Joels Bog: Når Gud kæmper imod sit folk for at redde dem

Joels Bog hører til blandt de tolv små profetbøger i Det Gamle Testamente. Det er en lille bog med et stort budskab – også til os i år 2012!
Vi skal i denne artikel særligt fokusere på to af bogens overordnede temaer: Guds krav om troskab imod pagten og Guds nåde og velsignelse imod dem, der omvender sig til ham.

Joel og hans samtid
Forfatteren til bogen er »Joel, Petuels søn« (1,1). Vi ved ikke mere om Joel eller hans far end det, Joels bog beskriver.
Joel er et almindeligt navn i GT, der betyder »Herren [dvs. Guds navn: JHVH] er Gud«. Den kortfattede præsentation af Joel og Joels navn siger noget vigtigt: bogen handler ikke om Guds redskab Joel, men om hvem Gud er, og hvordan han handler!
Budskabet er i første omgang rettet til »alle I, der bor i landet [dvs. Israel]« (1,2), og særligt til lederskabet: de ældste (1,2) og præsterne (1,13).
Joels samtid er vanskelig at bestemme. Forholdene, fjenderne og synden i samtiden beskrives i meget generelle termer. Det har fået bibelfortolkere til at foreslå, at Joels Bog på Det Gamle Testamentes tid enten var en liturgisk bog, som blev brugt i forbindelse med nationale klager, eller i det mindste er et historisk eksempel på en sådan klage.
Uanset hvad har bogen en tidløs karakter. I modsætning til andre profetiske bøger, som er svære at forstå uden at kende til samtiden, så er Joels Bog nogenlunde forståelig selv uden forståelse af hans samtid, da budskabet er universelt.
Oftest har man dateret bogen som den første (cirka 800 f.Kr.) eller sidste (cirka 425-400 f.Kr.) af skriftprofeterne. Men spørgsmålet er som sagt åbent og ikke vigtigt for forståelsen af budskabet.

Guds krav om troskab imod pagten
Joel begynder med at kalde de ældste og dem, der bor i Israel, til at lytte og give agt efter en national katastrofe (1,2f).
En hær beskrevet som en græshoppeplage har hærget og ødelagt landet (1,4.6f). Frugttræer, marker og agerjord er ødelagt (1,7.10.12). Derfor er der ingen most (1,5.10), ingen afgrøde- og drikofre (1,9) og ingen korn og olie (1,10). Med andre ord: Høsten er slået fejl (1,11), og glæden er gjort til skamme blandt menneskerne (1,12) – alt sammen på grund af »græshoppeplagen«.
Græshoppeplager var ret almindelige, men forårsagede sjældent så voldsom skade, som her beskrives. Det er derfor muligt, at det er en billedlig beskrivelse af en militær hær (1,6).
Uanset er (græshoppe-)hæren Guds (2,25)! Når Gud ikke kunne få folket i tale igennem profeterne, tog han hårdere midler i brug.
Til pagten, som Gud havde indgået med Israels folk, var der knyttet nogle velsignelser, hvis de adlød pagten, og nogle forbandelser, hvis de brød pagten (5 Mos 27-30). Én af forbandelserne, hvis folket vendte sig bort fra Gud, var, at Gud ville sende græshopper, der ville fortære landet (5 Mos 28,38-42). Formålet var igennem en sådan katastrofe at kalde folket tilbage til sig. Gud ønsker at få sit folk i tale igennem katastrofen!
Folket forventede, at Gud ville fælde dom over nabofolkene på grund af deres modstand mod Guds folk, men Gud viser, at de ugudelige nabofolk er redskaber i en almægtig Guds hånd, og at det ikke primært er dem, der er problemet, men folket selv! Folket selv har brug for at omvende sig fra deres synd!
Derfor kommer Joel med et kald til omvendelse (1,13-20). Kaldet er i første omgang rettet til folkets åndelige ledere, præsterne (1,13). De skal selv ydmyge sig for Guds ansigt (1,13) og dernæst udråbe en kollektiv faste for hele folket. De ældste og alle landets indbyggere skal samles i Guds hus og råbe til Herren (1,14).
Den nuværende katastrofe, »græshoppeplagen«, er et forvarsel for folket om den kommende katastrofe, Herrens dag (2,1-11).
Herrens dag er ikke i sig selv en katastrofe, men for et ulydigt og ubodfærdigt folk vil den blive en katastrofe. Derfor beskrives den i meget mørke vendinger: »Den kommer som ødelæggelse fra den almægtige« (1,15), »Mulmets og mørkets dag er nær« (2,2), »Stor er Herrens dag, frygtelig er den! Hvem kan udholde den?« (2,11).
Dagen har kosmiske dimensioner, den er karakteriseret af stor trængsel, den er uundgåelig, og ingen kan undslippe den (2,1-11)!
I lyset af denne dag med regnskab og dom kalder Joel derfor endnu engang folket til omvendelse, faste og bøn (2,12-17). Det gælder hele folket – selv børn og spæde (2,16). Der nævnes ingen specifikke synder, de skal omvende sig fra. Men de kaldes til at »vende om til Gud at hele deres hjerte« (2,12), hvilket antyder, at problemet var folkets halvhjertede tro på og kærlighed til Gud.
Gud ønskede dem helt, ikke stykkevist og delt! Det er Gud selv, som kalder dem til omvendelse. Han ønsker ikke bare en ydre omvendelse, men en omvendelse i hjertet (2,13a).

Guds nåde og velsignelse imod dem, der omvender sig til ham
Joel opfordrer Israels folk til at vende om til Gud, fordi »Gud er nådig og barmhjertig... og kan fortryde ulykken« (2,13; sml. 2 Mos 34,6).
Mellem vers 17 og 18 i kapitel 2 er der tilsyneladende en omvendelse i folket.
Derfor lyder det: »Da brænder Herren af nidkærhed for sit land, han skåner sit folk« (2,18). Imod et ulydigt folk betød Guds nidkærhed tugt, men imod et bodfærdigt folk betyder Guds nidkærhed nu nåde og velsignelse. Derfor forsikrer Gud dem i det følgende om både materielle (2,19.23-26), politiske (2,19.26; 3,17) og åndelige velsignelser (3,1f.5).
Som svar på folkets omvendelse i forbindelse med græshoppeplagen vil Gud skåne sit land og sit folk (2,18), han vil fjerne fjenden fra nord (2,20) og gøre landet frugtbart på ny (2,19). Ikke bare folket, men selv agerjorden og dyrene skal igen glæde sig (2,21-25). Folket skal på ny lovprise Gud og leve i fællesskabet med ham (2,26f).
Med henblik på Herrens dag forudser Joel primært to ting: a) Gud vil frelse dem, der påkalder ham (3,1-5). b) Gud vil fælde dom over dem, der vender sig mod ham (4,1-17).
a) Gud vil frelse dem, der påkalder Herrens navn, og udgyde sin ånd over dem (3,1-5). Joels Bog er nok mest kendt for dette lille afsnit, hvor Gud giver løfte om, at han vil frelse alle dem, som påkalder Herrens navn (3,5; sml. Rom 10,13). At påkalde Herrens navn, er i Det Nye Testamente at påkalde Jesu navn (ApG 2,21; 4,12). Alene dem, der påkalder dette navn, bliver frelst!
Men ikke nok med det: Gud vil også udgyde sin ånd over alle mennesker, der er vendt om til ham (3,1f). I 4 Mos 11,29 udtrykte Moses en bøn om, at »hele Herrens folk blev profeter, fordi Herren lagde sin ånd på dem«. Joel forudser en tid i forbindelse med Herrens dag, hvor netop denne bøn bliver til virkelighed. En dag i fremtiden vil Gud udgyde sin ånd over alle, som er en del af Guds folk uanset køn, alder og status (3,1f).
Profetien gik delvis i opfyldelse på pinsedagen (ApG 2,14-21). Men profetien peger også videre frem på den dag, da »hele Israel« vil vende om til Gud, og Gud vil udgyde sin Ånd over dem (sammenlign med Zak 12; Rom 11).
b) Gud vil fælde dom over de folkeslag, der vender sig imod Gud og hans folk (4,1-17). Joel forudsiger, at ligesom Gud har kæmpet imod sit eget folk for at lede dem til omvendelse og frelse, vil han på Herrens dag kæmpe imod de folkeslag, som afviser hans frelse. Gud vil samle folkene i »Joshafats dal« (4,2.12), hvor Gud vil fælde sin dom. Navnet »Joshafat« betyder på hebraisk »Herren dømmer«. Som en del af Herrens dag vil Gud altså dømme alle de folk, der vendte sig imod ham og imod hans folk.
Guds formål med græshoppeplagen og Guds formål med Herrens dag er den samme: at folk igennem Guds handlen skal forstå, at han alene er Gud, og at han bør elskes, tjenes og lovprises over alt andet (2,27; 4,17)!

Joels Bog i dag
Hvad har Joels Bog at sige til os i dag? Jeg vil kort nævne fire ting:
For det første: Hvis vores hjerter er på vej til at glide bort fra Gud, kan vi forvente, at Gud vil kæmpe »imod« os for at lede os til omvendelse. Han gør det, fordi han ved, at hvis ikke vi vender om, venter der os noget værre på Herrens dag! Gud tugter dem, han elsker – netop fordi han elsker dem!
For det andet: Derfor er Joels Bog også en opfordring til, at vi hver især vender os til Gud i faste, bøn og klage – både over synden hos os selv, vores nærmeste, vores land og så videre.
For det tredje: Lad os bede Gud om, at han vil udgyde sin Hellige Ånd over os, så vi ligesom disciplene udrustes med kraft til at være hans vidner, der ligesom Joel forkynder omvendelse, fordi Herren kommer – indtil han kommer (ApG 1,8)!
For det fjerde: Joels bog minder os også om løftet om »hele Israels« kommende frelse. Dette løfte, som Gud gav gennem Joel for flere tusinde år siden, ser vi den videre opfyldelse af i dag gennem de messianske jøders vækst. Vi lever i opfyldelsens tid! Lad det fylde os med forventning og lovprisning til Gud, og bøn om, at også Israel som folk snart må se hen til »ham, de har gennemboret« (Zak 12,10)!
Martin Olsen har boet i Jerusalem og arbejdet som ungmedarbejder for Ordet og Israel.

Strukturen i Joels Bog
I. Overskrift (1,1)
II. Græshoppeplagen: den nuværende katastrofe (1,2-20)
A. Effekt og omfang af katastrofen (1,2-12)
B. Opfordring til faste og bøn i templet (1,13f)
C. Klage og bøn (1,15-20)
III. Herrens dag: den kommende katastrofe (2,1-17)
A. Advarsel om Herrens dag (2,1f)
B. Herrens dag beskrevet som en guddommelig »græshoppehær« (2,3-11)
C. Opfordring til omvendelse (2,12-14)
D. Opfordring til faste og bøn i templet (2,15-17)
IV. Herrens svar (2,18-4,21)
A. Herrens svar på den nuværende katastrofe – græshoppeplagen (2,18-27)
B. Herrens svar på den kommende katastrofe – Herrens dag (3,1-4,21)
1. Frelse for dem, der påkalder Herrens navn (3,1-5)
2. Dom over folkene (4,1-17)
3. Velsignelse for Guds folk (4,18-21)