FN’s Sikkerhedsråd godkender international styrke i Gaza

Der er gået cirka halvanden måned, siden Donald Trump præsenterede sin 20-punktsplan for fred 30. september. Og der er gået mere end en måned, siden de 20 levende gidsler blev løsladt 13. oktober.

Siden da er de fleste af de døde gidsler leveret tilbage – tre er stadig i Gaza.

Derfor venter vi lige nu på, at der sker noget, når det gælder de næste skridt i Trumps plan. Det gælder især genopbygningen af Gaza, afvæbningen af Hamas og indsættelsen af en ny myndighed.

Mandag aften blev grunden så lagt for disse næste skridt, da FN’s Sikkerhedsråd vedtog en resolution, der godkender, at der nedsættes en »International Stabiliseringsstyrke« som nævnes i Trumps 20-punktsplan. I samme ombæring godkendes etableringen af et Fredsråd, der skal ledes af Donald Trump.

Både stabiliseringsstyrken og Fredsrådet har mandat i 2026 og 2027. Det forlyder, at amerikanerne håber at kunne sætte stabiliseringsstyrken ind i Gaza i januar 2026.

Ifølge 20-punktsplanen vil Fredsrådets opgave være at holde opsyn med den teknokratregering, der skal indsættes som civil myndighed i Gaza. Teknokratregeringen vil i høj grad bestå af palæstinensere. Der er dog ikke fundet personer til den endnu, og den er heller ikke centrum for mandagens resolution.

Det er derimod stabiliseringsstyrken, som også forkortes ISF. Der er to helt store spørgsmål, som knytter sig til den. Og de er stadig i høj grad ubesvarede efter vedtagelsen af resolutionen.

Kan ISF gøre arbejdet?

Det første spørgsmål er, hvem der vil levere mandskab til styrken, som altså skal indsættes i Gaza og sørge for fred. Det siger resolutionen ikke noget om, men USA’s FN-ambassadør, Michael Waltz, fortalte Sikkerhedsrådet forud for afstemningen, at resolutionen vil bemyndige »en stærk koalition af fredsbevarende styrker – mange fra muslimske lande som Indonesien, Aserbajdsjan og andre«. Indonesien er angiveligt klar til at sende 20.000 soldater afsted.

Det andet spørgsmål er, om ISF vil være en offensiv styrke, der også vil angribe Hamas-terrorister, hvis det bliver nødvendigt. Eller om det vil være en UNIFIL-lignende styrke, der nøjes med at observere og bliver kørt over af terrorgrupperne.

Resolutionsteksten siger, at ISF skal hjælpe med at sikre Gazas grænser, beskytte civile, sikre humanitær hjælp, træne palæstinensisk politi og »sikre processen med at demilitarisere Gaza«.

Især den sidste formulering indikerer, at det altså er planen, at ISF skal afvæbne Hamas, som jo må siges at være den vigtigste komponent i demilitariseringen af Gaza. Og eftersom Hamas næppe har tænkt sig at aflevere sine våben frivilligt, så er det svært at se for sig, at ISF skal klare sin opgave uden at gå i en form for krig med Hamas.

Netanyahu har rost resolutionen. Men mon ikke han i sit stille sind er bekymret for, om ISF virkelig kan og vil gøre det, der skal til for at afvæbne Hamas. Terrorgruppen har fordømt resolutionen og sagt, at de ikke vil lade sig afvæbne.

Danmark var i øvrigt med til at stemme for resolutionen, da landet har en plads i Sikkerhedsrådet i 2025 og 2026.