Kort nyt: Israel under angreb og nye trusler om at vælte regeringen
Angreb fra Syrien og Yemen
Tirsdag aften blev Israel angrebet fra to fronter. Først blev der affyret to raketter fra det sydlige Syrien mod Golanhøjderne. Det var første gang i mere end et år, at Israel blev angrebet fra Syrien. Raketterne landede i et øde område.
Israel har reageret ved at angribe en række mål i det sydlige Syrien, nemlig våbendepoter, som ifølge Israel tilhører det syriske styre. Israel holder landets leder Ahmed Al-Sharaa og hans styre ansvarlig for angrebene, selvom det er uklart, præcis hvem der stod bag.
Israel har ikke tillid til det nye syriske styre, som ellers lader til at have vundet en vis international velvilje. USA har tidligere haft en dusør på Al-Sharaa, men har det ikke længere. For nylig mødtes Trump med Al-Sharaa. Og tirsdag forlød det, at Al-Sharaa inden længe vil indtage talerstolen i FN’s Generalforsamling i New York. Det vil være første gang i 60 år, at Syriens leder rejser til USA.
Cirka 20 minutter efter angrebet fra Syrien affyrede Houthi-bevægelsen igen et ballistisk missil fra Yemen. Det udløste alarmer i det centrale Israel. Israels missilforsvar eliminerede missilet, som var det tredje på tre dage.
Stadig ingen aftale mellem Iran og USA
Forhandlingerne mellem Iran og USA om en aftale vedrørende Irans atomprogram fortsætter – men indtil videre uden enighed. Det seneste nye er, at Irans øverste leder, ayatollah Ali Khamenei, har afvist et amerikansk forslag til en aftale, fordi det er ”imod Irans nationale interesser”. Forslaget indebærer angiveligt, at Iran ikke må berige uran, og det skulle være grunden til, at Khamenei afviser forslaget. Trump har ellers flere gange sagt, at han tror, der kommer en aftale.
Israels regering er meget skeptisk over for en aftale. De skulle i stedet have forsøgt at overbevise USA om, at et angreb på de iranske atomanlæg er den rigtige måde at forhindre iranerne i at blive atommagt på. Israel overvejer angiveligt, om de skal tage sagen i egen hånd og angribe anlæggene. Muligheden for, at Iran bliver atommagt, betragtes af israelerne som den største trussel mod statens eksistens.
Ultraortodokse ledere vil forlade regeringen
En efterhånden længerevarende saga i israelsk politik handler om de ultraortodokse partier, som truer med at forlade regeringen, hvis ikke den snart vedtager en lov, der fritager et anseligt antal unge ultraortodokse mænd fra militærtjeneste.
Indtil videre er der ikke noget, som tyder på, at regeringen kan få flertal til en lov, som de ultraortodokse vil være tilfredse med.
Og ny skriver flere israelske medier, at ledere af det ultraortodokse samfund opfordrer partiet Forenet Tora-Jødedom til at forlade regeringen.
Det har fået oppositionspartierne Yesh Atid, Israel Beiteinu og Demokraterne til at sige, at de vil bringe et forslag om regeringens opløsning til afstemning i Knesset. Det kan ske allerede i næste uge, forlyder det.
Det er dog ikke nok, at Forenet Tora-Jødedom vil opløse regeringen. Partiet har 7 mandater. Netanyahus regering har 68 ud af 120 mandater. Derfor skal også det andet ultraortodokse parti, Shas, stemme for regeringens opløsning. Shas har ikke kommenteret udviklingen.
En plakat med et budskab imod værnepligt for ultraortodokse - fra 2013. (Foto: Ole Andersen)