Israelsk bank: Lov om værnepligt vil koste dyrt

Lige nu raser debatten i Israel om den lov om ultraortodokses værnepligt, som regeringen for nylig fremlagde. Det er et udkast, som i slutningen af november fik flertal ved den første af tre afstemninger i Knesset.

Mange i Israel kritiserer den, fordi de mener, at den slet ikke vil sikre, at tilstrækkeligt med ultraortodokse mænd vil aftjene værnepligt og hjælpe med at lette den store byrde, som lige nu hviler på soldater fra reserven.

Loven skal kort sagt sikre, at en del af de mænd, der ville gå på toraskole (de såkaldte yeshivaer), i stedet indkaldes til hæren.

Her er tre af de mest centrale kritikpunkter:

• Loven definerer ultraortodokse som alle, der har gået på en ultraortodoks skole i mindst to år, mens de var i alderen 14-18. Det betyder, at gruppen af personer, der regnes for ultraortodoks, er overdrevet stor, lyder kritikken. Mange af disse personer er nemlig ikke længere ultraortodokse, når de når værnepligtsalderen, og ville aldrig have overvejet at gå på toraskole. På den måde bliver det langt lettere at nå op på det antal indkaldte om året, som man sætter som mål. Det vil fx være langt lettere at nå op på at indkalde mindst 50 procent af de »ultraortodokse« (hvilket er målet fra og med lovens femte leveår). Det vil sige mindst 30.000 om året. Men i virkeligheden vil langt de fleste af dem være personer, som alligevel ville blive indkaldt, fordi de ikke ville gå på toraskole.
• Loven siger, at alle, der aftjener værnepligt inden for »civile sikkerhedstjenester« opfylder loven. Derudover er der ikke sat et krav om, at en vis andel af de ultraortodokse skal aftjene i kampenheder. Og det er ellers her, hæren virkelig har brug for at få tilført værnepligtige, sådan at man ikke skal indkalde så mange fra reserven.
• Loven har kun et minimum af sanktioner mod dem, der udebliver. De er begrænset til, at de unge mænd ikke kan tage kørekort, ikke kan rejse ud af landet og ikke kan få stipendier. Ingen af delene er særligt nødvendigt, når man læser på toraskole. Alle disse sanktioner bortfalder i øvrigt, når personerne fylder 26.

Bank of Israel: Det bliver dyrt

Nu har også Israels Bank blandet sig i debatten. Banken forklarer, hvad det ifølge dem vil koste at indføre loven, som den foreligger lige nu. Budskabet er klart: Det vil føre en stor økonomisk omkostning med sig, hvis loven vedtages.

Her er nogle af bankens tal:

• Hver gang en person indkaldes fra reserven og må forlade sit civile job, koster det omkring 38.000 shekel (svarende til knap 76.000 kr.) om måneden for samfundet. Det er båden den tabte produktion nu og her samt den manglende vækst og erfaring i fremtiden, lyder det.
• Derimod koster det ikke meget at indkalde en elev fra toraskolen. De forlader nemlig ikke arbejdsmarkedet, når de indkaldes. Tværtimod vil værnepligt øge sandsynligheden for, at de i fremtiden bliver en del af arbejdsmarkedet. Ifølge banken vil det faktisk gavne samfundet med 700.000 shekel, hvis en tidligere toraskoleelev er i hæren og efterfølgende bliver en del af arbejdsmarkedet på lige vilkår med alle andre.
• Hvis man indkalder 20.000 ultraortodokse, vil det ifølge banken tilføre samfundet en samlet værdi på 9 milliarder shekel.

Men med den lov, regeringen har lagt på bordet, er der altså ikke udsigt et økonomisk boost for Israel. Tværtimod.

Ultraortodokse mænd demonstrerer mod værnepligt - i november 2025 i Jerusalem. (Foto: Judy Jochumsen)