Tre korte nyheder: Far hylder sin søn efter drab på 71-årig israeler

71-årig stukket ihjel på Vestbredden

Tirsdag blev 71-årige Aharon Cohen stukket ihjel, og tre andre blev såret, da to 18-årige palæstinensere begik et terrorangreb i Gush Etzion-krydset syd for Jerusalem. De to terrorister kørte først deres bil ind i en gruppe mennesker, hvorefter den ene steg ud og begyndte at stikke folk med sin kniv.

De blev begge dræbt af sikkerhedsstyrker på stedet. Senere blev der fundet sprængstoffer i deres bil.

Efter angrebet udtalte faren til en af de unge terrorister sig til arabiske medier. I interviewet sagde han, at han »havde set frem til at blive far til en martyr«, og han takkede Allah igen og igen.

I sit nyhedsbrev skriver den israelske journalist Amit Segal sådan om interviewet: »Denne mand er stolt af, at hans søn blev dræbt, mens han dræbte jøder. Israelere ville ønske, at vi kunne sige, at han er en undtagelse. Men det ved vi, at han ikke er. Han er normen: resultatet af et palæstinensisk uddannelsessystem, som fortæller børn, at en af de mest ædle ting, man kan gøre, er at ofre sit liv, mens man dræber jøder.«

Bin Salman på besøg i Det Hvide Hus

Den saudiske kronprins Mohammed Bin Salman (MBS) besøgte Det Hvide Hus i denne uge. Mødet med Trump handlede blandt andet om muligheden for, at Saudi-Arabien tilslutter sig Abraham-aftalerne, som er en diplomatisk aftale med Israel. Det handlede i den forbindelse også om en palæstinensisk stat og salg af F 35-kampfly.

Budskabet fra Saudi-Arabien er stadig, at man kun vil indgå en aftale med Israel, hvis der samtidig er »en tydelig vej til en palæstinensisk stat«. Saudierne er dog også meget interesseret i at købe kampfly af USA. Og det er Trump villig til. Og der spekuleres i, om ikke sådan en handel kan få saudierne til at slække på kravet om »en tydelig vej« - så den måske bliver knap så tydelig, hvilket er i Israels regerings interesse.

De fleste eksperter lader til at tro, at aftalen mellem Israel og Saudi-Arabien bliver til virkelighed. Spørgsmålet er bare, om det bliver før eller efter det næste israelske valg, som skal afholdes senest i oktober 2026. Amit Segal lader til at tro, at det bliver efter valget, fordi MBS ikke vil bruges i Netanyahus valgkamp.

Regeringen vil nedsætte egen kommission til at undersøge 7. oktober

Lige siden Hamas’ terrorangreb for mere end to år siden har mange israelere krævet, at der nedsættes en statslig undersøgelseskommission. Det vil sige en uafhængig og altomfattende undersøgelse af forløbet op til og under 7. oktober 2023. En kommission, der kan placere ansvaret for de mange fejl, som er begået.

Men det har regeringen med Benjamin Netanyahu i spidsen nægtet. I begyndelsen lød forklaringen, at en undersøgelse skulle vente til efter krigen. Nu lyder forklaringen, at man ikke kan stole på sådan en statslig kommission, fordi den nedsættes af højesteretsdommere.

I stedet er det nu kommet frem, at regeringen vil nedsætte sin egen kommission. Det er blandt andet justitsminister Yariv Levin, der skal bestemme, hvem der skal sidde i kommissionen, og hvad den skal undersøge.

Den beslutning er både flere medier og oppositionen rasende over. Og det lader til, at også Højesteret er meget skeptisk. I hvert fald har Højesteret nu pålagt regeringen at forklare, hvorfor den ikke vil nedsætte en statskommission.

I en klumme kalder The Times of Israels chefredaktør, David Horovitz, regeringens undersøgelsen for »et skuespil«.

Han oplister nogle af de mange, mange tegn, der var på, at Hamas ville angribe. For eksempel de meldinger om intens Hamas-træning, der kom fra overvågningsenheder i hæren i månederne inden. Og det faktum, at efterretningstjenesterne så, at der i timerne inden angrebet blev registreret mange israelske simkort i Gaza. Han siger, at det var »en benægtelse af de forfærdelige fakta«, som gjorde, at der 7. oktober angiveligt kun var 13 tanks udstationeret langs hele grænsen til Gaza.

Regeringen har indtil 4. januar til at svare på Højesterets krav om en forklaring på, hvorfor de synes, at en altomfattende statslig undersøgelse ikke er påkrævet efter 7. oktober.

Spørger man Horovitz – og mange andre – er der ingen tvivl om svaret. Overskriften for hans klumme er: »Netanyahus 7. oktober-undersøgelse skal beskytte hans job, ikke Israels fremtid«.