Israel ryster posen med angreb mod Hamas i Qatar

Tirsdag eftermiddag kom nyheden om, at Israel havde gennemført et luftangreb i Qatars hovedstad, Doha. Målet var Hamas’ øverste ledelse, som angiveligt var samlet for at diskutere et våbenhvileforslag. 10 israelske fly affyrede missilerne uden at bevæge sig ind i Qatars luftrum. Ifølge Netanyahu kom angrebet som et modsvar på det terrorangreb i Jerusalem, der mandag kostede seks personer livet – og som Hamas siden tog skylden for.

Angrebet er meget opsigtsvækkende, især fordi Qatar er mægler i forhandlingerne og allieret med USA. Derfor har Hamas-lederne følt sig trygge på deres luksushoteller langt væk fra Gazas elendighed.

Men den tid er tilsyneladende slut nu - uanset hvad resultatet af angrebet så viser sig at være. For i skrivende stund ved man ikke, om Israel fik ram på målet. Hamas har selv sagt, at lederne ikke blev dræbt, og ifølge kilder i Qatar havde lederne hævet mødet nogle minutter før angrebet.

Til at begynde med skrev de israelske medier, at man var optimistisk mht. om målet var ramt. Onsdag formiddag er man mere skeptisk. Det kan dog ikke stadig ikke afvises, at Israel har dræbt i hvert fald nogle af lederne.

De to mest prominente ledere, som skulle have været målet for angrebet, er Khaled Mashaal og Khalil al-Hayya. Al-Hayya bliver mange steder omtalt som chefforhandler for Hamas. Mange mener, at han er en af grundene til, at Hamas har afvist så mange våbenhvileforslag fra USA og Israel. Mashaal har i flere år været Hamas’ leder uden for Gaza.

Derudover har mange medier skrevet, at Zaher Jabarin, Muhammed Darwish, Nizar Awadallah og Musa Abou Marzouk var med til mødet.

Men det er meget lidt, vi ved med sikkerhed. Lige nu peger pilen dog i retning af, at Israel ikke lykkedes med at dræbe de personer, der var målet. »Der er ikke noget, der indikerer, at terroristerne blev dræbt. Vi håber fortsat, men optimismen bliver mindre,« lyder det fra en anonym kilde til israelske Kanal 12.

Khaled Mashaal er en af de Hamas-ledere, Israel forsøgte at dræbe tirsdag. (Wikimedia/Trango)

Hvad er reaktionerne?

Mange lande – både arabiske og vestlige – har fordømt angrebet på »Qatars suverænitet«. Det samme har FN's generalsekretær. Hillel Neuer fra UN Watch er en af mange, der fremhæver det mærkelige i at fordømme et angreb på terrorledere - når for eksempel FN's generalsekretær i sin tid hyldede angrebet på Osama Bin Laden.

Også Trump-administrationen kritiserer Israels angreb, men har også sagt, at målet om at eliminere Hamas »er et værdigt mål«.

Israelske kilder siger, at USA fik information om angrebet få minutter før. Det Hvide Hus siger dog selv, at de fik informationen fra deres eget militær. De siger også, at Trump advarede Qatar, men qatarerne har selv sagt, at den advarsel først kom, da missilerne var affyret.

Det hele giver det indtryk, at USA forsøger at holde sig på god fod med Qatar. Spørgsmålet er dog, om ikke amerikanerne godt vidste, at angrebet ville komme. Det mener for eksempel Jotam Confino, der siger, at det er naivt at tro, at USA ikke havde givet tilladelse. ”Der sker ting bag lukkede døre, som vi ikke kender til”, siger han i et interview til GB NEWS.

Hvad betyder det for krigens videre forløb?

Benjamin Netanyahu sagde kort efter angrebet, at det meget vel kan føre til fred. På det tidspunkt troede de fleste, at angrebet var lykkedes, og at Hamaslederne var dræbt. Hvis det var tilfældet, ville det selvfølgelig skabe en helt ny dynamik i forhandlingerne, fordi der så ville komme nogle nye beslutningstagere til i den palæstinensiske terrorbevægelse.

Hvis lederne har overlevet, er det naturligvis også et stort spørgsmål, hvad det vil betyde for krigens videre forløb. Vil det ændre Khalil Al-Hayya og Khales Mashaals tilgang til forhandlingerne, nu hvor de ved, at de ikke selv er i sikkerhed i Qatar? Vil det øge deres motivation for at indgå en våbenhvileaftale? Det er umuligt at sige.

Så er der spørgsmålet om Qatars rolle. Landets premierminister Muhammed Al-Thani har kaldt angrebet ”statsterror” og siger, at Qatar forbeholder sig retten til at svare igen. Dette bliver dog næppe et militært modsvar, da Qatar ikke har meget at skyde med der. Til gengæld kan de på andre måder bruge sin indflydelse til at gøre livet surt for Israel.

Al-Thani sagde dog også blot få timer efter angrebet, at Qatar vil fortsætte med at mægle.

Man kan forestille sig, at Qatar nu om muligt har endnu større interesse i at få en aftale i hus. Israel har sagt, at de er klar til at gå efter Hamas-lederne igen, indtil de får ram på dem. Dermed er det ikke just blevet en mindre belastning for Qatar at huse dem.

På den korte bane betyder angrebet nok, at det aktuelle aftaleforslag fra Israel og USA ikke bliver til noget – men det var det nok alligevel ikke.

På den lidt længere bane kan man håbe, at den advarsel og det signal, Israel sendte i går, gør, at både Hamas og Qatar mærker et større pres og en større motivation til at lande en aftale på Israels betingelser – det vil blandt andet sige løsladelse af alle gidsler med det samme samt afvæbning af Hamas.

Man kan også se angrebet som en del af Israels generelle strategi lige nu, som er at lægge det størst mulige pres på Hamas og tvinge dem til at overgive sig. Det gør man især gennem den militære operation i Gaza By, hvor man forbereder en stor invasion.

Israels formodning er nok, at angrebet er et sprog, Hamas' ledere har respekt for og forstår. De er ikke motiveret af at sætte en stopper for de civile palæstinenseres lidelse. Måske kan truslen mod dem selv gøre en forskel.

Israel og Qatar er fjender

Der er ikke tvivl om, at Qatar og Hamas er på samme hold. Qatar ejer Al Jazeera, som i høj grad bruges af Hamas til at sprede propaganda. Og i de sidste mange år er det penge fra Qatar, som – med Israels tilladelse – er røget ned i lommerne på Hamas og har gjort dem i stand til at bygge den terrorinfrastruktur, som Israel lige nu ihærdigt forsøger at ødelægge.

I en tråd på X giver Eitan Fischberger en række eksempler på, hvordan magtfulde personer i Qatar åbenlyst støtter Hamas. Der er en række eksempler på, hvordan chefredaktøren fra den qatarske tv-station Al Sharq hylder gruppen.

Og så henviser han til et opslag på X fra Qatars nuværende vicepremierminister, som i 2014 skrev »Vi er alle Hamas« og udtrykte støtte til Hamas’ militære fløj ifm. krigen mod Israel det år.

Efter angrebet har Qatar kaldt Israel for ”fjenden”.

Det er bemærkelsesværdigt, at Qatar har fået lov til at gemme en gruppe terrorledere i de seneste to år uden stort set at skulle høre noget for det. I den forbindelse er det værd at nævne, at Adam Boehler – en af Trumps udsendinge – 3. september erklærede sig enig i et tweet, der sagde, at ”det er på tide at presse Qatar og Hamas til at løslade alle gidslerne”.

Èn ting, vi altså ved, er, at Hamas’ ledere ikke har helle nogen steder, og det i sig selv kan muligvis påvirke udviklingen herfra.

Frygt for gidslernes skæbne

Efter angrebet udtrykte flere pårørende til de 48 gidsler frygt for, hvad det ville få af konsekvenser for deres kære. De frygter, at Hamas ville hævne sig ved at dræbe nogle af gidslerne.

»Hvorfor insisterer premierministeren på at sprænge enhver chance for en aftale i luften,« lød det fra Einav Zangauker, der længe har været en af de mest fremtrædende kritikere af Netanyahu blandt de pårørende. Hendes søn Matan er et af de 20 gidsler, som formodes at være i live i Gaza.