Finanslov vedtaget: Kæmpe sejr for regeringen
Natten til torsdag lykkedes det regeringen at vedtage en finanslov for 2021. En bedrift, der uden tvivl er premierminister Naftali Bennetts største sejr, siden han overtog posten tilbage i juni i år. Finansloven blev vedtaget med 61 stemmer for og 59 imod. Var det ikke sket inden 14. november, var der blevet udskrevet nyt valg.
Finansloven er derfor blevet set som den helt store prøve, der skulle vise, om de otte regeringspartier er i stand til at samarbejde og indgå kompromiser, når det virkelig gælder. Nu er testen bestået, og partilederne kan ånde lettet op. Ikke mindst Bennett og den »alternative premierminister« Yair Lapid, som efter planen skal overtage premierministerposten cirka halvvejs i valgperioden. De har været under pres fra oppositionen anført af Benjamin Netanyahu, som har forsøgt alt hvad de kunne at forhindre vedtagelsen.
Det var i øvrigt første gang i cirka tre et halvt år, at en israelsk regering har vedtaget en finanslov. Det skyldes, at Israel fra december 2018 og indtil i sommer ikke havde en permanent regering, da der var enten valgkamp eller (forliste) regeringsforhandlinger i hele perioden.
Natten til fredag blev så finansloven for 2022 vedtaget, og dermed er der blevet lagt en plan for den israelske økonomi i fremtiden. Lidt længere nede kan du læse om nogle af de vigtige punkter på finansloven.
Yair Lapid er den helt store vinder
Ved første øjekast er premierminister Naftali Bennett vel den største vinder. Finansloven er i høj grad hans fortjeneste, og hans position som premierminister er uden tvivl styrket.
Også finansminister Avigdor Liebermann kan holde sabbat med en god fornemmelse i maven.
Ifølge en analyse i Jerusalem Post er den helt store vinder dog »alternativ premierminister« Yair Lapid. Det skyldes ganske enkelt, at hans chance for at blive premierminister er øget markant. Efter planen overtager han posten i august 2023. Regeringen kan selvfølgelig stadig nå at bryde sammen inden da. Men vedtagelsen af finansloven var en meget stor forhindring, som nu er klaret.
Benjamin Netanyahu udråbes ikke overraskende som den store taber. Nu er pusten gået af hans konstante kritik af regeringen. Og hans position som formand i Likud betragtes som mere usikker, end den har været hidtil.
Premierminister Naftali Bennett (t.v.) og den kommende premierminister yair Lapid (t.h.) kan ånde lettet op efter vedtagelse af finanslovene for både 2021 og 2022. (Foto: GPO)
Hvad betyder finansloven for den almindelige israeler?
The Times of Israel har lavet en oversigt over nogle af de vigtigste punkter på finansloven. Her er nogle udvalgte nedslag:
1: Leveomkostninger skal mindskes.
Det vil man blandt andet gøre ved i højere grad at tillade import af udenlandske produkter. Det vil fremover kræve færre godkendelser at importere varer. Det skulle øge konkurrencen og dermed sænke priserne.
2: Der skal være lettere at være lille og mellemstor virksomhed
Man vil lette nogle bureaukratiske processer og gøre det mere tilgængeligt at søge både statsstøtte og udenlandske investeringer.
3: Pensionsalderen for kvinder hæves
I løbet af de næste 11 år hæves pensionsalderen for kvinder til 65 år. I dag er grænsen 62 år.
4: Man vil indføre open banking
Open banking skal give større konkurrence til de to dominerende banker i Israel (Leumi og Hapoalim). Målet er, at den almindelige israelere og de små firmaer kan få billigere bankydelser.
5:Sundheden skal styrkes
Der er flere tiltag, som skal styrke sundhedssektoren. Et af dem er ganske enkelt, at der skal ansættes flere personer. Et andet er, at man vil gøre mere for bekæmpe rygning.
6: Der skal skaffes flere boliger
En af de helt store økonomiske udfordringer for mange israelere er de tårnhøje boligpriser. Både hvad angår ejer- og lejeboliger. Regeringen vil derfor i løbet af de næste fire år bygge 280.000 nye boliger, hvilket man håber vil løse en del af problemet. Derudover investerer man kraftigt i infrastrukturen, hvilket forhåbentligt vil gøre nye områder af Israel attraktive at bosætte sig i.
Ifølge en undersøgelse foretaget af et institut på Tel Aviv Universitet koster en fireværelses lejlighed i Israel i gennemsnit 2,2 millioner shekel – svarende til næsten 4,4 millioner kroner. Vil man bo i et attraktivt område som fx Herzliya lidt uden for Tel Aviv, ja så skal man ifølge en ejendomsmægler af med op mod 3,5 millioner shekel for en lejlighed på 100 kvadratmeter. Vil man købe en urenoveret fireværelses lejlighed i det centrale Tel Aviv, kan man finde dem til en udbudspris på op til 4 millioner shekel. Især det sidste års tid er priserne eksploderet.
7: Den offentlige transport skal forbedres
Et andet område, som fylder meget for israelerne, er transport. Regeringen vil med finansloven gennemføre tiltag, der skal gøre det lettere og mere attraktivt at bruge delebiler og samkørsel. Man vil fra 2024 kræve betaling, hvis man kører ind i centrum af Tel Aviv i myldretiden – og til gengæld etablere flere parkeringspladser uden for centrum. Man vil også forbedre forholdene for cyklister og fodgængere i de store byer. Og investere i nye busser, hvoraf mange skal køre på el.