Manglende nødhjælp og lange udsigter til krigens afslutning

Israel, Hamas og Gaza går nogle afgørende dage i møde. For når den amerikanske præsident, Donald Trump, på fredag rejser hjem til USA efter en tur til Saudi-Arabien, Qatar og Emiraterne, ja, så vil Israel angiveligt iværksætte sin plan om at indtage store dele af Gaza og sætte alt ind på at nedkæmpe Hamas. Målet er også, at man med planen igen vil tillade nødhjælp at blive sendt ind ind i Gaza, hvilket Israel har forhindret siden begyndelsen af marts.

En ting, som kan forhindre planen i at blive iværksat, er, hvis Hamas i sidste øjeblik vælger at acceptere en ny midlertidig våbenhvile med løsladelse af angiveligt 10 levende gidsler. Det virker dog ikke så sandsynligt, at det kommer til at ske.

Den seneste tid er flere højtstående personer fra Trump-administrationen begyndt at tale om »at afslutte krigen«. Og den formulering stemmer ikke overens med et mål om en midlertidig aftale. Det rimer nærmere på det, som Hamas ønsker, nemlig en aftale, hvor Israel trækker sig helt ud af Gaza og afslutter krigen, mens Hamas til gengæld løslader de tilbageværende 58 gidsler.

Det er ikke helt utænkeligt, at Trump vælger at lægge pres på Israel for at gå med til sådan en aftale i stedet for at eskalere krigen. Denne uges løsladelse af det amerikansk-israelske gidsel Edan Alexander har i hvert fald øget sandsynligheden for det. Trump kaldte det »velvilje« fra Hamas’ side.

Gaza står over for sult

Der er gået næsten to en halv måned, siden der sidst blev kørt lastbiler med nødhjælp ind i Gaza. Før det var der en periode på cirka halvanden måned, hvor der blev kørt rigtig meget ind, og det er den store mængde, som palæstinenserne i Gaza har levet af siden begyndelsen af marts. Den israelske regering siger, at der fortsat er nok mad. Men nu er flere begyndt at sige, at Gaza står over for en sultkatastrofe. Det budskab kommer ikke kun fra internationale ngo’er, som ofte er kritisk indstillet over for Israel.

Det kommer nu også fra personer i det israelske militær. De siger, at borgerne i Gaza vil lide sult, hvis der ikke kommer nye leverancer i løbet af et par uger. New York Times citerer blandt andet tre kilder fra hæren. De siger også, at man bliver nødt til at iværksætte processen nu, for det tager tid at forberede nye leverancer af nødhjælp – det kan ikke gøres fra den ene dag til den anden.

Israel har brugt nødhjælpen som en måde at presse Hamas på. Både den palæstinensiske befolkning i Gaza og Det Palæstinensiske Selvstyres præsident, Mahmoud Abbas, har kritiseret Hamas for at være skyld i lidelsen, fordi deres tyveri af nødhjælpen gennem lang tid har ført til den nuværende situation. Så i den forstand har Israel opnået det, de ville.

Samtidig er det jo sådan, at det er befolkningen i Gaza, der står over for en sultkatastrofe – ikke Hamas.

Den gode nyhed er, at stort set uanset udfaldet, så vil der igen snart komme nødhjælp ind i Gaza.

Israels plan om at eskalere krigen mod Hamas indebærer som sagt en ny måde at bringe nødhjælp ind på. Her er det planen, at nødhjælpen skal udleveres til repræsentanter for enkelte familier, som vil få til en uge eller to ad gangen. Samtidig håber man at isolere Hamas, så de ikke er til stedet i det område, hvor nødhjælpen kommer ind og uddeles. Et af problemerne er, at nødhjælpsorganisationerne skal være med på ideen, for at den kan udføres i praksis. Og de er ikke begejstrede for Israels plan. Et andet problem er, at der meget vel kan være områder i Gaza, hvor det vil være svært at få del i den nødhjælp, som kommer ind. Så der er store usikkerheder forbundet med planen.

Hvis den ikke iværksættes, ja, så vil det sandsynligvis være, fordi der indgås en form for aftale. Og den vil uden tvivl indebære levering af nødhjælp.

Kan Israel nedkæmpe Hamas?

Man kan sige, at der er to (eller rettere tre) måder, hvorpå krigen kan slutte.

Den ene mulighed er, at Israel besejrer Hamas på slagmarken. Det er det, som Israels regering håber, kan ske. Indtil videre har der dog ikke været tegn på, at en sådan sejr er inden for rækkevidde. Men bare fordi Israel ikke er lykkedes med det efter halvandet års krigsførelse, betyder det ikke nødvendigvis, at det er umuligt. Måske tager det to år. Måske mere. Lige nu ser det ud til, at Israels regering vil fortsætte, indtil det sker.

Den anden mulighed er, at der indgås en aftale, hvor gidslerne løslades, og Israel trækker sig ud af Gaza. Det kræver nok, at Israel kommer til den konklusion, at de umuligt kan vinde på slagmarken. Eller vurderer, at de vinder mere ved at indgå en aftale – fx hvis USA lægger pres på og truer med det ene og det andet, hvis Israel ikke retter ind.

Men denne mulighed har (mindst) to muligheder i sig. For det store spørgsmål vil være, hvilken aftale der bliver indgået – ud over løsladelse af gidsler og israelsk tilbagetrækning. Bliver det en aftale, hvor Hamas lægger sin våben, afgiver den politiske magt og sender sine ledere i eksil uden for Gaza? Eller bliver det en aftale, hvor de kun afgiver den politiske magt, men beholder sine våben og på den måde kan fortsætte som en Hizbollah-lignende hær i Gaza?

Hamas har sagt, at de er villige til at afgive den politiske magt – men at de ikke vil lade sig afvæbne militært.

Det lader til at være så godt som sikkert, at Israel aldrig nogensinde vil gå med til en aftale, hvor Hamas fortsat er en militær faktor i Gaza. Derfor bliver det afgørende, om Israel enten kan besejre Hamas eller kan lægge så stort et militært pres på dem, at de alligevel indvilger i at lade sig afvæbne. Lige nu virker begge dele langt væk. Og derfor kan krigen meget vel fortsætte et godt stykke tid endnu.

I disse dage er der forhandlinger i Qatar, hvor Trump er på besøg onsdag. Men der er ikke forlydender om et forestående gennembrud.