Trods bekymrende udvikling: »Vil aldrig lade Iran udvikle atomvåben«

Det er ikke kun i Israel, man ser med bekymring på den seneste udvikling i Iran, hvor præsident Hassan Rouhani i denne uge har sagt, at man har optrappet sit atomprogram markant ved at øge berigelsen af uran.

Også mange europæiske ledere har de seneste dage sendt kraftige opfordringer til Iran om at standse optrapningen og i stedet holde sig inden for de rammer, der blev aftalt i forbindelse med atomaftalen i 2015.

Ifølge den aftale må Iran kun berige uran med 3,67 procent (det vil sige, at andelen af uran-235, som er den farlige form for uran, kun udgør 3,67 procent). Men nu vil iranerne berige op til 5 procent. Ved berigelse på over 20 procent taler man om højt beriget uran, som er det, der bruges til kernekraft og atombomber. En talsmand for det iranske atomagentur har ifølge iranske medier sagt, at ”det er blevet besluttet, at der ikke vil blive beriget uran med 20 procent lige nu og her” – en slet skjult trussel om, at man ønsker at gøre det en dag.

Irans beslutning om at optrappe atomprogrammet skyldes især, at USA under Donald Trump har trukket sig ud af aftalen fra 2015 og i stedet indført økonomiske sanktioner mod landet. På iransk stats-tv blev det sagt, at man har ”taget det fjerde skridt for at indskrænke sin forpligtelse til aftalen som en reaktion på USA’s pres og de europæiske landes inaktivitet med hensyn til at redde den”.


Irans præsident, Hassan Rouhani. Landets øverste leder er ayatollah Ali Khamenei. (Foto: Wikimedia)

Mange reaktioner

Både i EU, blandt EU-landene og i Israel advarer man Iran mod at fortsætte denne vej. Men i Israel er grunden til bekymring særligt stor, eftersom Iran med jævne mellemrum truer Israel med udslettelse.

Selvom Benjamin Netanyahu på ingen måde underkender alvoren, forsikrer han samtidig israelerne om, at Israel vil forhindre Iran i at udvikle atomvåben:

”Iran udvider sin aggression overalt. (…) De ønsker at udslette Israel. Men vi kæmper imod. Og jeg vil gerne sige i forbindelse med Irans optrapning af atomprogrammet – og gentage det: Vi vil aldrig lade Iran udvikle atomvåben. Det er ikke kun for vores egen sikkerheds skyld, men for hele Mellemøstens og hele verdens sikkerheds skyld.”

Netanyahu har hele tiden ment, at iranerne ville udvikle atomvåben, også mens aftalen fra 2015 stadig var fuldt ud gældende. Også selvom aftalen indebærer, at det internationale atomagentur (IAEA) holder opsyn med, at den overholdes. Men ifølge Iran har man i denne omgang bevidst valgt at bryde aftalen for øjnene af observatørerne som en slags understregning af, at man mener det alvorligt. IAEA har indtil nu ikke reageret på udviklingen.

 

Netanyahus hjemmebane

Når det gælder kampen mod Iran, er Netanyahu på hjemmebane, forstået på den måde at han har haft stor succes med sin håndtering af den iranske trussel. Mange, der stemmer på ham, gør det, blandt andet på grund af hans håndtering af denne trussel. Især de mange aktioner mod iranske våbenkonvojer i Syrien samt vellykkede efterretningsoperationer har øget hans popularitet.

Om han kan beholde premierministerposten er stadig meget usikkert. Lige nu tales der om, at man i stedet for et nyt parlamentsvalg vil afholde et valg om, hvem der skal være premierminister. Det har man gjort førhen, men gik væk fra det igen, da den efterfølgende proces med at danne regering blev besværlig.

En meningsmåling siger, at Netanyahu ville vinde en snæver sejr over Benny Gantz, hvis sådan et valg blev afholdt i dag. Samtidig mener 39 procent, at Netanyahu er skyld i de mislykkede forhandlinger, mens kun 19 procent holder Gantz ansvarlig.