Ånden fra Poriya og Jerusalem er taget med til Kibbutz Bethesda

I begyndelsen af september rejste 21 unge til Bornholm, fordi de ikke kunne komme til Israel som planlagt. Midtvejs i forløbet fortæller Hanne Højgaard, der sammen med sin mand, Harry, leder »Kibbutz Bethesda«, at overraskende meget minder om hverdagen i Israel.

Vinduet står åbent. En sagte susen i træerne og lyden af havet, som er næsten lige uden for døren, minder om, at vi er på en skøn plet på Bornholm. Man kan hurtig vænne sig til omgivelserne rundt om Indre Missions lejrbygning, Bethesda.

Hverken discipelskoleelever eller volontører kunne komme til Israel i august på grund af corona. I løbet af sommeren væbnede vi os med tålmodighed og snakkede med Gud i håb om, at han ville vise os det næste skridt. Det skridt har han vist os, og det skridt tog vi 2. september, hvor Kibbutz Bethesda blev til virkelighed.

»Samling i nådens hus«

Bortset fra at det ikke er i Israel, har Bethesda en fantastisk beliggenhed. Vi bor i en skov lige ned til Dueodde, Bornholms sydligste strand.

Kibbutz Bethesda, som frit oversat betyder »samling i nådens hus«, er blevet hjem for 21 unge mennesker – 10 drenge og 11 piger – som havde meldt sig til et ophold i Israel, enten som volontører i Yad va Lev eller elever på Discipelskolen.

Vi håber og tror, at opholdet her kan skabe en masse fornyet bibelglæde hos de unge. Og vi er så glade og taknemmelige for, at det har kunnet lade sig gøre, og at så mange havde lyst til at blive en del af konceptet.

Ligheder og forskelle

Programmet for en uge på Kibbutz Bethesda minder meget om Discipelskolen i Israel. Vi har undervisning, hvor der kommer en underviser til øen hver uge, vi har caregroups, sabbatsmåltider, lovsangsaftener og stilletid, og vi hjælper hinanden med madlavning og rengøring og den slags.

Der bliver cyklet en hel del mere, end der bliver i Poriya. Da Bornholm er en cykelø, havde vi bedt alle om at tage deres cykel med – og heldigvis var der en tidligere elev, som mødte eleverne ved ankomsten i Rønne og smed de 21 cykler op på en stor vogn bag sin traktor.

En af de første lørdage var vi på cykeltur til Paradisbakkerne, hvor vi blandt andet så (og rokkede) Rokkestenen. Vi fik en skøn tur på 25 km. Alle havde mod på det – også på trods af de forskellige cyklers tilstand og folks forskellige fysiske kondition.

I fritiden er der rig mulighed for at cykle ind til den nærliggende landsby Snogebæk for at købe snacks eller til Nexø, som ligger lidt længere væk. Der er fodboldbane og beachvolleybane på grunden, som bliver brugt flittigt. Mange har badet i Østersøen og gået lange ture langs stranden. Og så bliver der spillet og strikket rigtig meget.

Rundt på øen og hjælpe

Den største udfordring har været at få noget diakonalt arbejde op at stå, så de syv yad va lev’er også oplever noget, der minder om det, de skulle have lavet i Jerusalem. Men heldigvis har Palle Kure, som er indremissionær på Bornholm sat os i kontakt med nogle mennesker, som har brug for hjælp.

Så allerede i løbet af første uge var fire af de unge en tur i Rønne for at male. Og efterfølgende har de malet for en syrisk familie i Gudhjem og pakket poser med søde sager og en hilsen til beboerne på et af øens plejehjem.

Harry og jeg føler os meget velsignede. Vi er omgivet af søde unge mennesker, et skønt unglederpar i Monica og Tobias Langdahl og en skønherlig ungmedarbejder, Emma Ydema.

Vores store ønske er, at Gud er drivkraften i disse uger på Kibbutz Bethesda, og at vi må komme tæt på hinanden og Jesus.

De tros- og livshistorier, vi har hørt, vidner om, at der en stor forventning om et tæt forhold til Gud og en glæde og spænding ved at være en del af det fællesskab, som vi har bygget op her på Kibbutz Bethesda.

Vi er også glade for, at vores tid på Bethesda kunne forlænges, så kibbutzopholdet varer helt ind til 15. november.