Kvinde fra Gaza: Støtten til terrorgrupper er mindre

Det er ikke så ofte, at israelske medier får lejlighed til at interviewe almindelige borgere fra Gaza. Men mandag kunne Channel 12 bringe et interview med en palæstinensisk kvinde fra det krigshærgede område.

Her fortalte hun om, hvordan hun havde oplevet weekendens kampe, hvor Israel bombede mål tilhørende terrorgruppen Islamisk Jihad, som til gengæld affyrede omkring 1.100 raketter mod Israel. Hun kunne fortælle, at hun siger til sine børn, at de høje eksplosioner skyldes en fejring – og ikke kampe. »De prøver at tro på mig, men når de ser mit på ansigt, at jeg er bange, ved de, at det ikke er sandheden.« Det var to-tre meget hårde døgn for hende og hendes børn. Og hun fortæller, at de især var et tidspunkt, hvor hun blev bange, fordi hendes ene barn var i et andet rum, da der faldt en bombe.

 

Synet på terrorgrupper forandres

Kvinden kunne fortælle noget meget interessant om Gaza-borgernes syn på Hamas og Islamisk Jihad. Nemlig at befolkningens opbakning til de to grupper er blevet markant mindre.

»Synet, perspektivet, holdningen blandt Gazas befolkning har fuldstændigt forandret sig. I de tidligere krige støttede folk modstandskampen, Hamas og [Islamisk] Jihad, men nu vil folk have, at krigen stopper. De eneste, som bliver smadret og taber, er befolkningen, ikke lederne,« siger hun.

Der har de seneste år været forsøg på protester imod Hamas, som har magten i Gaza, men de er blevet slået ned med hård hånd.

Ifølge Israel mistede 51 personer livet i løbet af weekenden, mens kampene stod på. 15 af dem var angiveligt børn. Men ifølge Israel døde 12 af de 15 børn, fordi Islamisk Jihads raketter ikke krydsede grænsen til Israel, men landede i befolkede områder i Gaza.


Den tætbefolkede Gazastribe. (Foto: Kobi Gideon/GPO)

Hamas ville opsætte regler for journalister

Ud over at Hamas altså har nedkæmpet de protester, der har været mod terrorgruppens lederskab, har de også forsøgt at fjerne mediernes frihed.

Tirsdag kom det frem, at Hamas efter weekendens kampe udstedte en række regler til de journalister, der arbejder i Gaza. De gjaldt både udenlandske journalister og de palæstinensiske journalister, der arbejder for udenlandske medier. Det kunne The Foreign Press Association fortælle.

Reglerne gik blandt andet ud på, at journalisterne ikke måtte skrive, at raketter affyret fra Gaza var skyld i dødsfald i Gaza (de raketter, som ikke når over grænsen til Israel), og at journalisterne skulle placere skylden ene og alene på Israel.

Det er sådan, at Hamas kræver, at udenlandske journalister i Gaza har en lokal kontaktperson. Det er typisk en palæstinensisk journalist eller tolk, som så bliver ansat af det udenlandske medie. Ifølge de nye regler skulle denne kontaktperson følges med de udenlandske journalister overalt, når de rapporterede. Og derudover ville kontaktpersonerne blive holdt ansvarlige for, hvad der blev skrevet og rapporteret af de udenlandske medier. De skulle »udvise national ånd, forsvare den palæstinensiske fortælling og afvise udlændingenes tilbøjelighed til at tro på den israelske fortælling,« lød det blandt andet.

Men kort efter blev alle de nye regler trukket tilbage. Foreing Press Association udtalte, at reglerne ville have været »grove og uacceptable« og en »uretfærdig begrænsning af pressefriheden og de ansattes sikkerhed«.

Selvom reglerne nu er trukket tilbage, har de sendt et tydeligt signal om, hvad Hamas forventer. Og de har ikke mindst lagt et pres på dem, som fortsat skal være kontaktpersoner for de udenlandske medier. De må nu i endnu højere grad frygte, hvis der fra Gaza fortælles en historie, som ikke falder i Hamas’ smag.