Stor opbakning: Krigen mod Iran er nødvendig
Dødstallet i Israel som følge af de iranske missilangreb steg onsdag til 15, da en 30-årig udenlandsk mand blev dræbt af en klyngebombe i det centrale Israel.
Onsdag kostede de iranske klyngebomber også liv på Vestbredden. Her blev tre palæstinensiske kvinder dræbt nær Hebron. Det er de første dødsfald blandt palæstinensere på Vestbredden som følge af de iranske angreb.
Også i de seneste døgn har der været rigtig mange alarmer i Israel. Natten til onsdag var der for eksempel seks alarmer inden for otte timer.
Der meldes som mange nedslag. Det skyldes, at klyngebomberne er svære at eliminere. En klyngebombe er et missil med et sprænghoved, der indeholder mange små bomber. I luften åbnes sprænghovedet, og bomberne spredes og lander forskellige steder. Selv hvis det lykkes Israels missilforsvar at ramme det iranske missil, inden sprænghovedet åbnes, vil i hvert fald nogle af klyngebomberne ramme jorden og gøre skade.
For eksempel blev en etageejendom i Tel Aviv ramt og beskadiget så meget, at den muligvis skal rives ned.
Også Hizbollah fortsætter sine angreb fra Libanon. De har mest været rettet mod det nordlige Israel og mod israelske soldater i det sydlige Libanon. Men onsdag blev der også affyret missiler mod området ved Gaza. De landede i øde områder. Det viser, at Israel i disse dage skal forholde sig til farlige og ret omfattende angreb fra både Libanon og Iran.
Stor opbakning i befolkningen
Heldigvis har de mange angreb primært forårsaget materiel skade. Og det er måske en del af forklaringen på, at et overvældende flertal af israelerne støtter krigen mod Iran. De ved, hvor meget der er at vinde på den lange bane, hvis præstestyret kollapser. Og selv hvis det ikke lykkes, kan resultatet være det hele værd, fordi Israel er i gang med at smadre hele Irans militære infrastruktur.
En undersøgelse foretaget af Israel Democracy Institute en lille uges tid inde i krigen viser, at 82 procent af befolkningen støtter krigen. Blandt jødiske israelere er det hele 93 procent. Blandt arabere cirka 25 procent.
I mange år har israelerne vidst, at en stor krig med Iran var uundgåelig. Der er nemlig en grænse for, hvor langt man kan tillade iranerne at komme med deres atomprogram.
I 12-dageskrigen i juni 2025 ødelagde Israel store dele af det iranske atomprogram. Men at man nu har indledt en endnu større krig, kan indikere, at resultaterne i 12-dageskrigen alligevel ikke var gode nok for Israel på den lidt længere bane.
Et af de store spørgsmål lige nu er, om Israel vil enten ødelægge eller fjerne den mængde af uran, som er beriget til 60 procent, og som iranerne holder skjult under jorden. Der er tale om uran, som er meget tæt på at kunne bruges i atombomber. Iranerne skulle have 450 kilo af det - nok til cirka 10 bomber. Der tales om, at israelerne overvejer en vovet operation, hvor de vil stjæle uranen. Man mener, at en stor del af de 450 kilo findes i det underjordiske atomanlæg Isfahan. Det var et af de anlæg, som også blev bombet i juni.