Mange europæiske lande anerkender palæstinensisk stat

I denne uge mødes FN’s Generalforsamling i New York, og et af de helt store samtaleemner i den forbindelse er de mange lande, som vil bruge anledningen til at anerkende en palæstinensisk stat.

Søndag meddelte statsledere fra Storbritannien, Australien og Canada, at de anerkender en stat. Senere på dagen kom samme melding fra Portugal. Mandag aften forventes flere lande at følge trop. Her er Frankrig og Saudi-Arabien værter for en konference, hvor netop Frankrig også vil anerkende en palæstinensisk stat. Andre lande som fx Belgien, Luxembourg og Malta forventes at gøre det samme.

Kraftige reaktioner fra Israel

Udmeldingerne har ikke ligefrem imponeret den israelske regering, som siger, at anerkendelsen er ”en belønning til Hamas”. Premierminister Netanyahu sagde søndag direkte henvendt til landene, at ”der ikke kommer til at være en palæstinensisk stat vest for Jordanfloden”.

Men han sagde også, at ”responsen på forsøget på at påtvinge os en terrorstat” først vil blive givet, når han er hjemme fra sin tur til Washington – det vil sige midt i næste uge.

Og hvad kan det så være for en respons, han taler om?

Jo, Netanyahus to højrenationale støttepartier kræver, at Israel svarer igen ved at annektere (dele af) Vestbredden. Itamar Ben Gvir sagde søndag, at Israel ”straks bør erklære suverænitet i Judæa og Samaria og opløse Det Palæstinensiske Selvstyre”. Hans partifælle Yitzhak Wasserlauf sagde, at ”landet Israel tilhører kun Israels folk – der findes ikke noget palæstinensisk land eller nogen palæstinensisk stat«.

Når Netanyahu siger, at han først vil give sin respons om mere end en uge, ja, så kunne det tyde på, at han ikke ønsker at annektere Vestbredden, men har brug for noget tid til at finde en anden løsnin – en anden respons - så hans støttepartier ikke forlader regeringen.

Anerkendelse uden betingelser

Både Storbritanniens premierminister, Keir Starmer, og Frankrigs præsident, Emanuel Macron, har argumenteret for, at anerkendelsen ikke belønner Hamas, fordi det ifølge dem skal være en palæstinensisk stat uden Hamas.

Det er dog ikke sådan, man ser det i Israel. For mange israelere vil en palæstinensisk stat være en alvorlig trussel mod landet. Hvis der bliver afholdt valg blandt palæstinenserne, forventer mange, at Hamas vil få stor opbakning. Dette kan være en del af forklaringen på, at Det Palæstinensiske Selvstyre – som har den civile kontrol på Vestbredden – ikke har afholdt valg siden 2006.

Nogle af landene har i forbindelse med anerkendelsen stillet krav til Selvstyret om reformer. Ikke mindst skal den udbredte korruption skal bekæmpes, lyder det. Andre lande nævner også, at Hamas skal være uden for indflydelse i staten – og at gidslerne skal løslades.

Men alle disse ”krav” batter ikke så meget, når anerkendelsen først er givet. Det mener for eksempel Tal Becker, der er advokat og tilbage i halvfemserne og nullerne har været rådgiver for Israels regering.

I podcasten ”Call me back” (fra 22. september) kritiserer han anerkendelsen, fordi den ikke kommer med nogen betingelser – og dermed ikke får nogen reel indflydelse, men blot bliver symbolsk.

Tal Becker siger, at hvis landene meldte ud, at de var klar til at anerkende en stat, når Hamas var afvæbnet og fjernet fra magten, og når Selvstyret var reformeret, så ville det give palæstinenserne et incitament til at tage skridt i retning af en holdbar stat. Så ville presset blive lagt på Hamas og de palæstinensiske ledere. Nu lægges det i stedet på Israel. Ligesom det blev for nogle måneder siden, da Macron sagde, at han ville anerkende en palæstinensisk stat, hvis ikke Israel indgik en våbenhvileaftale med Hamas. Derfra blev Hamas’ interesse i en våbenhvileaftalen endnu mindre, fordi de ser det som en sejr for dem, når vestlige lande anerkender Palæstina.

Hvis man stillede krav til Hamas, "ville man gøre Hamas til det, der står i vejen for anerkendelse, i stedet for nu, hvor man gør Hamas til jordemoder for anerkendelsen," siger Becker.

Han nævner også timingen her mindre end to år efter terrorangrebet 7. oktober 2023. Det kan godt være, at de anerkendende lande vil sige, at en palæstinensisk stat vil svække Hamas, fordi det skal være en stat uden dem ved magten. Ikke desto mindre kommer anerkendelsen som en konsekvens af terrorangrebet. Det vil sige som en reaktion på Israels modsvar til terrorangrebet. Et modsvar, som altså især i disse uger og måneder møder meget stor kritik.

Derfor bliver anerkendelsen i Israel opfattet som et budskab om, at Hamas skal slippe afsted med det, de gjorde 7. oktober, og at der ikke stilles krav til palæstinenserne.

Hvis man derimod satte nogle betingelser op for anerkendelsen – Hamas’ afvæbning og overgivelse – så ville budskabet i højere grad være, at man støtter Israels kamp mod terror, samtidig med at man naturligvis ønsker, at krigen stopper og gidslerne løslades.

Faktisk indikerede Lars Løkke Rasmussen søndag, at Danmark netop vil stille krav for anerkendelse. Han sagde i en video på Instagram, at han vil ”lægge en klar linje for, hvornår Danmark er klar til at anerkende Palæstina”.

Briterne er imod anerkendelse

Den britiske avis The Telegraph kunne i weekenden afsløre resultaterne af en meningsmåling foretaget blandt briterne. Den viser, at hele 87 procent af befolkningen er imod regeringens anerkendelse af en palæstinensisk stat. De svarede nej til spørgsmålet ”skal Storbritannien anerkende en palæstinensisk stat uden nogen betingelser?”.

Det måske mest overraskende var, at blandt Keir Starmers og Labours vælger var det hele 89 procent, der svarede nej. Blandt konservative vælgere var det 94 procent.