Mange års forberedelse kulminerer med stort angreb på Irans atomprogram

Natten til fredag skete det, som man har talt om i Israel i årevis: Israelske bombefly angreb Irans atomprogram.

Omkring 200 fly var involveret i operationen. Ifølge luftvåbenet angreb de i omegnen af 100 mål med i alt cirka 330 bomber. Det forlyder også, at Mossad har udført adskillige operationer inde i Iran mod forskellige mål. Ifølge en israelsk sikkerhedskilde har Israel endda formået at etablere en dronebase tæt på Teheran, som også blev aktiveret i nat.

Iran har foreløbig svaret igen ved at sende omkring 100 droner afsted mod Israel. Men de er alle skudt ned, meddelte Israel fredag formiddag.

Det forventes, at Iran også vil angribe med ballistiske missiler, men det er uvist, hvad iranerne rent faktisk er i stand til. De israelske myndigheder har dog sagt, at befolkningen skal forberede sig på at tilbringe lang tid i beskyttelsesrum. Forventningen er, at nogle af de ballistiske missiler, som sandsynligvis vil blive affyret fra Iran, vil trænge igennem Israels luftforsvar. Derfor har mange israelere været i supermarkedet fredag morgen for at proviantere til det, der nu venter.

Fredag formiddag er der naturligvis stadig mange delvist ubesvarede spørgsmål.

Vil Israel angribe igen?

Det må vurderes som sandsynligt, at vi ikke har set det sidste israelske angreb. Selvom Israel har ramt mange og store mål, så er der meldinger om, at blandt andet de to store atomanlæg Fordo og Isfahan ikke er ramt.

Netanyahu har dog kaldt angrebet for succesfuldt. Videoer har vist store eksplosioner ved Natanz-anlægget, som er et af de største og vigtigste anlæg. Derudover har Israel dræbt meget højtstående personer. Både chefen for Revolutionsgarden (Hossein Salami) og chefen for Irans hær (Mohammed Bagheri) er dræbt. Det i sig selv er en ekstremt stor nyhed. Derudover er flere vigtige atomforskere dræbt. I de kommende dage vil vi få et større overblik over, hvad Israel helt præcis har ramt, og hvor stor skade det har medført.

Hvad kan Iran svare igen med?

Et andet vigtigt spørgsmål er naturligvis, hvad Iran kan svare igen med. Det må forventes, at de vil komme med alt, hvad de har.

Som nævnt forlyder det, at Israel i løbet af de seneste år har etableret en dronebase ved Teheran. Disse droner skulle i nat have angrebet de affyringsramper, som bruges, når Iran vil sende missiler mod Israel. Israel har også offentliggjort video, der viser luftangreb mod missilaffyringsramperne. Hvis det betyder, at Iran stort set ikke kan angribe Israel med ballistiske missiler, så vil det dels være en stor lettelse for israelerne, dels være en stor ydmygelse af Iran.

Der spekuleres også i, om Iran vil forsøge at gå det sidste skridt til at have en atombombe. Det kan ikke udelukkes, at det kan ske i løbet af få dage eller uger. Netop derfor er det sandsynligt, at vi vil se flere israelske angreb for at forhindre det. At iranerne er så snublende tæt på at have atomvåben, er i øvrigt en vigtig del af forklaringen på, at angrebet kommer netop nu.

Endelig er der også usikkerhed med hensyn til, hvad Irans såkaldte proxy-grupper vil gøre. Libanons regering har advaret Hizbollah om at involvere sig i krigen. Houthierne i Yemen har i forvejen angrebet Israel jævnligt det seneste stykke tid, så det er tvivlsomt, om de kan eskalere yderligere. Derfor skal det store modsvar sandsynligvis komme fra Iran selv.

I den forbindelse står det heller ikke klart, hvor mange lande der er klar til at hjælpe Israel med at forsvare sig.

Hvad mener Trump og USA?

Et tredje ubesvaret spørgsmål handler om den amerikanske opbakning. Trump har flere gange sagt til Israel, at han ikke ville have et angreb, fordi USA er i færd med at forhandle om en atomaftale med Iran.

USA var adviseret om angrebet, men deltog ikke selv.

Der har været tvivl om, hvorvidt Israel overhovedet kunne gennemføre et vellykket angreb uden USA. Det er det ud til, at de godt kunne. Nu er spørgsmålet så, i hvor høj grad USA vil støtte Israel. Man kan godt forestille sig, at Trump er mere velvilligt indstillet over for det israelske angreb, end han har givet udtryk for i offentligheden.  De seneste par dage har han og flere andre i administrationen i hvert fald skærpet retorikken over for Iran og understreget, at Iran aldrig må få atomvåben.

Det er svært at forestille sig, at Israel ville angribe Iran, hvis meldingen fra USA lød, at de ikke ville hjælpe med at forsvare Israel.

Hvad får det af konsekvenser for regimet i Iran?

Et fjerde spørgsmål handler om de indenrigspolitiske konsekvenser i Iran. De seneste år har befolkningens modstand mod præstestyret været mere tydeligt.

Det bliver spændende at se, om Israel nu har igangsat en udvikling, der ender med, at præstestyret kollapser. Det er der både mange iranere, mange israelere og mange vestlige ledere, der håber på.