Årsberetning: Taknemmelighedsgæld må udtrykkes i handling

Perioden siden sidste årsmøde har unægtelig formet sig anderledes end forventet. Coronapandemien har sat nye standarder for samspillet imellem mennesker. Både på det store globale plan og på det helt nære plan i den enkeltes hverdag. Vi er alle berørt – og samlet set formentlig i en grad, som vi ikke har prøvet siden Anden Verdenskrig.

Ordet og Israel – og corona

I dette perspektiv kan pandemiens konsekvenser for Ordet og Israels arbejde og økonomi godt virke som dråber i havet. Men for os, som har været tæt på, har dråberne alligevel til tider oplevedes som et ocean, der har været vanskeligt at bunde i.  

For første gang i historien måtte vi i marts sende i alt 38 discipelskoleelever og Yad va lev-volontører hjem i utide. Vi har aflyst korte kurser i Det Danske Hus i Poriya, møder i Danmark i stribevis inklusive Sommerstævnet. Efterårets aktiviteter i både Jerusalem og Det Danske Hus i Poriya har måttet revideres mange gange. Det har haft direkte indvirkning på omkring 213 menneskers ophold eller planer for ophold i Israel i tilknytning til Ordet og Israel. Dertil kommer, at Yad va Lev-arbejdets diakonale indsats i sagens natur har været stærkt reduceret.

Tak

Jeg vil gerne sige en stor og velment TAK til de mange discipelskoleelever, Yad va Lev-volontører, kursister, arbejdshold, som på den ene eller anden måde har fået deres ophold i Israel spoleret. Uvished stresser, og aflysninger skuffer. Begge dele har hørt til dagens uorden i de sidste otte måneder. Der er rigtig mange hensyn i spil i et sådant forløb, og nogle af dem konflikter med hinanden. Men det er vores oplevelse, at I trods alt har taget vel imod de aflysninger, vi har måttet gennemføre, og det skal I have stor tak for.

Jeg vil også benytte lejligheden til, på bestyrelsens vegne, at sige en stor tak alle vores fastansatte medarbejdere både i Danmark og i Israel. Med vores generalsekretær og landssekretær i spidsen har I ydet en ekstraordinær indsats. Tak for jeres engagement og vilje til at finde vej i et ukendt landskab. Jeres indsats vidner om stor kærlighed og loyalitet til Ordet og Israel som jeres arbejdsplads.

Endelig vil jeg også i dag rette en tak til Ordet og Israels mange venner ud over landet. Det har været og er stadig en kompliceret tid, vi lever i – også for Ordet og Israel. Vi har meget brug for jeres opbakning. Tak for forbøn, medleven, økonomisk støtte – også når vi på det helt lavpraktiske, administrative og organisatoriske plan er presset af store uforudsete forandringer. Vi har i bestyrelsen og medarbejderflokken brug for at vide, at vi ikke står alene. Det, vi gør, gør vi sammen. Sammen med en stor flok af venner af Israel og bevægelsen Ordet og Israel.

Taknemmelighedsgæld over for Israel

Det er ikke nogen hemmelighed, at vi med de afledte effekter af coronapandemien står med en stor økonomisk udfordring for indeværende år. Primært på grund af de mange aflyste aktiviteter i Israel. Se mere om dette på side 5. Alligevel valgte vi på bestyrelsesmødet i maj at sende 100.000 kr. ekstra til fire af vores messianske samarbejdspartnere i Israel. På bestyrelsesmødet i september besluttede vi så yderligere at gennemføre en særindsamling under overskriften »Corona-hjælp til Israels familier«. Ud fra en regnskabsmæssig logik er 2020 ikke dette rette år til den slags beslutninger. Når vi alligevel gjorde det, skyldes det kort fortalt, at behovet simpelthen ikke kunne ignoreres, og fordi vi ved, at Israel har mange venner i Danmark, som gerne vil hjælpe i denne ekstraordinære situation.

Det lidt længere svar er, at vi gjorde det, fordi det er en del af vores mission her i verden at støtte det jødiske folk med vore materielle goder. I vores formålsparagraf er dette udtrykt med ordene: »give kristne mulighed for i praksis at handle ud fra den taknemmelighedsgæld, den kristne menighed har i forhold til Israel.«

Denne formulering er ikke tilfældig. Bag formuleringen ligger det grundsyn, at vi som kristne har modtaget noget stort og herligt fra Israel. Det er Paulus, som har lært os dette. I Romerbrevet 15 fortæller han, at »Makedonien og Akaja har nemlig besluttet, at de vil samle ind til en fælles gave til de fattige blandt de hellige i Jerusalem. De har besluttet det, og de står også i gæld til dem; for når de som hedninger har fået del i deres åndelige goder, skylder de også at hjælpe dem med materielle goder« (Rom 15,26-27). Den aktuelle indsamling på dette tidspunkt for knap 2000 år siden løftes så at sige ud af det tidsbundne. Når apostlen motiverer baggrunden for indsamlingen, så sker det med henvisning til den orden, Gud har lagt ind i frelseshistorien.

Der var en »israelsnørd«, der for 2000 år siden sagde det på denne måde: »Frelsen kommer fra jøderne« (Joh 4,22). Frelsen i hele sin fylde er et »åndeligt gode«, som vi hedninger har fået del i via jøderne, siger Jesus. Den bibelske tanke er, at det forpligter den kristne kirke til at hjælpe jøderne med materielle goder. Derfor taler vi i vores formålsparagraf om gæld, taknemmelighedsgæld til Israel. Derfor sendte vi 100.000 kr. ekstra i foråret, og derfor har vi igangsat særindsamlingen »Corona-hjælp til Israels familier«. Vi ønsker at give Ordet og Israels venner rig mulighed for i praksis at handle ud fra den enorme taknemmelighedsgæld, vi som kristne har i forhold til Israel, når nu behovet er så indlysende.

Vi taler og skriver ikke meget om økonomi i Ordet og Israel. Men i dag vil jeg gerne sige en stor tak til mange trofaste givere til Ordet og Israels arbejde – og så tilføjer jeg, at vi i år får brug for ekstraordinært mange gaver. Dels til at få den almindelige drift til at hænge bare lidt sammen i en coronatid, og dels fordi vi i Ordet og Israel ønsker at stå sammen med menighederne i Makedonien og Akaja og som dem »samle ind og sende en fælles gave til de fattige blandt de hellige i Jerusalem«. Jeg siger med frimodighed på forhånd: tak for en rundhåndet gave!

Bibelen 2020

Det Danske Bibelselskabs udgivelse af Bibelen 2020 i april medførte en omfattende debat uden sidestykke i Ordet og Israels historie. Den kom også helt uventet.

Umiddelbart efter udgivelsen offentliggjorde Ordet og Israels tidligere formand Jan Frost en syv minutter lang video på YouTube, der kritiserede Bibelen 2020 for stort set at udelade ordet »Israel« fra Det Nye Testamente. På få dage blev videoen set af tusinder både i Danmark og i udlandet. Medier verden rundt omtalte sagen, inklusive de store aviser i Danmark og Israel.

Vi er meget taknemmelige for, at Jan Frost tog dette initiativ. Det blev anledningen til en ualmindelig vigtig debat om bibeloversættelse og forståelsen af Israels plads i bibelhistorien. Lad det være sagt så tydeligt, som jeg kan: Vi er i Ordet og Israel ikke imod nye og mere frie bibeloversættelser. Vi deler Bibelselskabets intention om at give nye bibellæsere appetit på de spændende historier, som Bibelen er fuld af.

Når Ordet og Israel alligevel er kritiske over for den første udgave af Bibelen 2020, handler det på overfladen om, at Det Danske Bibelselskab har valgt at udelade eller ændre ordet »Israel« stort set alle steder i Det Nye Testamente og tilmed nogle gange i Det Gamle Testamente. På et dybere plan handler det om, at konsekvenserne – for os at se – ikke bliver til en imødekommelse af læseren, men en ændring af budskabet. Det rører ved noget dybt i os.

Kraftig reaktion i Israel

Vi var undervejs i tæt kommunikation med en lang række forskellige ledere og samarbejdspartnere i den messianske bevægelse i Israel. Reaktionen var markant hele vejen rundt. For eksempel udtrykte Det Israelske Bibelselskab stor opbakning til substansen i vores kritik.

Derimod viste det sig, at en del i Danmark havde svært at forstå den voldsomme reaktion i Israel over, at Bibelen 2020 udelader ordet »Israel« i Det Nye Testamente alle steder på nær to, og at »Israel« er erstattet med »mig« eller »os« et mindre antal steder i Det Gamle Testamente.

Ud over at kulturelle forskelle altid spiller en rolle, så har vi som kristne i Danmark brug for at erkende, at Israel er anderledes. Mange er ikke bevidste om det. Det fylder intet. Men som kristne har vi et anderledes forhold til Israels folk end til noget andet folk i verden. Den Gud, vi tror på, er Israels Gud. Han har valgt at åbenbare sig gennem det, han har gjort – og stadig gør – i Israel. Intet andet folk har den rolle i åbenbaringen.

Når vi læser i Bibelen, læser vi en bog, der på alle måder er fyldt af Israel. Intet andet folk præger vores Bibel på den måde. Derfor opleves det med rette dramatisk, når man sletter ordet »Israel« helt konsekvent i Det Nye Testamente og nogle steder i Det Gamle Testamente.

Kirkens historie kræver varsomhed

Men der er én måde mere, hvorpå Israels folk adskiller sig fra alle andre folk. Det er Israels rolle i kirkens historie. Det er en mørk historie. Siden oldkirken har væsentlige dele af den kristne kirke alt for ofte foragtet og forfulgt jøder.

Foragten er kommet til udtryk, når kristne har betragtet det jødiske folk som forkastet af Gud. Alle de gode ord i Det Gamle Testamente om Guds fremtidstanker for Israel er blevet læst, som om de udelukkende handlede om kirken og ikke længere gælder Israel. Forfølgelserne har været talrige. Når jøder løgnagtigt fik skylden for pest og andre katastrofer. Eller når kristne i påsken ville hævne Jesu død på de jødiske »gudsmordere«.

Intet andet folk i verden har været udsat for så meget ondt fra den kristne kirkes side. Kirkehistoriens antisemitisme gør, at kirkens forhold til det jødiske folk adskiller sig fra forholdet til alle andre folk.

På grund af denne historie må den kristne kirke i dag optræde med følsomhed over for jøder. Denne følsomhed mangler i første udgave af Bibelen 2020. Kirkens historie over for det jødiske folk kræver varsomhed. Ellers svigter vi sandheden. Og så kan vi ikke dele den kærlighed, jøden Jesus har vist os, med hans landsmænd.

For vores del afsluttede vi debatten ved at tilsende Bibelselskabet 33 konkrete forslag til ændringer til 2. oplag. Efter vort syn var det et meget beskedent antal sagens alvor taget i betragtning. En gennemgang af 2. oplag af Bibelen 2020 viser, at 8 af vores 19 forslag til Det Nye Testamente er medtaget helt eller delvist. Ingen af vores 14 forslag til Det Gamle Testamente er kommet i betragtning, men vi håber, at det vil ske inden et 3. oplag. Vi er selvfølgelig glade for de steder, der er ændret, men vi havde bestemt håbet på flere ændringer

Det er krævende at deltage i en sådan debat. Jeg vil også derfor sige vores generalsekretær, Ole Andersen, en varm tak for på dygtig og værdig vis at formulere og repræsentere Ordet og Israels anliggender i denne sag både i medierne og i en stor mængde af mere bilaterale samtaler og mails. Ændringerne i 2. oplag viser, at det var godt, at debatten blev rejst. Samtidig har sagen været en øjenåbner for mediernes betydning i 2020. Var kritikken ikke gået viralt og vendt tilbage til Bibelselskabet med stor tyngde fra mange hjørner af verden, så havde vores indsats sandsynligvis ikke gjort den store forskel.

Fremtidens »spilleplade«

En politiker sagde det engang sådan: »Tiden går! Den politiske spilleplade flytter sig. Bliver man ved med at sætte brikkerne op, som man plejer, falder resultaterne anderledes ud. Man kan ikke vinde fremtidens kampe med fortidens våben.«

Dette er også Ordet og Israels virkelighed, og jeg tror, det bliver en stigende udfordring for os i årene, som ligger foran os. For eksempel når det gælder debat og kommunikation. De elektroniske medier flytter spillepladen med enorm hastighed, og det er vores opgave at tilpasse os denne virkelighed, så resultaterne ikke falder anderledes ud.

Lad mig derfor slutte med at minde om, hvad det er for resultater, vi i Ordet og Israel gerne vil se af vores arbejde. Vi vil gerne se, at tilliden til Bibelen vokser. Vi vil gerne se, at kærligheden til Israel leves ud med hånd og hjerte. Og vi længes efter, at forventningen til Jesu genkomst fylder både jøder og hedninger med frimodighed til i dag og håb til i morgen.