at tænke en hel del på sit eftermæle. Efter 7. oktober ser han ud til at have reddet i hvert fald en del af æren ved at få de sidste levende gidsler hjem. Hamas får også meget svært ved igen at gøre Gaza til en platform for storstilede angreb mod Israel. Netanyahu kan også se tilbage på store sejre over Hizbollah og Iran.

Teorien (hos undertegnede) er derfor den, at Netanyahu på grund af sløje meningsmålinger vælger at træde tilbage på et tidspunkt, hvor han kan præsentere israelerne for en sejr i krigen. Og hvor han undgår at slutte sin karriere med et valgnederlag.

Muligvis kan han endda lande en aftale, hvor de tre sigtelser mod ham for korruption droppes, hvis han til gengæld træder tilbage. Der har tidligere været løs snak, om at sagerne kunne blive droppet, hvis Netanyahu trak sig efter 7. oktober.

Premierministeren fylder 76 år 21. oktober, og hans helbred er angiveligt heller ikke det bedste. For nylig kom det for eksempel frem, at han har bronkitis.

Skulle han vælge at tage endnu en valgkamp, så er forudsigelsen herfra, at han taber. Det siger meningsmålingerne over de sidste to år, at han gør. Og hvis Netanyahu også selv indser, at hans odds er dårlige, ja så vil det være underligt, hvis han ikke i det mindste overvejer muligheden for at stoppe på toppen – med løsladelse af gidsler, sejr over Hamas, sejr over Hizbollah, sejr over Iran og en sikkerhedssituation, der faktisk er langt bedre, end den har været i mange år.