På vej mod samme blindgyde?

Befolkningen i Israel var i 2019 to gange ved stemmeurnerne for at vælge medlemmer til parlamentet, Knesset. Hverken efter valget i april eller valget i september er det lykkedes for premierminister Benjamin Netanyahu eller udfordreren Benny Gantz at danne regering.
 
Derfor er der udskrevet endnu et nyvalg – denne gang til 2. marts. Helt op til fristen for at opstille partier og kandidater, var der drama om valgforbund på højrefløjen.
Da fristen udløb ved midnat onsdag, sprang partiet ’Det jødiske hjem’ i sidste øjeblik fra en alliance med partiet ’Jødisk magt’ for i stedet at slutte sig til valgforbundet ’Yamina’ med to andre højre-nationale partier.
 
På venstrefløjen er tre partier samlet i valgforbund – blandt andet ’Arbejderpartiet’, der sad tungt på regeringsmagten i de første næste 30 år af staten Israels historie, men i de seneste mange år har haft særdeles vanskelligt ved at få vedvarende indflydelse på israelsk politik.
 
Valgforbundene indgås dels for at sikre, at de enkelte partier kommer over spærregrænsen, som i Israel er på 3,25%, dels for at undgå stemmespild ved at lade partier i samme blok falde for samme grænse. De israelske araberes fire partier er tilsvarende gået sammen i et forbund, der ved seneste valg sikrede dem 13 ud af Knessets 120 pladser.
 
Immunitet for Netanyahu
Premierminister Benjamin Netanyahu er fortsat i fokus af andre grunde end de politiske. Han er under tiltale i 3 sager om magtmisbrug. Senest har han annonceret, at han efter valget 2. marts vil bede parlamentet om juridisk immunitet, så længe han er premierminister. Det er usandsynligt, at han får et flertal til at støtte dette. Samtidig er en komité i Knesset blevet dannet med det formål at behandle Netanyahus anmodning og formodentlig afvise den allerede inden valget, da der er flertal imod anmodningen i det nuværende Knesset.
 
Der kan naturligvis ske noget drastisk omkring Netanyahu, der kan få afgørende betydning for det kommende valg, men i øjeblikket ser det ikke ud til, at den parlamentariske situation ændres væsentligt. Det kan betyde, at der efter valget fortsat er to næsten lige store blokke, der ikke har flertal, da ingen af dem ønsker at basere en regering på mandater fra de israelsk-arabiske partier.
 
Derfor kan valget ende i samme blindgyde som efter de to valg i 2019. Med mindre de politiske ledere vil bøje sig mod hinanden og finde en måde at arbejde sammen på og dele magten, så det kan føre til en regeringsdannelse.
 
Israel har brug for en regering, der kan forholde sig til de udfordringer, landet står i. Der er både en lang række indenrigspolitiske områder, der har brug for afklaring, og så er der til stadighed brug for fasthed i de udenrigs- og sikkerhedspolitiske spørgsmål. Konflikten mellem USA og Iran kan nemt komme til at inddrage Israel, da både Hizbollah i Libanon og Hamas i Gaza er Irans allierede, og Iran er selv tilstede i Syrien.