Jesus blev født i Betlehem i Judæa – eller gjorde han?

Hvor blev Jesus egentlig født? Trods den kendte julesalme ”Et barn er født i Betlehem” har nogle forskere i dag sat spørgsmålstegn ved Jesu fødested. Garth Gilmour fra Oxford Universitets afdeling for jødiske studier og arkæologi gennemgår her spørgsmålet.
 

Juleevangeliet er kendt og elsket af mange for dets skønhed og enkelhed og for alle det hellige pars oplevelser, der ledte op til Jesu fødsel.
Den lille by Betlehem bliver rammen om fortællingen, da Maria og Josef ankommer dertil.
Jesus fødes dér, hyrderne drages derhen, og de vise mænd fra østen bliver ført dertil af en mystisk stjerne.

Marias vanskelige rejse

For nylig er det dog kommet på mode at stille spørgsmålstegn ved fortællingerne om Jesu fødsel ved at betvivle, at han overhovedet blev født i Betlehem i Judæa.
En af grundene, der gives, er, at det virker uforståeligt, at Maria skulle have været i stand til at rejse fra Nazaret i Galilæa til Betlehem i Judæa på æselryg, når hun var gravid i niende måned eller i hvert fald tæt på at nedkomme.
Dette er et forståeligt argument: Indvendingen lyder, at den hårde rejse fra nord til syd på over 160 kilometer naturligvis måtte betyde, at hun havde mistet barnet, eller at fødslen var gået i gang før tid.
Men dette argument er ubrugeligt, for evangelierne siger ikke noget om, at Maria var højgravid, da hun rejste med Josef til Betlehem.
Lukasevangeliet, hvor denne del af historien findes, fortæller os kun, at parret rejste fra Nazaret i Galilæa til Betlehem i Judæa for at blive registreret i folketællingen, »og mens de var dér, kom tiden, da hun skulle føde« (Luk 2,4-6).
Teksten siger ikke noget om, hvor længe de var i Betlehem, før barnet blev født, og at sige, at de ankom umiddelbart før, er at læse noget ind i teksten, der ikke er der! 

Et andet Betlehem

En anden grund til at tvivle på de bibelske beretninger om Jesu fødsel er, at der er et meget mere logisk sted for disse begivenheder i Galilæa: En by, der også hed Betlehem, kun 25 kilometer vest for Nazaret.
Det er naturligvis meget mere sandsynligt, siges det, at Jesus blev født dér. Det er tættere på Nazaret. Maria kunne have rejst dertil, selvom hun snart skulle føde, og den hellige familie kunne have vendt tilbage til Nazaret uden de store problemer.
Derudover fortælles det, at de arkæologiske udgravninger fra det nordlige Betlehem støtter teorien om, at Jesus skulle være født dér, mens der ikke er nogen arkæologiske beviser for, at han skulle være født i det sydlige Betlehem.
Der er så mange problemer i denne argumentation, at det er svært at vide, hvor man skal begynde. Det er ganske sandt, at navnene på mange af Israels byer, både gamle og nye, optræder mere end et sted. Dette skyldes ofte, at navnene har en specifik betydning, som eksempelvis Betlehem, der betyder »Brødhuset«.
Den galilæiske by af dette navn nævnes i listen af byer, der tilhører stammen Zebulon i Jos 19,14 og andre steder i Bibelen. Så byen eksisterede altså.
Men det er tydeligt, at de nytestamentlige forfattere gør meget ud af at identificere Betlehem, Jesu fødested, som Betlehem i Judæa, Davids by og ikke et andet Betlehem.
I Matt 2 læser vi i første vers, at Jesus blev »født i Betlehem i Judæa«, og dette gentages og understreges endda i vers 4 og frem, hvor vi læser, at Herodes, der var konge i den romerske provins Judæa, blev fortalt af sine rådgivere, at Messias skulle fødes i Betlehem i Judæa.
De citerede profetien fra Mika 5, som siger, at en hersker skulle »udgå« fra Betlehem i Judæa. På samme måde læser vi i Luk 2,4 og frem, at Josef og Maria tog fra Galilæa til Judæa til »Davids by, som hedder Betlehem« og mens de var der, blev barnet født.
Ifølge forfatterne til Det Nye Testamente blev Jesus altså født i Betlehem i Judæa.
Men hvad med argumentet om, at Betlehem i Galilæa simpelthen var mere belejligt, og at det derfor er meget mere sandsynligt, at Jesus blev født der?
Dette er et forlorent spørgsmål, som bedst besvares med et andet spørgsmål. I så fald, hvorfor skulle han så fødes i et andet Betlehem i Galilæa? Hvorfor ikke i Nazaret eller i Seforis, der lå lige henne om hjørnet fra Nazaret, eller i Kapernaum?
Spørgsmålet er meningsløst og antyder, at evangeliernes forfattere skulle have manipuleret med Jesu fødested for at hævde, at det opfyldte kravene til Messias' fødested i de hebraiske profetier.
Argumentet lyder, at fordi profeten Mika tydeligt sagde, at Messias skulle fødes i Betlehem i Judæa, hævdede evangelisterne, at Jesus blev født dér – ikke fordi det var sandt, men for at støtte hans messiaskandidatur!
Med andre ord løj evangelisterne bevidst for at underbygge, at Jesus var Messias på trods af, at de vidste, det var forkert.
Det er ikke nødvendigt at fortsætte denne debat; enten accepterer man troværdigheden i den bibelske beretning, eller også gør man ikke.

Arkæologien fra de to Betlehemer

Hvad med argumentet, at arkæologien fra det nordlige Betlehem gør det til et mere sandsynligt sted for Jesu fødsel?
Den israelske arkæolog Avram Oshri har gravet ved Galilæas Betlehem og fundet ud af, at det ganske rigtigt var beboet i den romerske periode indtil et stykke tid efter templets ødelæggelse i 70 e.Kr.
Modsat peger han på de få arkæologiske rester fra Judæas Betlehem i denne periode og hævder, at der er blevet fundet rester fra gammeltestamentlig tid fra omkring 1000 til 500 f.Kr. og fra det 4. århundrede e.Kr, da Fødselskirken blev bygget.
Men de eneste strukturerede, moderne udgravninger i det sydlige Betlehem blev udført tilbage i 1930’erne i begrænset omfang og koncentreret omkring området under Fødselskirken.
Dette må tjene som en advarsel til os om, at manglen på håndfaste beviser for en særlig periode ikke betyder, at der ikke er nogen beviser, med snarere at de ikke er blevet fundet!
Samtidig er det værd at notere sig, at patriarken Jakobs kone, Rakel, ligger begravet meget tæt på Betlehem (1 Mos 35,19-20), og desuden, at byen lå på hovedvejen fra Jerusalem til Hebron i syd langs den centrale bjergkam.
Derfor er det sandsynligt, at der var en landsby eller by i hele perioden, hvor det jødiske folk boede i landet.

Jesu fødsel

Med hvad med fødslen i sig selv? Fordi historien er så kendt og er blevet fortalt igen og igen i århundredernes løb, er det, der bliver fortalt os i evangelierne, blevet misforstået og fejlfortolket.
Josef og Maria ankom i Betlehem sent på aftnen efter en lang rejse til fods og på æselryg og blev afvist i hjem efter hjem og sågar i »herberget« på trods af, at det var tydeligt, at hun var en kvinde, der snart skulle nedkomme.
Til sidst var de tvunget til at søge ly i en snavset stald, hvor barnet blev født. Historien er så velkendt, at man næsten ikke tør at stille spørgsmålstegn ved den.
Men selvom den er hyggelig og nærmest romantisk på sin vis, har denne version så lidt til fælles med evangeliernes fortælling, at vi bliver nødt til at udfordre den.
Vi har allerede været inde på, at parret var i Betlehem i noget tid, før Maria skulle føde.
Folk fra Mellemøsten, dengang som i dag, er utrolig gæstfrie, og det er derfor utænkeligt, at parret skulle være blevet afvist, især hvis Maria var synligt gravid.
Men oven i dette betød Josefs familieforbindelser og slægtskab med David, at han bare skulle sige et ord om, hvem han var, før de blev inviteret ind.
Men hvad med herberget? Det er en skam at ødelægge en god historie, men det græske ord katalyma, der bliver brugt her, betyder normalt ikke et herberg, men et værelse eller et bosted.
Der er et andet græsk ord, der normalt betyder herberg, pandocheion. Det er det ord, Lukas bruger i beretningen om den barmhjertige samaritaner (Luk 10,34), men det er ikke det ord, der bliver brugt i juleevangeliet.
Derimod skal vi forestille os, at Maria og Josef har fundet et sted blandt slægtninge i et overfyldt lille landsbyhjem, hvor der kun var ét eller to værelser og et område forrest i huset ved døren, som blev brugt til at holde dyr i huset, særligt i koldt vejr.
Dette beskyttede ikke kun dyrene, men varmede også huset! Denne type hus var typisk i Israel på Det Gamle og Det Nye Testamentes tid og endda helt indtil det tidlige 20. århundrede.
Man får en fornemmelse af det i historien om kong Saul hos spåkvinden i En-Dor; efter hun har kaldt profeten Samuels ånd op, er både hun og Saul i en anspændt tilstand, nærmest panisk, og hun foreslår, at hun skal lave et måltid mad til ham af den kalv, hun har »i huset« (1 Sam 28,24).
Krybben, der tales om i fødselsberetningen, kan have været et stenbassin mellem husets søjler, som ikke kun tjente som fodertrug for dyrene, men også adskilte området fra resten af huset.

Julens virkelige mirakel

Så når vi læser juleevangeliet, skal vi forstå det sådan, at Maria og Josef bor i et lille hjem. Da hun skal føde, bliver alle mændene jaget ud af huset, og landsbyens kvinder stimler sammen for at hjælpe til med fødslen.
Barnet blev født og lagt i en krybbe, fordi der er varmt, og der ikke er plads i resten af huset, som er fyldt op. Efter et stykke tid bliver mændene kaldt tilbage, og Josef får barnet at se.
Scenen er i sig selv ikke noget særligt. Den blev gentaget igen og igen i Israel og over hele Mellemøsten år efter år.
Dét, der gør denne historie til noget særligt, er ikke, at omstændighederne er unikke, men at babyen er unik.
Her, under typiske omstændigheder i en typisk jødisk landsby, bliver Messias født – ham som det jødiske folk blev lovet, Verdens Frelser, alle tings Herre. Dette er det virkelige mirakel. Dette er det særlige ved jul.
Og det skete i Betlehem i Judæa, Davids by, nogle få kilometer syd for Jerusalem
Garth Gilmour er lektor ved Oxford Universitets afdeling for jødiske studier og arkæologi.