Strømmangel og ny politisk alliance i Gaza

Der sker noget i Gaza for tiden. For det første er leveringen af strøm til enklaven meget lille. For det andet kan en ny politisk alliance mellem Egypten, Hamas og en gruppe Fatahfolk på længere sigt skabe bekymring for Israel.

Den manglende strøm først: Borgerne i det hårdt ramte Gaza har de fleste dage kun tre timers strøm. Det skyldes, at Det Palæstinensiske Selvstyre – som kontrollerer Vestbredden og ikke Gaza – har bedt Israel om at reducere forsyningen. Selvstyret betaler for strømmen, og Israel leverer den. Men Hamas, som i de sidste ti år har haft kontrollen i Gaza, er dem, som egentlig har ansvaret for infrastrukturen.

Times of Israel har talt med flere borgere i Gaza, og de giver alle Hamas skylden for krisen. De tør dog ikke stå frem med deres rigtige navne af frygt for Hamas. »Når der pludselig er strøm i to eller tre timer, løber man forvildet rundt for at genoplade alt, pumpe vand, gå i bad, sove, arbejde, være online, køle sig ned og trække vejret – alt sammen på to timer,« siger en 30-årig journalist til det israelske netmedie. Strømmen kommer på vilkårlige tidspunkter og ødelægger derfor al form for rytme i hverdagen. Når der pludselig er strøm, må man smide, hvad man har i hænderne.

 
Abbas og Netanyahu i samtale. Alliancen mellem Egypten, Hamas og Dahlan kan give problemer for begge to. (Foto: GPO)

Ny alliance kan give Israel problemer

For nogle uger siden trådte Egypten til og sørgede for en midlertidig levering af strøm til Gaza. Den egyptiske hjælp var udtryk for en ny alliance, som tilsyneladende er ved at opstå. Den består af tre parter: Den egyptiske regering, Hamas og Mohammed Dahlan og hans folk. At Dahlan er på talefod med Hamas, er interessant og overraskende. Han er medlem af Fatah – Hamas’ fjende – og er rival til den siddende præsident for Selvstyret og formand for Fatah, Mahmoud Abbas. Dahlan blev smidt ud af Gaza, da Hamas overtog kontrollen for ti år siden. Nu er han imidlertid kommet på talefod med terrorgruppen.

Da Abbas og Selvstyret reducerede strømforsyningen til Gaza, så Dahlan en strategisk mulighed for at vinde point blandt den palæstinensiske befolkning. Han var med til at indgå aftalen om, at Egypten gav strøm til Gaza. Dermed endte han som helten, mens Abbas’ mål om at gøre Hamas upopulære i hvert fald delvis mislykkedes, fordi Dahlan og Egypten trådte til. Jovist, Gaza mangler stadig strøm. Og jo, de fleste palæstinensere i Gaza er vrede på Hamas. Men Dahlans comeback og hans nye alliance har svækket Abbas yderligere. Og selvom der ikke er udsigt til et valg i de palæstinensiske områder, hjælper det ikke Abbas, at hans rival nu »har mere strøm på batteriet«, end han selv har.

Set fra et israelsk perspektiv kan den nye alliance give problemer. Et forbedret forhold mellem Egypten og Hamas vil nemlig betyde, at Rafah-grænsen vil blive åben for transport af våben ind i Gaza fra Egypten. Hamas’ muligheder for at opruste til kamp mod Israel vil med andre ord blive bedre.

Men forholdet mellem Egypten og Hamas er meget kompliceret, fordi der i Hamas er stor forskel på, om man taler om den politiske eller den militære fløj. Det er den politiske fløj, der har et godt forhold til Egypten. Den militære fløj, derimod, taler med gruppen Sinajprovinsen, som er Islamisk Stats afdeling på Sinaj – en gruppe, som er fjender af Egyptens regering.

Alt imens de forskellige parter leder efter strategiske aftaler og nye alliancer, lider befolkningen i Gaza under manglende basale ressourcer. Og i Israel har man øjnene rettet mod Hamas. Der er ikke meget, der tyder på en krig i den nærmeste fremtid. Men på længere sigt er der grund til bekymring.