Efter uhyrlige gidsel-videoer: Hvad gør Israel nu?

I cirka tre måneder har Israel forsøgt sig med en ny strategi i kampen for at fjerne Hamas og befri gidslerne. Desværre er ingen af delene lykkedes, og nu ser det ud til, at Israel under stort internationalt må sadle om igen.

I begyndelsen af maj valgte Israel at genoptage kampen mod Hamas. Det skete efter først en våbenhvileaftale, hvor Israel fra januar til marts fik løsladt mange gidsler. Herefter fulgte en periode uden løsladelser, men også uden kamphandlinger. Og i maj ville Israel så ikke længere give Hamas gratis våbenhvile, og man indledte den operation (eller den fase i krigen), som fik navnet »Gideons Vogne«. Den bestod af nogle nye midler – og de samme mål.

De nye midler var især to ting:

• Man ville organisere uddelingen af nødhjælp på en ny måde, nemlig gennem organisationen Gaza Humanitarian Foundation (GHF). De skulle uddele maden 4 forskellige steder til at begynde med. Målet var at forhindre Hamas i at stjæle nødhjælpen og sælge den til overpris.
• Man ville erobre og kontrollere 75 procent af Gazastriben. Tidligere havde man kontrolleret nogle såkaldte korridorer på tværs af Gaza, og ud fra dem udførte man forskellige missioner og trak sig så tilbage til korridorerne.

Når det gælder GHF, så står det nu klart, at det ikke har virket. Der har været meldinger om rigtig mange dræbte palæstinensere i nærheden af uddelingsstederne. Israel har indrømmet at have skudt mod personer, som har afveget fra de angivne veje, og at der har været dræbte som følge af det. De siger samtidig, at Hamas selv har angrebet personer og desuden har overdrevet antallet af dræbte. Det er meget svært at sige, præcis hvad der er sket ved uddelingsstederne, men det er hævet over enhver tvivl, at Israel og GHF ikke er lykkedes med det, de gerne ville, når det gælder uddeling af mad. For eksempel var det meningen, at dem, der skulle hente maden, skulle registreres med navn. Det har man måttet opgive, fordi der har været så meget kaos ved stederne. Derfor har man ikke kunnet sikre sig, at maden, som uddeles, ikke går til Hamas-folk. Det seneste nye er, at Israel angiveligt vil forsøge at få lokale »købmænd« i Gaza til at sælge maden. Det lader altså til, at GHF-metoden lakker mod enden.

Når det gælder erobringen af 75 procent af Gaza, så er Israel lykkedes med det. Selve midlet er lykkedes, kan man sige. Men målet, som midlet skulle føre til, er ikke nået. Man har ikke fået bekæmpet Hamas, som stadig formår at dræbe israelske soldater ved at sprænge bomber i bygninger og vejsider. 48 soldater er dræbt siden begyndelsen af maj. Og de 50 gidsler har man ikke set noget til.

Eller det sidste er faktisk ikke helt rigtigt.

For nylig offentliggjorde både Hamas og Islamisk Jihad nemlig videoer af hhv. Evyatar David og Rom Braslavski.

Begge unge mænd er voldsomt udmagrede. Evyatar David bliver filmet, mens han i en snæver og mørk tunnel graver det, han siger, nok bliver hans egen grav.
Rom Braslavski siger i videoen, at han »står på tærsklen til døden«.

Hvad nu, Israel?

I løbet af sommeren har der været forhandlinger om en 60 dage lang våbenhvile, som skulle afløses af en permanent våbenhvile. I begyndelsen af juli var der stor tro på, at Israel og Hamas kunne blive enige. Men de forslag, som Israel og USA kom med, blev afslået af Hamas.

Det handler sandsynligvis om de to uforenelige krav, som hhv. Hamas og Israel har haft hele vejen igennem. Hamas vil overleve som magtfaktor i Gaza. Israel insisterer på, at Hamas skal fjernes, bl.a. ved at de afvæbnes og ved at der kommer andre magthavere i Gaza.

Hamas’ afvisninger af aftaleforslagene kunne tyde på, at de stadig tror på, at gidslerne vil give dem en aftale med Israel, som sikrer terrorgruppens overlevelse. Hamas tror måske, at det internationale pres på Israel – efterhånden som krigen i Gaza fortsætter og lidelserne for befolkningen fortsætter – til sidst vil tvinge Israel til at stoppe krigen med en aftale, hvor gidslerne løslades, og hvor Hamas overlever.

Der er dog ikke noget, der tyder på, at Israel har tænkt sig at bukke under for det pres. Heller ikke selvom noget af presset kommer fra Israels egen befolkning, hvor mange mener, at man bør indgå en sådan aftale for at få de sidste 50 gidsler fri (hvoraf det altså sandsynligvis kun er 20, som er i live). Og heller ikke selvom flere lande for nylig har sagt, at de vil anerkende en palæstinensisk stat. Udmeldingerne fra Frankrig, Storbritannien og Canada fik i øvrigt en Hamas-leder til at sige til Al Jazeera, at »intentionerne om at anerkende Palæstina er frugterne af angrebet den 7. oktober 2023«.

Lige nu forlyder det, at Israels regering overvejer to muligheder.

Den første er at erobre kontrollen med hele Gaza.    Den vej er hæren imod. De siger, at det vil tage flere år at bekæmpe Hamas på den måde, og at det vil slide alt for hårdt på de i forvejen trætte soldater.

Den anden vej er at fokusere på mindre områder ad gangen og omringe Hamas der.

De pårørende til gidslerne frygter begge scenarier. De er – belært af erfaringen – af den opfattelse, at det kun er en aftale, der kan få deres kære hjem.

I de kommende dage bliver det interessant at se, hvilken vej Israels hær vælger.

Grundlæggende er det svært at se, at nogen af vejene bringer nye metoder i spil. Noget tyder på, at Israels hær efterhånden har forsøgt sig med de midler, de har.

Efter 22 måneder har det desværre ikke været nok til at opnå krigens mål. Alternativet til at fortsætte krigen er en aftale, hvor gidslerne frigives, og hvor Hamas beholder magten i Gaza. Det alternativ er ikke aktuelt for den israelske regering – heller ikke selvom en sådan aftale bakkes op af et flertal af israelerne.