Er vi tæt på en aftale mellem Israel og Iran?

Natten til onsdag dansk tid valgte den amerikanske præsident, Donald Trump, at sætte Project Freedom på pause. Mindre end to døgn efter at det var begyndt.

Flere medier og kommentatorer udlægger det som et nederlag for USA og ser det som et tegn på, at ”projektet” mislykkedes. Der er dog også nogle, som vurderer, at Project Freedom har været en succes.

Målet var at se, om amerikanerne kunne eskortere kommercielle skibe gennem Hormuzstrædet. Og det lykkede faktisk mandag at eskortere to skibe med amerikansk flag igennem – blandt andet et skib ejet af Mærsk. Også andre skibe er sejlede igennem strædet tirsdag, men det er lidt uklart, om de alle blev eskorteret af amerikanerne. Fx skriver New York Post, at 11 skibe er sejlet igennem strædet i denne uge.

Uanset hvad konkluderer den israelske journalist Amit Segal i nyt nyhedsbrev, at »missionen har bevist over for både Trump og iranerne, at hvis USA vil, så kan de tvinge strædet åbent ved at eskortere internationale skibe«.

Det underbygger han med, at iranerne til at begynde med forsøgte at angribe eskorten, hvilket førte til, at USA beskød seks af de »angrebsbåde« som iranerne har brugt til at blokere strædet, og som sejlede ud mod de skibe, der blev eskorteret.  Hvad gjorde iranerne så? Jo, de valgte i stedet at angribe mål i Emiraterne og lod altså eskorten sejle igennem strædet (fordi de ikke kunne gøre andet). Angrebene på Emiraterne fik i øvrigt heller ikke nogen effekt.

Hvis den udlægning er sand, ja så giver det naturligvis amerikanerne meget bedre kort på hånden. For det reducerer i så fald omfanget af iranernes vigtigste pressionsmiddel, som har været blokaden af Hormuzstrædet. At USA har kunnet eskortere nogle få skibe igennem, er selvfølgelig ikke ensbetydende med, at de kan få trafikken i Hormuz tilbage til normalen. Men det kan betyde, at de næste uger ikke vil gøre helt lige så ondt økonomisk på amerikanerne og Vesten. Tværtimod ligger de iranske olieskibe stadig stille.

Trump melding natten til onsdag var, at der var fremskridt i forhandlingerne, og at han derfor har sat projektet på pause. Det er svært at vide, om der reelt er de fremskridt han nævner, eller om beslutningen skyldes andre ting.

Set fra Israels perspektiv er håbet og forventningen, at en aftale sætter en stopper for det iranske atomprogram og for landets økonomiske støtte til terrorgrupper som Hizbollah.

Onsdag har udenrigsminister Marco Rubio sagt, at »operation Epic Fury er ovre. Den fase er slut.« Dermed siger han altså, at krigen mod Iran er slut. Den udtalelse kan man undre sig over, for hvis der ikke er en militær trussel mod Iran, må man formode, at de er mindre villige til at indgå en aftale på USA’s vilkår.

Et bud kunne være, at USA i stedet vil true med igen at eskortere skibe gennem Hormuz og på den måde presse Iran i forhandlingerne. I Trumps melding lød det i hvert fald, at det kun er en »pause« i Project Freedom »så vi kan finde ud af, om der kan indgås en aftale«.

Prominent journalist: Tættere på en aftale end nogensinde

Ifølge journalist Barak Ravid fra mediet Axios er Iran og USA tættere på en aftale, end de har været tidligere.

Amit Segal refererer Ravids rapportering sådan, at aftalen blandt andet skulle indeholde:

• En gradvis ophævelse af blokaden i Hormuzstrædet.
• USA vil gradvist løfte økonomiske sanktioner mod Iran.
• En periode på 12-15 år, hvor iranerne ikke må berige uran.
• At Iran skal tillade, at den mængde højt beriget uran, landet besidder, skal fjernes fra iransk jord.

Der er altså ikke noget om, hvorvidt Iran fortsat kan sende penge til Hizbollah. Det fremgår heller ikke, om der skal lægges restriktioner på landets missilprogram.

Aftalen er dog i første omgang ikke en permanent en af slagsen. De skal angiveligt være det første skridt på vejen mod en mere omfattende aftale. Og hvis man ikke når så langt, ja så kan denne første aftale godt blive annulleret, skriver Amit Segal.