Fredsaftale med Sudan på trapperne: Derfor vil det være en langt større bedrift
De seneste måneder har Israel indgået normaliseringsaftaler med De Forenede Arabiske Emirater (UAE) og Bahrain. Nu kan en tredje og langt mere bemærkelsesværdig aftale være på vej. Det forlyder nemlig, at Sudan og Israel snart vil offentliggøre en fredsaftale.
Hvor aftalerne med Bahrain og UAE nogle steder kaldes fredsaftaler og nogle steder kaldes normaliseringsaftaler, er der ingen tvivl om, at aftalen med Sudan vil være en reel fredsaftale. I modsætning til Bahrain og UAE har Sudan nemlig været Israels fjende i mange år, og sudanesiske soldater har deltaget i kampe mod Israel.
Tre nej'er forvandlet til et ja
Raphael Ahren fra The Times of Israel peger I en analyse på, hvorfor en aftale med det muslimske afrikanske land vil være en kæmpe skalp for Netanyahu – og også for Donald Trump, hvis folk igen har haft rollen som mægler.
For det første er det værd at huske tilbage til 1967 efter Seksdageskrigen. Her dannede Sudans hovedstad Khartoum ramme om det berømte møde i Den Arabiske Liga, hvor man vedtog de tre nej’er: Nej til fred med Israel, nej til anerkendelse af Israel og nej til forhandling med Israel.
For det andet deltog soldater fra den sudanesiske hær i Uafhængighedskrigen i 1948, hvor de hjalp Egypten i kampen for at udslette den nyudnævnte jødiske stat. En mission, der heldigvis mislykkedes. Og indtil 2016 var Sudan allieret med Iran og hjalp blandt andet med at smugle våben til palæstinensiske terrorgrupper i Gaza.
Sudan adskiller sig på mange måder fra de to golflande. Blandt andet ved at det er et fattigt land, og ved at den folkelige modstand mod Israel er langt større, end den er i golflandene, hvor størstedelen af befolkningen lader til at være glade for aftalen med Israel.
Ifølge Irit Bak, som leder afdelingen for Afrikastudier på universitetet i Tel Aviv, vil en fredsaftale skabe røre i befolkningen i Sudan, hvor der er et stort flertal af muslimer. Der findes et organ i landet kaldet Islamisk Råd for Lærde og Prædikanter. Rådet har tilknytning til Sudans regering. Og for nylig vedtog rådet, at diplomatiske bånd til Israel vil være imod islamisk lov. Derfor kan man forvente, at selve implementeringen af en eventuel fredsaftale vil blive temmelig kompliceret.
Ikke desto mindre ser Irit Bak en aftale som en stor sejr for Israel: ”Vi har i dag diplomatiske forbindelser til de fleste afrikanske lande, og et vigtigt land som Sudan, der er et af de største i Afrika og forbinder området nord og syd for Sahara, vil være en kæmpe gevinst med hensyn til at opnå større diplomatisk støtte i internationale fora,” siger hun.
Sudan er det tredjestørste land i Afrika. Flertallet i befolkningen er arabere. (Foto: Google Maps)
Sådan kan aftalen se ud
Endnu en gang har USA stået bag aftalen. Det forlyder, at den i første omgang vil indebære, at Sudan betaler et stort beløb til ofrene for to bombeangreb i 1998 mod de amerikanske ambassader i Tanzania og Kenya, hvor mere end 4000 blev såret, og mere end 200 omkom. Efter angrebene, som bliver tilskrevet Islamisk Jihad i Egypten, tilbød Sudan asyl til terroristerne.
Til gengæld vil Trump fjerne Sudan fra USA’s liste over lande, der støtter terrororganisationer. USA skulle også have lovet Sudan en økonomisk hjælpepakke på 800 millioner dollars.
Det største tvivlsspørgsmål lader til at være, hvornår aftalen kommer i stand. Nogle siger, at det kan blive i løbet af weekenden. Andre siger, at Sudans premierminister Abdalla Hamdok først vil have parlamentets godkendelse.