Rollerne byttet om: Nu er Hamas med på midlertidig aftale

Forhandlingerne om en våbenhvile mellem Israel og Hamas og løsladelse af de resterende 50 gidsler fortsætter.

Det har længe været sådan, at terrorgruppen har krævet en permanent våbenhvile med afslutning på krigen, fuld israelsk tilbagetrækning og løsladelse af alle gidslerne, mens Israel omvendt har været mest interesseret i en midlertidig aftale med løsladelse af kun nogle af gidslerne, fordi man ønskede at fortsætte krigen mod Hamas.

Samtidig har det også været sådan, at mange af de israelere, som har været uenige i regeringens tilgang til forhandlingerne, også har ønsket en permanent aftale – altså ligesom Hamas. Især de pårørende til gidslerne har igen og igen fortalt om, hvor hårdt det er at få besked om aftale, hvor nogle gidsler bliver ladt tilbage i Gaza.

Det hele er vendt på hovedet

Nu er der sket den opsigtsvækkende udvikling, at Hamas og Israel så at sige har byttet rolle, sådan at Israel kun ønsker en permanent aftale, mens Hamas er villig til at indgå en midlertidig.

Mandag kom det nemlig frem, at Hamas har meddelt Egypten og Qatar (der er mæglere i forhandlingerne), at de accepterer en aftale, som ifølge Qatar er næsten identisk med den aftale, som USA og Israel præsenterede for Hamas i juli, men som dengang blev afslået af terrorgruppen.

Siden har Israel som bekendt besluttet at intensivere krigen mod Hamas ved at gå ind i Gaza By, når de civile efterhånden er evakueret fra byen.

Netanyahu har også sagt, at det nu er slut med at forhandle om midlertidige aftaler. Hvis der kommer en aftale mere, er det en aftale, der får alle gidslerne ud med det samme, lyder det. I den forbindelse er det israelske krav fortsat, at Hamas afvæbnes, Gaza demilitariseres og en ny myndighed indsættes (som ikke er Det Palæstinensiske Selvstyre).

Det bliver derfor spændende at se, om Israel siger nej til den aftale, som Hamas altså nu har accepteret. Det må umiddelbart være det mest sandsynlige. Især fordi det ikke fremgår, om Hamas virkelig har accepteret at lade sig afvæbne. En talsmand for Hamas har sagt, at der ”ikke er nogen klausul i den aftale, de har accepteret, som handler om Hamas’ våben”. Dermed antyder han altså, at Hamas ikke har indvilget i at lade sig afvæbne. Og af den grund (og andre) ser det stadig svært ud med en aftale, der får alle gidslerne løsladt.

Det forlyder dog, at Israel vil kigge på aftalen, og så kommer der nok et svar fra dem en af de kommende dage.

Leder: En permanent aftale er det moralsk rigtige

I en lederartikel på Jerusalem Posts hjemmeside giver avisen en række grunde til, at det er helt rigtigt af regeringen at kræve en aftale, hvor alle gidsler løslades på en gang. De grunde, der gives her, er:

1: De midlertidige aftaler trækker det hele i langdrag, »forlænger mareridtet«.

2: Midlertidige aftaler skaber et modbydeligt hierarki, hvor man skal vælge, hvilke gidsler der skal løslades, og hvilke der ikke skal.

3: Kravet om at få alle løsladt vil sende et budskab til Hamas om, at gidseltagning ikke vil fortsætte med at give udbytte (logikken i denne pointe er uklar).

4: Midlertidige aftaler svækker Israel ved at skabe intern strid, mens en aftale for alle gidsler vil skabe sammenhold.

5: Løsladelse af alle gidsler vil gøre, at Hamas ikke længere kan føre psykologisk krig mod Israels befolkning.

6: Det stemmer overens med Israels krigsmål. Ikke kun mht. løsladelse af gidslerne, men også bekæmpelsen af Hamas. De midlertidige aftaler forlænger Hamas’ levetid.

Derfor har Hamas slækket på kravene

Punkterne kan give det indtryk, at man ved en permanent aftale netop kan besejre Hamas. Men sagen er også den, at Israel ikke har villet indgå en sådan indtil nu, netop fordi man mener, at den pris, man skulle betale for gidslerne, ville styrke Hamas og tillade dem at overleve som magthaver i Gaza.

Nu ser Israel sig som værende i en så stærk forhandlingsposition, at man kan kræve Hamas’ afvæbning i forbindelse med løsladelse af alle gidslerne.

En udlægning af det kunne være følgende:

Israel har med sin plan om at indtage Gaza By vist Hamas, at man er villig til at opgive de sidste gidsler. Hamas holder gidslerne af den primære grund, at de vil have noget for dem (organisationens overlevelse i Gaza). Nu har de måske indset, at Israel aldrig kommer til at betale den pris. Hvis Israel går ind i Gaza By og nærmer sig gidslerne, vil Hamas sandsynligvis dræbe dem – men det får Hamas ikke noget som helst ud af. Derfor er de måske villige til så at bytte dem for en mindre pris end den, de har krævet indtil nu. Så de i det mindste får noget for gidslerne (60 dages våbenhvile i første omgang, som der står i den aftale, Hamas nu har accepteret).

Alt dette kan også belyse de to midlertidige aftaler, Israel har indgået med Hamas. Hvis der stadig var 250 gidsler i Gaza, ville Israel næppe vedtage en plan, hvor gidslernes liv bringes yderligere i fare (nogle ville sige, ”hvor gidslerne ofres”). Nu er der ”kun” 20 levende gidsler i Gaza. Og derfor synes Israels regering godt, de vil sende soldater ind i de områder, hvor gidslerne befinder sig.

Ud fra den udlægning kan man sige, at de to midlertidige aftaler har givet Israel mulighed for at sende det troværdige signal til Hamas, at man vil opgive de sidste gidsler. Og hvis Hamas tror på det signal, så er de måske (det tyder mandagens melding på) villige til at slække på kravene.

Vil kritikken forstumme, når Israel tilbyder at afslutte krigen?

Et andet perspektiv er, at det måske kan (eller i hvert fald burde) tage brodden af den internationale (og interne) kritik af Israels regering, når den nu tydeligt siger, at man ønsker at afslutte krigen, trække sig ud af Gaza og få alle gidsler hjem.

Når Israel tilbyder en sådan afslutning, bør man kun kunne kritisere Israel for at fortsætte, hvis man mener, at de kræver en for høj pris for afslutningen på krigen. Og det er svært at argumentere for, at det er for meget at forlange, at Hamas afvæbnes og fjernes fra magten.

Så er der ganske vist Israels krav om, at Det Palæstinensiske Selvstyre ikke må være blandt dem, der overtager magten. Det krav er væsentligt lettere at kritisere, og derfor kan man forestille sig, at der i den kommende tid vil blive lagt pres på, for at få Israel til at acceptere, at Selvstyret får en rolle i fremtidens Gaza.