Modstridende meldinger: Hamas er under pres
Der har i løbet af weekenden været ret forskellige meldinger om udsigten til en mulig våbenhvileaftale mellem Israel og Hamas.
USA’s særlige udsending, Steve Witkoff, har fremlagt en ”ramme” for en aftale, som blandt andet indebærer:
- 60 dages våbenhvile
- Løsladelse af 10 levende og 18 gidsler – halvdelen på aftalens første dag, den anden halvdel på aftalens syvende dag.
- Løsladelse af 125 palæstinensiske livstidsfanger samt cirka 1100 andre palæstinensiske fanger fra israelske fængsler.
- Påbegyndelse af forhandlinger om en permanent afslutning på krigen.
- Mulighed for forlængelse af aftalen, hvis parterne bliver enige om det.
Israel har accepteret aftaleudkastet.
Fredag sagde Donald Trump så, at en aftale var lige på trapperne og kunne blive offentliggjort enten fredag eller lørdag.
Lørdag kom Hamas’ svar så. Men det var en afvisning af forslaget, hvor Hamas i stedet kom med en masse krav om ændringer. Blandt andet at gidslerne skulle løslades over hele perioden på 60 dage. Der var også meldinger om, at Hamas krævede en våbenhvile, der varede 7 år. En anden kilde sagde, at Hamas krævede, at aftalen skulle gøre det sværere for Israel at genoptage krigen efter den midlertidige aftale.
»Det er totalt uacceptabelt, og det er et skridt tilbage« skrev Witkoff på X om Hamas’ svar.
Søndag lød der dog nye toner fra Hamas – angiveligt efter pres fra USA, Egypten og Qatar, som har mæglet. I en udtalelse fra terrorgruppen lød det, at man er villig til at begynde forhandlinger – angiveligt ud fra Witkoffs rammeforslag. Men Hamas sagde ikke, om de havde trukket nogle af kravene tilbage fra det svar, de var kommet med om lørdagen.
Det er sandsynligvis spørgsmålet om, hvor let det vil være for Israel at genoptage krigen efter de 60 dage, som er den helt store knast.
Israel har fuldstændig afvist en permanent våbenhvile, hvor Hamas ikke lader sig afvæbne og afgiver al kontrol med Gaza. Omvendt er Hamas gået benhårdt efter en permanent aftale, hvor de ikke afvæbnes, men vil kunne bevare en vis – især militær – magt i Gaza.
At parterne skal kunne blive enige om Hamas’ fremtid i Gaza, er meget svært at se for sig.
Men med de seneste ugers udvikling lader det til, at Hamas er mere presset end nogensinde i Gaza. Og derfor er gruppen måske alligevel villige til at indgå en midlertidig aftale på 60 dage. Det vil få halvdelen af de 58 gidsler hjem. Det vil standse angrebene mod Hamas, som også koster mange civile liv. Men det vil også være en udskydelse af det, som må og skal komme på et tidspunkt, nemlig en afslutning på krigen, hvor Hamas fjernes helt, og hvor samtlige gidsler – levende og døde – kommer hjem.
Hvis krigen afsluttes, og Hamas fortsætter som magtfaktor i Gaza, så har Gaza ikke nogen lys fremtid. For det er i så fald meget svært at se, hvem der skulle have lyst til at donere milliarder til genopbygningen af området, som i høj grader ligger i ruiner. For med Hamas ved magten vil det kun være et spørgsmål om tid, før der igen kommer en krig.
Terrorgruppen har som erklæret mål at udslette Israel. Og efter 7. oktober kan Israel ikke acceptere sådan en nabo.