Status på situationen i Gaza

Der er en del af tage fat på, når det gælder situationen og udviklingen i Gaza her en uge efter at 20 levende gidsler blev løsladt efter 738 dage i fangenskab.

16 døde gidsler er stadig i Gaza

Lørdag aften overdrog Hamas to kister til Røde Kors, som bragte dem videre til IDF. I kisterne lå Ronen Engel og thailandske Sonthaya Oakkharasri. Et døgns tid før var en kiste Eliayhu Margalit blevet udleveret til Israel.

Søndag aften blev der ikke udleveret nogen lig af gidsler, og det betyder, at der mandag morgen stadig er 16 døde gidsler i Gaza.

De 15 af dem blev taget 7. oktober 2023, mens den sidste er soldaten Hadar Goldin, der blev taget under krigen mellem Israel og Hamas i 2014. Det samme blev Oron Shaul (fra Poriya), men 19. januar 2025 formåede israelske soldater at finde hans lig i Gaza.

Hamas’ strategi

Mange er af den overbevisning, at Hamas lige nu bevidst trækker udleveringen af døde gidsler i langdrag, så de har bedre tid til at genvinde kontrollen i Gaza, hvor de kæmper mod andre bevæbnede grupper om magten, og hvor de demonstrerer sin brutalitet over for befolkningen. Israels udenrigsminister, Gideon Sa’ar, har sagt, at man »med sikkerhed ved, at Hamas let kan tilbagelevere langt flere døde gidsler«.

Det har dog indtil videre ikke fået Israel til at angribe Hamas, selvom det ret beset er et brud på aftalen, som siger, at alle gidsler skulle tilbageleveres senest mandag den 13. oktober. Trumps svigersøn Jared Kushner, som er en af aftalens bagmænd, har sagt, at han er af den overbevisning, at Hamas gør, hvad de kan for at finde de døde gidsler.

Trump har selv indikeret, at han ikke har et problem med, at Hamas har brugt våbenhvilen på at dræbe modstandere, fordi de ifølge Trump også er »meget slemme bander«. Han har dog også truet med at »dræbe Hamas«, hvis de fortsætter med at dræbe palæstinensere i Gaza.

Med andre ord: Israel og USA har ikke helt samme opfattelse af, hvad Hamas er i færd med lige nu, lader det til. Og Trumps udmeldinger peger som sædvanlig i lidt forskellige retninger. Spørgsmålet er, hvor stor tålmodighed han har med Hamas, og hvor villig han er til at give Israel grønt lys til at genoptage krigen.

Afvæbning af Hamas

Det måske vigtigste spørgsmål handler om Hamas’ afvæbning, som er en del af Trumps 20 punkter, men so også er noget, Hamas ikke har skrevet under på. Trump siger selv, at de har »forpligtet sig«, men Hamas-talsmand Mohammed Nazzal sagde i weekenden, at han »hverken kan svare ja eller nej« på spørgsmålet om, hvorvidt de vil lægge sine våben.

Det meste tyder dog på, at det bliver et nej. Men Hamas vil sandsynligvis forsøge at få det til at se ud, som om det er et ja.

Det er desuden uklart, hvad der præcis menes med afvæbning. Skal samtlige våben afleveres – og til hvem? Der spekuleres i, at man måske vil kræve, at Hamas afleverer alt det, der kategoriseres som tunge våben (fx raketter, affyringsramper og rpg’er (granatkastere), men at skydevåben ikke vil blive afleveret. Den palæstinensisk-amerikanske forretningsmand Bishara Bahbah (som har medvirket i forhandlingerne) har i weekenden sagt, at han »har fået indikationer fra amerikanerne«, der peger i den retning.

Hvad skal der så til for, at Hamas går med til det? Det er svært at sige med sikkerhed, men der er nok ingen tvivl om, at det kræver en omfattende militær trussel mod Hamas. Altså: Hvis ikke Hamas accepterer kravene om afvæbning, vil krigen blive genoptaget. Den trussel bliver nødt til at hænge over Hamas’ hoved. Hvis krigen genoptages, vil Israel gå forrest. Men hvad med den Internationale Stabiliseringsstyrke, som ifølge Trumps plan skal indsættes i Gaza? Hvis den også kommer i spil – sandsynligvis med deltagelse af arabiske styrker – vil det måske lægge yderligere pres på Hamas. Det er dog højst tvivlsomt, at det vil ske.

Sammenstød mellem Israel og Hamas

Det blev tydeligt, at den nuværende våbenhvile er temmelig skrøbelig, da israelske styrker i Rafah i det sydlige Gaza søndag morgen blev angrebet af terrorister. To soldater blev dræbt, og tre blev såret.  Det fik Israel til at gennemføre bombardementer mod forskellige Hamas-mål i det sydlige og centrale Gaza. Ifølge Hamas – som ikke skelner mellem civile og kombattanter – blev 21 dræbt i de israelske modangreb.

Angrebet mod de israelske styrker var et brud på aftalen. Men det er lidt uklart, om terroristerne handlede på egen hånd eller efter ordre fra Hamas-ledere. Hamas har selv sagt, at ordren ikke kom fra dem, og at de ikke har haft kontakt til deres folk i Rahaf i lang tid. Trump har indikeret, at han tror på den forklaring.

Status mandag er, at våbenhvilen stadig består.

Gaza er delt i to – Hamas kan få ruinerne

Israel har trukket sine styrker tilbage til det, der kaldes den gule linje, der sådan cirka deler Gaza i to lige stor dele på den lange led. Israel kontrollerer dermed 53 procent af Gaza.

Der er flere kommentatorer, der nævner, at hvis Hamas ikke indvilger i kravene om afvæbning og overdragelse af magten, så kan der ske det, at man vil påbegynde genopbygningen i den del af Gaza, som Israel kontrollerer. Mens Hamas’ halvdel vil forblive ubeboelige ruiner.

I forlængelse af det spekuleres der i, om de civile, som lige nu er i Hamas’ halvdel, vil (og kan) flytte til Israels halvdel. Og at det på den lidt længere bane kan presse Hamas til at give op, fordi de vil blive isoleret i et udbombet område. Det tales der for eksempel om i podcasten »Call med back« fra 20. oktober, hvor Ahmed Alkhatib deltager – han er selv fra Gaza og har familie i området lige nu.